Foto: Google
Siden efteråret 2013 og frem til november 2016 har Odense, Haderslev og Holstebro Kommuner været med i et projekt om at styrke samarbejdet mellem kommuner og væresteder for at hjælpe udsatte borgere bedre. Projektet “Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats” blev gennemført af Socialstyrelsen med Landsforeningen af VæreSteder som samarbejdspartner. De tre kommuner har haft så gode oplevelser med projektet, at de har valgt at fortsætte med hele eller dele af samarbejdsmodellen, skriver Socialstyrelsen.
Leder af Sundhed og Væresteder i Odense Kommune Ane Møller Bjering fortæller, at deres kommune særligt havde succes med projektet i forhold til de fremskudte indsatser på værestederne. Kommunens sagsbehandlere erfarede, at kontakten til borgerne blev skabt tidligere, og at deres samtaler med borgerne blev bedre, når de mødte borgerne på værestederne frem for på kommunen.
– For vores sagsbehandlere handler det om at møde borgerne et andet sted end på kontoret – altså komme ud af huset og møde borgerne, hvor de er bedre tilpas. Her er værestederne en god arena, fordi væresteder kendetegner et trygt sted, hvor man kan få hjælp til at opnå det liv, som man gerne selv vil leve, forklarer hun.
Vi vil jo gerne have en tæt dialog med de mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet og give dem hjælp, så de kan få det liv, som de gerne vil have. Bedre hjælp skaber jo også et bedre udgangspunkt for at hjælpe dem videre.
Ane Møller Bjering, leder af Sundhed og Væresteder i Odense Kommune
De positive erfaringer med at rykke ud af kommunen og ind på værestederne gjaldt også for misbrugsbehandlingen, hvor kommunens sygeplejersker mødte de borgere, som havde et misbrug.
– Det kan godt være svært for borgeren at snakke om stoffer og misbrug. Så ved at gøre dem fortrolige med sygeplejersken, blev det nemmere at snakke om, hvordan vi bedst kunne hjælpe dem ud af et misbrug, fortæller Ane Møller Bjering.
Ane Møller Bjering påpeger, at værestederne ikke bare har været et mødested for samtaler med kommunen, men borgerne blev også introduceret til et fællesskab og aktiviteter. Det medvirkede til, at borgerne færre gange aflyste eller udeblev fra deres aftaler med kommunen.
– Vi vil jo gerne have en tæt dialog med de mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet og give dem hjælp, så de kan få det liv, som de gerne vil have. Bedre hjælp skaber jo også et bedre udgangspunkt for at hjælpe dem videre, siger hun.
Læs også: Socialt udsatte får valgurne på værested
Nemt og simpelt system
Sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder Cliff Kaltoft fortæller, at de også har haft en masse gode erfaringer med projektet. Som samarbejdspartner var Landsforeningen af VæreSteder med til at få idéen til projektet og stod for den daglige kontakt med værestederne, hvor de arrangerede holdbaseret aktiviteter og temadage for de udsatte borgere.
– Vi ønskede at få indsatsen tættere på borgerne – og at borgerne kunne få noget ud af det. Når borgeren har mere end et problem, så falder de nemlig hurtigt uden for den normale indsats, siger Cliff Kaltoft.
Hvis man for eksempel er psykisk syg og misbruger, så kan man føle, at man hverken passer ind i psykiatrien eller i misbrugerbehandlingen. Projektet gør, at man så kan samle det og gøre det nemmere for borgerne.
Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder
Han fortæller, at de udsatte borgere normalt har svært ved at orientere sig i det kommunale system og derfor bliver tabt på gulvet. Dette var projektet også med til at rette op på.
– Problemet for borgerne er, at de fleste har multifaktuelle problemstillinger. Hvis man for eksempel er psykisk syg og misbruger, så kan man føle, at man hverken passer ind i psykiatrien eller i misbrugerbehandlingen. Projektet gør, at man så kan samle det og gøre det nemmere for borgerne, forklarer Cliff Kaltoft.
Læs også: Nyt populært fag hjælper udsatte skolebørn
Mere fokus på borgernes behov
Cliff Kaltoft er enig med Ane Møller Bering i, at samtalerne mellem borgerne og de kommunale medarbejdere blev styrket af, at rammerne blev rykket fra kommunen til værestederne. Det betød nemlig, at borgernes interesser kom mere i fokus.
– Projektet gav en kæmpe gevinst, fordi de kommunale medarbejdere også fik set, hvordan den virkelige verden også kan fungere. De oplevede, at det var nogle helt andre ting, som der blev snakket om på værestederne, end når de havde samtaler med borgerne på forvaltningen. Fokusset i samtalerne blev simpelthen ændret, fordi det, som borgerne gerne vil tale om, oftest ikke stemmer overens med det, som behandlerne har planlagt at snakke med dem om, fortæller Cliff Kaltoft.
De tre kommuners positive erfaringer med projektet er nu samlet i en ny guide om, hvordan kommuner og væresteder kan styrke deres samarbejde og dermed hjælpe udsatte borgere bedre. Guiden blev udgivet mandag den 13. marts 2017, som KORA har udarbejdet for Socialstyrelsen, så andre kommuner og væresteder kan få gavn af den nye viden.