En voksende bestand af krondyr er et stort problem for landmændene i Sydjylland. Et problem som ifølge Ulrik Baunsgård formand hos hjortevildtgruppen i Sydjylland kan sprede sig til ”flere lokaliteter”. Landmændene lider store økonomiske tab, fordi krondyrene bevæger sig ind på markerne og spiser afgrøderne.
”Når det konkurrerer med det, landmanden skal leve af, enten at lave grovfoder til hans dyr, eller direkte til det han skal sælge og få penge for, så er det bundlinjen, det går ud over.”
Et krondyr skal normalt have 15-20 kilo græs om dagen, og når 100-200 krondyr vælger at spise landmændenes afgrøder, er det derfor store arealer det går ud over.
I et forsøg på at imødekomme landmændenes problemer, mener Ulrik Baunsgård, at man må reducere bestanden.
”Den simple løsning er at skyde kronvildtet, så bestanden bliver mindre og er acceptabel for både landmænd, skovbruget og jægerne.” Ulrik Baunsgård slår samtidig fast, at det er vigtigt, at der er en balance mellem værdien af dyrenes skader og den indtægt man kan få ved at leje sin jord ud til jagt.
Bestanden er de seneste år steget fra omkring 10.000 til over 20.000.
Dansk Naturfredningsforening: Vi skal have klare regler
Hos Dansk Naturfredningsforening er man enig i, at en reducering af bestanden kan være vejen frem, men mener også, at der bør indføres en række andre tiltag. En af mulighederne er ifølge biolog hos Dansk Naturfredningsforening Bo Håkansson, at man i højere grad lader landmændene få en større del af jagtudbyttet. Han henviser til en licensmodel i Sverige, hvor jægere betaler en afgift for at måtte skyde krondyr. En del af pengene fra afgiften bruger man så til at kompensere for vildtskader.
Dansk Naturfredningsforening er ikke ubetinget tilhænger af den svenske licensmodel, men mener, at man skal finde en løsning hvor jagt indtægterne bidrager til at kompensere for de landmænd der er ”særlig” hårdt ramt. Bo Håkansson understreger samtidig, at ”når man har retten til at drive jagt på sin jord, så må man også tåle nogen skader”.
Ifølge Dansk Naturfredningsforeningen mangler der en national forvaltningsplan for krondyrene, hvor man har nogle klare regler for hvor udbredt og hvor stor bestanden af krondyr skal være.
”I stedet for nu at skyde en masse krondyr, så burde man i stedet indføre en forvaltningsplan for krondyr.” Det siger Håkansson.
På den måde vil man undgå, at man løbende skal forholde sig til problemet.
Hos Landbrug & Fødevarer henviser man til en helt anden løsning.
”Hvis man kunne finde ud af at etablere nogle aflastningsarealer på landsbrugsjord, og sige: det her udlægger vi som krondyr fodermarker, og så kunne landmanden få en eller anden form for kompensation for at etablere de her marker.” Det siger Karen Post, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. Hun mener dog, at det kan være problematisk i forbindelse med EU lovgivningen.