Her fortæller den daglige leder af værestedet Clean House, Nicolai Raga Nordstjerne, om konsekvenserne ved, at værestedet snart må lukke, fordi hverken stat eller kommune vil finansiere dem.
The Clean House har i 20 år hjulpet eksnarkomaner og kriminelle, der gerne vil starte på en frisk, men ved årets udgang er det slut, for Københavns Kommune kan ikke finde penge til værestedet længere.
– Alle, der kommer og besøger os, fortæller, hvor skidegodt det er, det vi gør. Alligevel skubber de (politikerne, red.) ansvaret fra sig og siger, at de ikke kan gøre noget, fortæller Nicolai Raga Nordstjerne, der på tiende år er den daglige leder af værestedet Clean House.
– Det var enten de psykiatriske væresteder eller det her. Til sidst er der jo ikke flere penge, og vi kunne altså ikke samle The Clean House op
Socialborgmester Jesper Christensen (S)
Organisationen The Clean House
The Clean House er en selvejende institution, der arbejder med kriminelle og stofmisbrugere. Den består af tre dele:
- Clean House
Clean House har i 20 år været et værested for ekskriminelle og eksnarkomaner, der efter endt misbrugsbehandling eller rehabiliteringsforløb kan komme i et uformelt stof- og kriminalitetsfrit miljø, som hjælper dem med at fastholde en clean og kriminalitetsfri tilværelse. Værested har åbent hele året og har en fastansat. Resten af tiden drives værestedet af frivillige.
- KRIS-Danmark
KRIS-Danmark er et tilbud til kriminelle fra hele landet, der ønsker et liv uden kriminalitet. Deltagerne bliver indlogeret i et bofælleskab og skal følge et kognitivt adfærdsprogram, som skal lære dem at begå sig i samfundet på normal vis.
- Clean Home
Clean Home et bofællesskab, hvor der er totalt forbud mod alkohol og stoffer. Det er et tilbud til dem, der efter endt undervisningsforløb i KRIS-Danmark ikke har noget sted at bo.
Mange vil falde tilbage
The Clean House tilbyder misbrugere og kriminelle et sted, hvor de gennem undervisning og fælleskab kan udvikle sig og komme videre. De får værktøjer til at blive stoffri, til at komme ud af kriminalitet samt en seng at sove i, så de ikke ender på gaden.
Målet er, at brugerne skal opbygge de sociale kompetencer, der skal til, for at fungere normalt i samfundet uden stoffer og kriminalitet.
Læs også: Offentlige virksomheder er en lukket klub for eks-kriminelle
Uden værestedet, undervisningen og fælleskabet vil mange falde tilbage til stofferne og kriminaliteten. Det vurderer kriminalforsorgen, der har visiteret The Clean House til at overtage nogle af deres opgaver, socialminister Jesper Christensen og stedets brugere selv.
– Helt banalt bliver konsekvensen, at der vil være mange flere tilbagefald. Man vil miste dem, der har brug for det sted her. Det flår mig i hjertet, fortæller Nicolai Raga Nordstjerne.
Spørger man dem, der selv deltager i rehabiliteringsprogrammet og bruger værestedet, er svaret klart.
– Jeg har lært en masse ting om mig selv, som jeg ikke så før. Det har fået mig til at indse, at jeg ikke vil sælge hash mere, fortæller Poul Hansen, der i gang med udslusningsprogrammet.
Han har nu investeret i pølsevogn, så for fremtiden bliver det hotdogs i stedet for hash, han vil lange over disken.
– Man burde åben flere af sådan nogle her steder. Ikke lukke dem, siger Poul Hansen.
En dårlig investering
Københavns Kommune er den kommune i landet, der har flest udsatte borgere, viser nøgletal. Derfor har kommunen siden 2003 modtaget et særtilskud fra satspuljemidlerne på 58,4 millioner. Et tilskud, som regeringen valgte at sløjfe sidste år.
Det var dette tilskud, der finansierede The Clean House, og kommunen har ikke fundet penge i det kommunale budget til at køre stedet videre. Derfor står det nu til at lukke ved udgangen af 2017.
Læs også: Forening i København fortæller folk hvordan de skal tage stoffer
Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S), der flere gange har besøgt The Clean House, mener også, at organisationen gør et vigtigt stykke arbejde. Derfor er han også ærgerlig over, at der ikke kan findes finansiering.
– Man taler så meget om den indsats, der skal sikre, at man ikke vender tilbage til kriminalitet. Så jeg synes virkelig, det er en dårlig investering, hvis sådan et sted skal lukke, siger Jesper Christensen (S).
De kriminelle er ikke blevet prioriteret
Men selvom socialborgmesteren beklager lukningen, vil han ikke hive penge op af den kommunale pengekasse for at redde huset. Det er blandt andet, fordi kommunen mener, det er kriminalforsorgens opgave at udsluse indsatte, selv om det kun er én de opgaver, The Clean House varetager.
Og da Københavns Kommune mistede særtilskuddet fra satspuljen, var det The Clean House, der trak det korteste strå – på trods af den brede opbakning.
– Det var enten de psykiatriske væresteder eller det her. Til sidst er der jo ikke flere penge, og vi kunne altså ikke samle The Clean House op, siger Jesper Christensen (S).
Lukning har store konsekvenser
Død ved overdosis og et liv på gaden eller i fængsel er meget mere sandsynligt, når kriminelle og misbrugere mister det sted, hvor de kan arbejde med sig selv, mener Nicolai Raga Nordstjerne.
Læs også: 6000 nye ungdomsboliger i København er lang fra nok
Lukningen vil også skabe større utryghed i samfundet generelt, fordi de uden programmet eller værestedet ofte vil fortsætte deres kriminelle løbebane.
– Hvis vi ikke giver de kriminelle nogle værktøjer, vil de høst sandsynligt lave kriminalitet igen. Vi hjælper samfundet, fordi vi hjælper det næste offer for kriminelle handlinger, fortæller Nicolai Rage Nordstjerne.
Det koster over en halv million om året at have en kriminel fængslet, derfor er de cirka 6,5 million kroner om året, det koster at finansiere alle The Clean House’ opgaver, godt givet ud. Det mener Bill Glargard, der har været fængselskonsulent for programmet i 13 år.
– Kommer der fem seks, syv eller otte igennem og får arbejde eller uddannelse, betaler deres skat og gæld og samtidig holder sig ude af fængslet, så sparer man jo penge, siger Bill Glargard.
The Clean House har søgt alle de fonde, de kan, men uden resultat.
Socialborgmester Jesper Christensen har sendt et brev til satspuljeordførerne, hvor han opfordrer dem til at finde penge til tilbuddet i satspuleforliget for 2018. Lykkedes det ikke, drejer The Clean House endeligt nøglen om den 31. december i år.
Her kan du tage en lille tur rundt i organisationen The Clean House: