Flere flygter fra det krigsramte Syrien til nabolandet Libanon. I dag udgør syriske flygtninge næsten hver tredje borger i Libanon, og den massive flygtningestrøm går ud over Libanons middel- og underklasse. Prisen på basale råvarer stiger samtidig med, at lønningerne falder og arbejdspladserne forsvinder.
– I Libanon har tilstrømningen af flygtninge forværret de allerede svære levevilkår i værtssamfundet ved at skabe konkurrence om arbejdspladserne, lønnedgang, inflation og en ekstra belasting på de tilgængelige hjælpemidler, fremgår det af en rapport udarbejdet af FN’s arbejdsorganisation International Labour Organization, ILO.
Den libanesiske infrastruktur er belastet. Over en million syrere er flygtet til Libanon, og livsnødvendigheder som f.eks. mad og medicin er blevet en mangelvare, står der i rapporten.
– Grundlæggende kan man sige, at den her type ændringer rammer dem, som i forvejen er sårbare i Libanon. I øjeblikket ligger vi på en to-procents inflation. Hvis du kigger isoleret på fødevarer, så ligger inflationen på fem procent, fortæller souschef ved Danmarks ambassade i Libanon, Anders Østervang.
Den store efterspørgsel på varer skaber altså høje priser, og det har sat sine spor blandt den libanesiske befolkning. Antallet af fattige i Libanon steg med 170.000 borgere i 2013. I dag lever mere end hver tredje borger i Libanon under fattigdomsgrænsen, det vil sige for under 20 kroner om dagen. De allerfattigste har ikke mere end 12 kroner at leve for, uddyber Anders Østervang.
Konkurrence om arbejdspladser
Størstedelen af syriske flygtninge i Libanon er ikke uddannede eller faglærte, mens kun en lille del har en akademisk uddannelse, fremgår det af rapporten fra ILO.
Noget man også hører er, at der er syrere, der er desperate nok til at arbejde for 45 til 50 dollars om måneden. Der taler man altså om folk, der brødføder familier. De har jo i virkeligheden ikke mere end et par dollars om dagen
Anders Østervang, souchef ved den danske ambassade i Libanon
– Uddannelsesniveauet af syriske flygtninge er generelt lavt. Én ud af tre er analfabet og kan hverken læse eller skrive. Tre ud af fire har en grundskoleuddannelse eller en lavere uddannelse, mens kun tre procent har en videregående akademisk uddannelse, står der i rapporten.
Overvægten af lavtuddannede syrere har medført en stor konkurrence om de ufaglærte jobs i Libanon. Det gælder især i de allerede fattige byer, hvor flest flygtninge har bosat sig.
– Et influx af nogen, der arbejder for 40 procent af minimumslønnen, er med til at presse lønningerne ned for den libanesiske borger, som har det svært i forvejen, siger Rune Friberg Lyme, tidligere forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og ekspert i syrisk og libanesisk politik og økonomi.
Det er de syriske flygtninges sårbare situation, der er skyld i, at de er villige til at arbejde for en minimal løn på 250 kroner om måneden.
– Noget man også hører er, at der er syrere, der er desperate nok til at arbejde for 45 til 50 dollars om måneden. Der taler man altså om folk, der brødføder familier. De har jo i virkeligheden ikke mere end et par dollars om dagen, siger Anders Østervang.
Så lav en løn er libanesere ikke vant til at arbejde for, og det har de heller ikke mulighed for, fortæller han og uddyber:
– Syrerne kommer ind og er i en desperat situation, hvor de bor kummerligt og billigt eller ikke billigt, men under kummerlige forhold. De bliver nødt til at komme ind og tage jobs på den måde.
Ifølge rapporten fra ILO er arbejdsløsheden steget fra 11 procent før krigen til 20 procent i 2014.
To jobs for at overleve
80 til 85 procent af de syriske flygtninge befinder sig i øjeblikket i randområder i Libanon. Områder der inden krisen også var økonomisk pressede, fortæller Rune Friberg Lyme.
En af de byer, der har huset flest flygtninge, er Tripoli i det nordlige Libanon. Her steg arbejdsløsheden med 53 procent i 2013, fremgår det i rapporten fra ILO.
Der er ingen middelklasse længere i Libanon. Vores indtægt dækker ikke længere vores forbrug. Jeg ved ikke, hvordan de libanesere, der i forvejen var fattige, lever
Rami Altizani, borger i Tripoli
I Tripoli bor 36 årige forretningsejer og far Rami Altizani. Han mærker tydeligt konsekvenserne af libanesernes dårlige økonomi:
– Min omsætning er faldet med 60 procent eller 70 procent. Det er ikke kun mig. Alle oplever det her fald i omsætningen. Der er forretninger, der lukker. De har ikke råd til at forsætte, fortæller Rami Altizani.
For at overleve har han været nødsaget til at tage et andet job.
– I det andet job jeg havde, arbejdede jeg som forsikringssælger. Det blev jeg nødt til at sige op, da man ikke længere fik en fast løn, men kun provision. Det skyldes også landets tilstand. Folk betaler nu for deres forsikringer en måned ad gangen, i stedet for hvert år eller hvert halve år. På den måde falder provisionen.
Ifølge Rami Altizani har libaneserne to muligheder for at overleve. De må enten forlade landet eller gøre som ham selv og tage to jobs.
Læs også: Født i krig: Flere syriske flygtningbørn bliver statsløse
En usikker fremtid
Krigen i Syrien viser fortsat ingen lyse udsigter, og selvom den libanesiske regering ønsker at sætte en stopper for den massive flygtningestrøm, lader det til, at flygtningekrisen i Libanon vil fortsætte en årrække endnu, vurderer Anders Østervang.
En vurdering Rami Altizani er enig i.
– Hvis du spøger mig, hvad min personlige mening om fremtiden er, så siger jeg, at fremtiden er usikker. Det ser sort ud,« fortæller han.
Han søger aktivt et andet job, så han kan supplere den lille omsætning, han får via sin forretning. Han mener selv, at han er heldig i forhold til andre, der er langt dårligere stillet.
– Der er ingen middelklasse længere i Libanon. Vores indtægt dækker ikke længere vores forbrug. Jeg ved ikke, hvordan de libanesere, der i forvejen var fattige, lever. Hvordan de drikker og spiser, det ved jeg ikke. Jeg beder for dem.
Flygtningestrømmens negative indvirkning på økonomien i Libanon kommer i kølvandet af, at landet allerede inden borgerkrigen i Syrien stod i en ustabil situation. I øjeblikket står Libanon uden en præsident, og på grund af flere sekteriske grupper i landet hænger truslen om en borgerkrig tungt over Libanon.