Kalenderen skriver sidste uge i marts, og i weekenden skifter vi til sommertid. Natten til søndag d.26. marts må vi undvære en hel times søvn, når uret skal stilles en time frem, mere præcist fra klokken 02:00 til klokken 03:00.
Foråret har for alvor meldt sin ankomst, og det er da også blevet lysere, når vi svinger benene udover sengekanten om morgenen. Snart må vi dog vinke farvel til de lyse morgener, for med skiftet til sommertid bliver natten længere. Til gengæld går solen senere ned og giver flere lyse timer senere i døgnet. Og netop lyset er også grunden til, at vi hvert år må undvære en times søvn den sidste weekend i marts.
Forbruget falder med 4-5 procent, når vi skifter til sommertid. Men besparelsen udlignes når vi skifter til vintertid, hvor forbruget stiger. Den samlede besparelse er maksimalt på cirka 1 procent, og for en familie svarer det cirka til 90-100 kr.
Louise Hahn, Dong Energy
Vi skifter til sommertid – men betyder det noget for energiforbruget?
Traditionen rækker tilbage til 70’erne, hvor man efter oliekrisen ønskede at reducere energiforbruget. Der skulle spares på strømmen og derfor indførte man sommertid og normaltid, der også kendes som vintertid. På daværende tidspunkt fyldte lyskilderne en stor del af det samlede el-forbrug og traditionen sparede mange familier for en større el-regning. Det er dog ikke helt tilfældet i dag, fortæller Louise Hahn fra DONG Energy.
– Forbruget falder med 4-5 procent, når vi skifter til sommertid. Men besparelsen udlignes når vi skifter til vintertid, hvor forbruget stiger. Den samlede besparelse er maksimalt på cirka 1 procent, og for en familie svarer det cirka til 90-100 kr.
Hos DONG Energy lyder forklaringen, at mange hustande i dag benytter LED-pærer fremfor strømforbrugende pærer. Skiftet til sommertid går dog ikke helt ubemærket hen, da danskerne, udover at bruge strøm til lys, også benytter meget andet, der giver udslag på el-regningen.
Hjemmets andre strømslugere
Skiftet til sommertid går dog ikke helt ubemærket hen, da danskerne, udover at bruge strøm til lys, også benytter meget andet, der giver udslag på el-regningen. Det kommer især til udtryk hos DONG Energy, hvor man ser en ændring i danskernes forbrugsmønster ved skiftet til normaltid sidst i oktober.
– I vinterhalvåret ser vi en gevaldig stigning i hjemmenes elforbrug fra kl. 18.-19. Lamper, tv, spilkonsoller, komfurer og emhætter tændes, og det høje forbrug fortsætter frem mod kl. 20. Denne forbrugsspids bliver markant formindsket, når vi går over til sommertid i foråret.
Det tyder altså på, at danskernes livsstil og brug af elektronisk udstyr ændres, når foråret indtræffer. Derfor lyder opfordringen også, at danskerne bør være opmærksom på elforbruget til andet strømforbrugende udstyr i hjemmet, hvor der er flere penge at spare.
Læs også: Forening: Sommertid som valgkampstema
Gode råd til strømbesparelser
70 europæiske lande rykker hvert år tiden på præcis samme tidspunkt og Danmark er altså ingen undtagelse. Og selvom skiftet til sommertid ikke har så stor betydning for danskernes samlede strømforbrug, opfordrer man hos DONG Energy dog alligevel til at spare på strømmen. Især stand by-forbrug er et sted, hvor der er mange penge at hente.
– Hvis man til gør sig umage for at undgå stand by-forbrug er der 800-1.000 kr. at spare om året
Danskerne bør især være opmærksomme på forbruget til underholdning, der er en af hjemmets største strømslugere. Hos DONG Energy anbefaler man især fem områder, der kan være med til at reducere energiregningen.
- Sluk på afbryder, når trådløse musikanlæg og spilkonsoller ikke bruges. Det kan i værste tilfælde koste op mod 3.000 kr. om året, hvis spilkonsol er konstant tændt.
- Vælg bærbar computer – den bruger mindre end den stationære.
- Sluk for kontakten, når du tager mobilen eller tabletten ud af opladeren. De lidt ældre opladere bruger strøm, selvom mobilen er fjernet.
- Elspareskinner sikrer, at dine apparater er helt slukkede og ikke bruger standby-strøm. Skinnen kan bruges til pc, skærm, printer, modem, router, højttaler, tv, dvd, musikanlæg og spillekonsoller.
- Det betaler sig at vælge A+ eller A++, når du køber nyt tv. Den årlige besparelse er næsten 200 kr., hvis det gamle tv er over fem år.