Flygtninge har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Politikerne har gang på gang debatteret, hvad der skal til for at få asyl i Danmark. Men klimaforandringer er endnu ikke en grund til at få asyl.
-Det her er egentlig en kritik af, at flygtningekonventionen og den danske lovgivning har et ret snævert flygtningebegreb. Set ud fra et moralsk synspunkt er den eksisterende lovgivning utilstrækkelig. Men det, der er stemning for nu, er at se, om vi kan komme ud af de her flygtningekonventioner.
Sune Lægaard, lektor i Filosofi og immigrationsforsker
FN’s Flygtningekonventionen definerer, at et menneske bliver en flygtning, og dermed kan få et asyl, hvis de flygter på grund af risiko for forfølgelse eller overgreb. Danmarks lovgivning i forhold til flygtning er baseret på konventionen. Derfor dækker den danske lovgivning ikke de såkaldte klimaflygtninge, selvom de kan være i fare på lige fod med flygtninge, der er på flugt fra krig og konflikter.
Og det er et problem, mener Sune Lægaard, lektor i Filosofi og forsker i immigration ved Roskilde Universitet. For FN’s flygtningekonvention definerer ikke alene, hvem der er flygtninge. Den baserer sig også på etiske overvejelser, der siger, at vi skal hjælpe flygtninge.
-Vi har allerede nogle etiske argumenter, som vi bruger for at tage imod flygtninge. Mange af disse argumenter gælder også for at tage imod flygtninge, der flygter fra klimaforandringer. Hvis vi har accepteret vores ansvar i det ene tilfælde, så er vi også nødt til at acceptere det i forhold til klimaflygtninge. Ellers er det dobbeltmoralsk, siger han.
Hvis en flygtning skal have asyl i Danmark, skal der være risiko for forfølgelse eller overgreb i deres hjemland. Det er de retningslinjer, der er ifølge FN’s flygtningekonvention
Derfor kan klimaflygtninge ikke få asyl i Danmark, da der ikke er denne risiko.
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
Stater har et ansvar
Sune Lægaard mener også, at Danmark har et ansvar for de mennesker, der flygter fra klimaforandringer. Vores andel i CO2-udledningen er ikke det, der skaber ansvaret, men snarere den måde, som verden er indrettet på. Det system af selvstændige nationalstater, som vi har, giver fordele os for eksempel selvbestemmelse – men det kræver også, at vi tager ansvar, hvis systemet bryder sammen. Systemet kan både bryde sammen, når der er krig, men også hvis klimaforandringerne bliver alvorlige, forklarer Sune Lægaard. Han mener, at nationalstaterne bliver nødt til at tage ansvar, både hvis et land simpelthen forsvinder på grund af klimaforandringer, men også hvis det er mindre drastiske forandringer.
-Hvis man tager fordelene, så må man også tage de pligter, der følger med. Det er klarest i de eksempler, hvor staterne simpelthen forsvinder. De kan ikke flytte til en anden del af landet, for der er ikke noget tilbage. Men hvis man køber argumentet i de tilfælde, så må det også gælde i andre tilfælde. Bangladesh forsvinder ikke, men er i forvejen helt vildt overbefolket. Hvis vandstanden stiger med to meter, så forsvinder der land, som befolkningen har brug for, for at overleve. Hvis man skal hjælpe i de dramatiske tilfælde, så skal man også hjælpe i de mere gradvise tilfælde.
Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener også, at klimaforandringerne er noget, som vi bliver nødt til at tage højde for både nu og i fremtiden.
-Ændrede levebetingelser på grund af klimaforandringer er en problematik, vi i stigende grad oplever i nogle af de områder, hvor vi arbejder med flygtninge og fordrevne. Det er en udfordring, der desværre kun ser ud til at blive værre i de kommende år. Ofte er effekterne størst i nogle af verdens fattigste lande, som f.eks. i Sahelområdet i Afrika, og her er det vigtigt, at verdenssamfundet hjælper de enkelte lande med at håndtere de udfordringer, der følger med, når klimaet forandrer sig.
Et for snævert begreb
Sune Lægaard håber, at politikerne i fremtiden vil styre Danmark i en retning, hvor der bliver taget mere ansvar. Men han tvivler på, at det vil ske.
-Det her er egentlig en kritik af, at flygtningekonventionen og den danske lovgivning har et ret snævert flygtningebegreb. Set ud fra et moralsk synspunkt er den eksisterende lovgivning utilstrækkelig. Men det, der er stemning for nu, er at se, om vi kan komme ud af de her flygtningekonventioner.