Foto: BiT
Hvad sker der, når folkeskoleelever skal vælge ungdomsuddannelse på et tidspunkt, hvor man fra politisk side ændrer krav og rammer til uddannelserne?
Det er – meget groft beskrevet – hovedspørgsmålet i en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut nu sætter igang. Her vil forskere skabe ny viden om de mange uddannelsesreformers betydning.
Det danske evalueringsinstitut EVA har søsat en undersøgelse, der skal følge generationen af unge, der de kommende år starter på en ungdomsuddannelse. En generation som Thea Lund Jakobsen, evalueringskonsulent hos EVA, selv kalder for reform-årgangen:
– Der tale om en hel reform-årgang, hvis overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse sker i lyset af både folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen, den forventede gymnasiereform og de ændrede vejledningsbetingelser som følger med. Vi vil gerne se på, hvordan ændringerne påvirker de unges overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
Læs også: Folkeskoleelever vil have adgangskrav til gymnasierne
Projektet starter til sommer og løber over fire år, hvor EVA følger en generation af unge fra de går i 8. klasse til de i 2020 er startet på en ungdomsuddannelse eller laver noget andet efter folkeskolen. Projektet skal følge de unge helt tæt i deres afgørende valg mod den rigtige ungdomsuddannelse for dem og forsøge at klarlægge, hvordan de unge oplever overgangen fra folkeskolen til eksempelvis gymnasiet, og hvad de elever gør, som ikke starter på en uddannelse efter 9. klasse.
Svært at vælge uddannelse
Fakta: De unges valg skal undersøges
• EVA’s undersøgelse strækker sig over en periode på 4 år.
• Undersøgelsen er en såkaldt forløbsundersøgelse, hvor de unges overvejelser, til- og fravalg afdækkes løbende.
• EVA får derfor indblik i de unges overvejelser og valg helt fra 8. klasse, mens begivenhederne foregår.
• Forskerne vil bl.a. forestage årlige spørgeskemaundersøgelser, og lave kvalitative interviews med udvalgte unge.
Kilde: Eva.dk
Undersøgelsen kommer i kølvandet på en række store ændringer i uddannelsessystemet over de seneste år.
I folkeskolen ser undervisningen som følge af folkeskolereformen anderledes ud, og vejledningstilbuddet til eleverne er heller ikke det samme længere. Det er nu kun de elever, der er vurderet som ikke-uddannelsesparate, der kan modtage individuel vejledning fra en lærer eller studievejleder, mens de uddannelsesparate elever skal anvende online e-vejledning.
Størstedelen af disse elever kan ikke finde rundt i tilbuddene fra ungdomsuddannelserne, og det håber Thea Lund Jakobsen, at det nye projekt kan hjælpe med at kaste lys over:
– I øjeblikket er der så meget fokus på de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, men Center for Ungdomsforskning har også peget på, at der er en meget stor gruppe unge med middelkarakterer, som faktisk har svært ved at vælge ungdomsuddannelse, fordi de simpelthen er i tvivl om, hvad der er rigtigt for dem. Med denne undersøgelse ønsker vi både at se på den gruppe, som vurderes som ikke-uddannelsesparate, men også hvordan reformerne og vejledningsbetingelserne påvirker den majoritet, som vurderes som uddannelsesparate, siger Thea Lund Jakobsen.
Hvordan vælger man rigtigt?
Med karakterkrav til erhvervsuddannelserne og forhandlinger om karakterkrav i gymnasiet, ønsker EVA at kaste lys over, hvad der skal til for at få eleverne til at træffe det rigtige uddannelsesvalg for lige netop dem.
– De unges valg er i den grad sat på dagsordenen nu. Der er opsat helt klare politiske mål for, hvor mange unge der skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvor mange af dem der skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Men hvad skal der egentlig til for, at de unge træffer kvalificerede uddannelsesvalg og vælger rigtigt første gang, som politikerne ønsker?” spørger Thea Lund Jakobsen.
Læs også: DGI: Ny skolereform vil få flere igang med idræt
Mette With Hagensen, landsformand for foreningen Skole og Forældre, ser frem til den nye undersøgelse, som hun mener kan give et mere nuanceret billede af, hvad de forskellige ungdomsuddannelser har at byde på. Hun håber derfor, at undersøgelsen kan være med til at mane nogle fordomme i jorden, og på den måde få de unge til at vælge mere bredt:
– Vi har rigtig mange idéer og myter omkring ungdomsuddannelserne – omkring hvad der er godt, og hvad der er skidt. Det billede vil jeg rigtig gerne have nuanceret en smule. Vi har jo en idé om, at bare du får en studenterhue med rødt bånd på, så skal dit liv nok blive en succes. Og får du en erhvervsuddannelse, må du leve resten af dit liv i kedsomhed. Den myte vil jeg gerne have udfordret, siger Mette With Hagensen.
Hun håber, at undersøgelsen kan være med til at lette overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.