De grønne nuancer er så småt ved at være forsvundet fra træernes kroner, og rundt omkring i skole- og fritidsordninger fyldes lokalerne med kollager af kulørte blade indsamlet på udflugter i skove og parker. Men hvorfor skifter bladene farve i løbet af årets sidste måneder, og hvorfor har de forskellige farver? Netavisen.dk har spurgt Erik Østergaard Jensen, institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
Der er ikke mere grøn maling
”Hvis man forestiller sig, at man tager noget maling. Man tager en lille klat brun, en lille klat orange og en lille klat gul, og så tager man en kæmpe klat grøn. Så vil den sammenblanding blive grøn. Fjerner man det grønne fra blandingen, så vil de andre farver træde frem. Og det er det, der sker om efteråret,”
fortæller Erik Østergaard Jensen.
De farver, som vi får at se, når det bliver efterår, er altså allerede i bladene. Det meste af året er det den grønne farve, der dominerer i trætoppene, men når det bliver koldere og mørkere, kommer der andre farver til syne. Det er der en ganske særlig årsag til.
Blade indeholder flere forskellige stoffer, der giver dem farve. Det stof, som giver den grønne farve, hedder klorofyl. Klorofyl er et stort molekyle, som hele tiden opbygges og nedbrydes. Det fanger sollys i bladet og omsætter det til energi.
Erik Østergaard Jensen forklarer: ”Hen på efteråret når det bliver koldere, er den proces ikke så effektiv. Derfor bliver der ikke opbygget ligeså meget klorofyl i bladene.”
Det klorofyl, der er tilbage i bladet, nedbrydes til mindre bestanddele, næringsstoffer, som træet putter ind i sin stamme og grene og gemmer til næste år. Den grønne farve i bladene bliver altså brugt op, når bladene ikke kan opbygge mere klorofyl. Men bladene består også af andre stoffer, der giver dem farve, og det er disse farver, som nu træder frem.
Gulerødder, jordbær og rødvin
Farverne kommer fra forskellige stoffer i bladet. De gule og orange farver kommer fra stoffet carotenoider. Det er det samme stof, som også giver gulerødder deres karakteristiske orange farve. Carotenoiderne er i stand til at udnytte noget andet lys end klorofyl. Desuden er carotenoiderne i stand til at beskytte planten.
”Ligesom vi kan tage skade af for meget sol, kan planter også tage skade. Carotenoiderne er i stand til at fungere som en slags solcreme for planten,” siger Erik Østergaard Jensen.
De stoffer, som giver bladene deres dybrøde og lilla farver, hedder anthocyaniner. Vi kender anthocyaniner fra den røde farve i æbleskrald, fra jordbær og fra blåbær. Dette stof er også i bladene hele tiden, men der bliver produceret mere om efteråret:
”Når bladene falder af træerne, bliver forsyningslinjerne til bladene svækket, så der kan fanges sukker i bladene. Det sukker kan omdannes til anthocyaniner, og når det sker, bliver bladene meget røde,” beskriver Erik Østergaard Jensen.
Anthocyaninerne kan også beskytte bladene, idet de er i stand til at virke som antioxidanter, der kan nedbryde skadelige stoffer i bladet.
Når bladene til sidst bliver brune, er det stoffet tanniner eller garvesyre, som spiller ind. Garvesyre kendes fra den sure smag i ”ung” rødvin, og stoffet er en slags affaldsstof, som kan beskytte planten mod angreb, fx fra bakterier. Når den brune farve ikke kan observeres på bladene, kan man se den i kernen af en overskåret træstamme. Tannin er en slags basisfarve, og når carotenoiderne og athocyaninerne er væk, er det den brune garvesyre, der er tilbage.
Det er årsagen til, at efterårets farvefest slutter, og at alle bladene bliver brune til sidst.
Om bladene er meget gule, røde eller brune, afhænger både af træsorten, og af hvor kolde eller varme temperaturer årstiden byder på.