Her er din guide til hurtigst og nemmest at komme fra Københavns Hovedbanegård til Københavns Lufthavn. Guiden vil hjælpe dig med at få et overblik over bybilerne, DriveNow og GreenMobility, og offentlig transport med tog. Guiden tager udgangspunkt i turen fra Københavns Hovedbanegård til Københavns Lufthavn i tidsrummet kl. 08:00-09:00, kl. 15:00-18:00 og kl. 20:00-22:00 i hverdagene.
I 2015 blev bybilen DriveNow lanceret i København.
– Bilen er et meget fleksibelt transportmiddel. Du bestemmer selv, hvornår du vil afsted og kan køre direkte fra A til B. Der er ingen omveje eller stop på vejen, siger Pia Splittorff, der er Head of Communication & Public Affairs hos Drivenow.
Året efter blev bybilen GreenMobility præsenteret. De er begge bybiler, der tilbyder transport til de brugere, der ikke vil eje deres egen bil, men stadig vil have adgang til en bil.
– Det er den nye måde at have bil på i byen, det er den vej trenden går, siger Thomas Juul, der er Cief marketing officer (CMO) hos GreenMobility.
Begge selskabers koncept er næsten ens. DriveNow tilbyder el-biler og benzinbiler til 4kr/min. GreenMobility udbyder kun el-biler til en pris på 3,50kr/min. Som brugere kan man hoppe med på trenden og tage en af de nye bybiler til lufthavnen.
Hvis du vælger at hoppe med på trenden og benytte bybilerne, så skal du i tidsrummet kl. 8:00-9:00 benytte motorvej E20 mod Lufthavnen, da trafikken er normal, og du kan derfor komme være fremme på 12 til 24 minutter. Hvis du derimod vælger, at køre af Kastrupvejen vil det tage 18-35 minutter. Det er derfor bedre, at køre udenom København, end indeni byen.
Tager du bybilerne i tidsrummet kl. 15:00-18:00, vil du opleve at myldretrafikken har taget fat. Det vil derfor tage 14-28 minutter på motorvej E20, hvor det på Kastrupvejen vil tage 18-40 minutter. Der er samtidig meget vejrarbejde at finde på Kastrupvejen. Og i tidsrummet kl. 20:00-22:00 vil det på motorvej E20 tage 12-22 minutter og på Kastrupvejen vil det tage 18-28 minutter.
Hos Drivenow har de introduceret benzinbiler, da de hos deres kunder kunne se et behov, for at få adgang til biler med større kapacitet og større rækkevidde.
– Det handler om at få biler, der kan dække mange forskellige behov, hvor man har brug for en bil. Jo større en del af vores kunders bilbehov, vi kan dække med Drivenow, jo større mulighed er der, for at kunderne dropper deres egen bil. Det er vejen til, at vi kommer af med de mange biler, der skaber trængsel og miljøproblemer i København, siger Pia Splittorff.
I efterårsferien er der rift om bybilerne i lufthavnen, man skal derfor være hurtig.
– Vi har et team, der kører i døgndrift. En stor del af dem kommer til at betjene lufthavnen i forbindelse med efterårsferien, hvor der er run på. For at sige det mildt så kan vi ikke følge med, men vi gør hvad vi kan, og sætter ekstra ressourcer ind, siger Thomas Juul.
Det kan Drivenow ligesåvel mærke som GreenMobility, hvor de sætter ekstra ind i efterårsferien.
– I efterårsferien hvor der er meget tryk på, kan der være rift om bilerne. Vi er meget opmærksomme på at få flyttet biler ud til lufthavnen i de perioder, hvor vi kan se, der er efterspørgsel. Vi har sat ekstra bemanding ind på lufthavnen, siger Pia Splittorff.
Man kan også vælge at gøre brug af offentlig transport i form af tog. På hovedbanegården er det mest normale at tage toget, og det kan man roligt gøre i eftersårsferiens travle menneskemylder. DSB’s-pressevagt siger, at travlheden på Københavns Hovedbanegård er mindre, end de rejsende tror. En tur til lufthavnen tager 15 minutter med tog.
– Ferier er de dage, hvor vi har mindst at lave. Så i efterårsferien vil du opleve, at der faktisk er plads i vores toge. Det skyldes, at over 60 procent af vores rejsende er pendlere til hverdag, siger DSB-pressevagt.
Beslutningen er derfor hos den enkelte rejsende.
Hvis man ønsker at tage toget, koster en voksenbillet 36kr, hvor det med rejsekortet koster 16kr.
Med DriveNow vil det koste 60kr og 30kr oveni, hvis man afslutter eller starter sin tur i lufthavnen.
Med GreenMobility vil det koste 52,5kr og 29kr, hvis man afslutter eller starter sin tur i lufthavnen.
Det er derfor op til den rejsende, hvad man er til. Vil man hellere betale mere og tage en bil lige ude foran sin hoveddør, hvor man kan fylde bybilen med kufferter, eller vil man spare de penge og tage toget.
Ved bybilerne er man selv herre over tiden, og det er meget komfortabelt. I toget kan man sidde og slappe af, imens man bliver transporteret til lufthavnen. Det er derfor et individuelt valg, men de tre ture giver alle mulighed for hurtig, nem og billig transport til lufthavnen fra hovedbanegården.
Sådan blev artiklen til: Idéen opstod, da journalisten ofte har undret sig over, hvordan man hurtigst kommer rundt i storbyen, København. Der blev taget kontakt til GreenMobility, Drivenow og DSB-pressevagten, der fortalte deres historier om, hvor de sætter ekstra ind i efterårsferien.