– Det er en fejl med jobcentre. Jeg synes, jobrettede kurser er vigtigt, og det er de private, der gør det bedst. Det er derfor, at jeg mener, at det her område skal privatiseres, siger Heidi Wang (LA), medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommunes borgerrepræsentation.
Ifølge Hedi Wang (LA) sakker jobcentrene bagud i forhold til de private virksomheders succes i forhold til at få de ledige i job. En succes, hun mener, kommer af, at det private har kunder udover de ledige, og derfor samtidig fungerer som job-hunters.
Heidi Wang (LA) forklarer, at virksomhedernes ekstra rolle giver dem et bedre grundlag til at få de ledige ud i de virksomheder, som de har kontakt til. En kontakt, som hun ikke mener, jobcentrene har.
– Mange af de ansatte i jobcentrene kommer ud af skole og uddannelse som socialrådgivere, og deres kontakt til og indsigt i arbejdsmarkedet er begrænset, mener Heidi Wang (LA).
Læs også: Trusler på jobcentre stresser ansatte
Jobcentrene har et bedre netværk
Ninna Headeger Olsen (EL), medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommunes borgerrepræsentation, mener modsat Heidi Wang, at kommunerne har den bedste kontakt til organisationer, der både har kendskab til de forskellige brancheområder og netværket til at få de ledige i job.
– Kommunen arbejder sammen med a-kasserne, og det er et af de allerbedste netværk. A-kasserne har det faglige netværk og kontakten til alle arbejdspladserne indenfor det fagområde, hvor den arbejdsløse tidligere har været ansat, siger Ninna Headeager Olsen, der dog indrømmer, at det private kan være bedre til at hjælpe udsatte borgere.
Ninna Hedeager Olsen er stærk modstander af en privatisering af jobcentrene, bl.a. fordi borgerne skal kunne regne med at få den hjælp, som de behøver uanset virksomhedens økonomiske situation.
– Jeg synes, at det er vigtigt, at myndighedsrollen ligger offentlig og ikke bliver privatiseret, fordi et firma kan gå konkurs, siger Ninna Hedeager Olsen.
Annaway
En af dem, som til gengæld leverer private jobkurser og har succes med det, er Anna Nyboe, der har virksomheden Annaway, hvor hun hjælper ledige akademikere tilbage i job ved et 6-ugers langt jobkursus. Hun ser jobcentrenes dobbelte rolle overfor borgerne som benspænd for at hjælpe de ledige i job.
– Det ene rolle er at lege jurist, hvor de tjekker, om de ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet, og den anden rolle er som coach, hvor de prøver at få dem i job. En advokat og en coach har jo ikke de samme kompetencer, siger Anna Nyboe.
Ifølge Anna Nyboe mangler jobcenterne en saltvandsindsprøjtning i form af konkurrence. Anna Nyboe mener at sin egen succes, og det der motiverer hende til at få de ledige i job, er den risiko hun løber hver gang. Kursisterne betaler et mindre startgebyr, men den egentlige betaling kommer først, når de kursisterne er i job.
Hun efterlyser samme forretningsmodel, hvor jobcenterne tør tage del i risikoen med at få de ledige i arbejde. Konsekvensen er, at de ansatte i jobcentrene ser sig selv som sagsbehandlere, hvor der kun er få ildsjæle, mener hun.
Anna Nyboe fortæller, at cirka ni ud af ti af hendes i alt ca. 550 kursister er kommet i job over de sidste tre år.
– Mit mål er at få løst folks potentiale. Der er mange mennesker, som går rundt og er kede af det, fordi de ikke laver det, som de har lyst til at lave, siger Anna Nyboe.