Foto: Føtex Vesterbrogade
Når flygtninge kommer i sprogpraktik i en virksomhed, giver det en anden form for sproglære, som er til stor gavn for den enkelte. Det er en stor fordel for deres sprogudvikling, vurderer udviklingskonsulent for integration hos Røde Kors, Anne Lejbach Jørgensen.
– At være i praktik giver en udvidet forståelse af sproget, og det giver en bedre træning af sproget, som er meget værdifuld, siger hun.
Ude hos virksomhederne kommer sprogpraktikanterne i kontakt med mennesker, som de er nødsaget til at tale dansk med. Dermed får de supplerende dansktræning til undervisningen på sprogskolen.
– Noget af det, vi kan se, er, at de bruger sproget på en hverdagsmåde, fordi det er noget andet end at sidde på sprogcentre og få undervisning. For det første er der ikke ret meget tid til at træne det talte, og for det andet er det ikke hverdagsdansk, der bliver talt. Det er ikke disse finurlige begreber, som vi bruger hele tiden, siger Anne Lejbach Jørgensen.
De er glade for at få muligheden for at lære og træne sproget
Anne Lejbach Jørgensen, Udviklingskonsulent for integration hos Røde Kors
Læs også: Forsker: Asylansøgere mangler praktikpladser med mening
Omgivet af sproget
Forskellen ligger i, at sprogpraktikanterne hele tiden hører dansk ude i virksomheden. Dette er underviser hos Sprogcenter Hellerup, Katja Lomholt enig i.
– De taler både dansk i butikken og til undervisning, samtidig med at de er omgivet af sproget, siger hun.
Samtidig vurderer Katja Lomholt også, at selve praktikopholdet har betydning for sprogudviklingen hos sprogpraktikanten.
– Hvis sprogpraktikanterne er glade for at være i sprogpraktik, oplever jeg, at de rykker hurtigere på det mundtlige sprog. Det giver rigtig god mening for dem, der er motiverede og gerne vil lære det, siger hun.
Læs også: Nyt forslag: Universitetsstuderende kan få penge for praktik
Hos Røde Kors oplever de, at sprogpraktikanterne er glade for at være i praktik, fordi det netop øger deres mulighed for at lære sproget.
– De er glade for at få muligheden for at lære og træne sproget. Langt de fleste bliver motiverede af det, men de bliver også bevidste om, at de ikke nødvendigvis er så gode. Mange vil rigtig gerne lære sproget og savner muligheden for at snakke med danskere og folk, der har været her i lang tid, siger Anne Lejbach Jørgensen.
Lært sproget
En af de sprogpraktikanter, der har oplevet sprogpraktikken som noget rigtig positivt og tilmed fået en fastansættelse, er Alexander Zuleta Caro, der oprindeligt kommer fra Colombia. Han har arbejdet i Føtex på Vesterbrogade i ni måneder, og han taler dansk med tyk accent.
– Jeg er meget glad for at være her. Under mit praktikophold lærte jeg ligeså meget dansk til undervisning som på arbejde. Til undervisning lærte jeg sproget dansk, og i Føtex kunne jeg så snakke dansk, siger han.
I Føtex på Vesterbrogade har man været meget positiv over for Alexanders udvikling og meget glad for ham som arbejdskraft. Foodchef i Føtex på Vesterbrogade, Michael Scharff, hvor Alexander er ansat i, kan virkelig mærke, at sprogpraktikken har gjort en stor forskel for Alexander, og han har udviklet sig fra dag til dag.
– Alexander har virkelig brændt for at lære sproget, og han har helt fra starten af vist, at han gerne ville det her. Vi kan mærke en sammenhæng mellem sprogundervisningen og det praktiske. Alexander er kommet til os for at stille spørgsmål, og han har virkelig prøvet at lære det, siger Michael Scharff.
Læs også: Kosmetikerelever bliver udsat for chikane i deres praktikforløb
Sprogpraktik giver mening på flere måder
Udover at sprogpraktikanterne lærer sproget hos Føtex, roser formand for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, virksomheden for den måde, praktikforløbet bliver bygget op på. På den måde, kan der måles en reel udvikling hos sprogpraktikanterne, som de kan bruge enten som videre ansatte i virksomheden eller hos en anden virksomhed.
– Føtex er strukturelle i deres måder at bruge praktikken til noget fornuftigt, og det sætter indhold på praktikken over for sprogpraktikanterne. Praktikken bliver en del af et læringsforløb, og man får et stykke papir på det, man har været igennem, siger Torben Møller-Hansen.
I Føtex på Vesterbrogade er man også generelt positive over for fremtidige sprogpraktikanter.
– I Føtex ser man det som en god måde at hjælpe folk på og tage ansvar for samfundet. På længere sigt kan det give Føtex nogle rigtig gode medarbejdere. Vi har prøvet at få et samarbejde op at køre igen (med Gentofte Kommune red.), men det kræver også, at det er de rigtige kandidater, siger Michael Scharff.
Alexander Zuleta Caro er ikke i tvivl om, at han er kommet det rigtige sted hen.
– Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i Føtex de næste 20 år, siger han.