Foto: Nico-dk
I dag offentliggjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) de 252 nye naturplaner, som skal sikre bedre vilkår for Danmarks vigtigste natur, men selvom planerne vil gøre noget godt for en del af den danske natur, er offentliggørelsen også en minimumsindsats ifølge professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek.
– Planerne er i overensstemmelse med det, som Danmark skal levere til EU, og det ér en minimumsindsats. Om det bliver rigtig godt eller rigtig skidt er svært at svare på, siger Carsten Rahbek, men fremhæver dog også, at det er glædeligt, at planerne er offentliggjort, og at eventuelle mangler kan rettes op på i naturpakken, som er under forhandling:
– Planerne fokuserer på den åbne natur. Vi mangler en indsats på den natur, der er i skoven – og det er en problemstilling, som regeringen i deres regeringsgrundlag har lovet at komme med forslag om, og det sidder de og forhandler om i naturpakken, fortæller Carsten Rahbek.
Læs også: Strandtudsen er snart en saga blot
Der er i alt afsat 1,8 milliarder kroner til de 252 nye naturplaner, som er en del af EU’s Natura 2000-områder, hvor hvert land er forpligtet til at sikre levesteder for særlige planter og dyr.
Den største sum penge på 1,1 milliard kroner går til uplejet natur, som skal plejes. Det drejer sig om krat og buske, der skal holdes nede, så det ikke skygger for anden plantevækst og går ud over dyrelivet.
Hvad er Natura 2000?
– Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU.
– Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
– Grundlaget for Natura 2000 er EU’s såkaldte naturbeskyttelsesdirektiver. Direktiverne forpligter EU’s medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.
– Landene skal udpege særlige områder, hvor de arter og naturtyper, som er omfattet af direktiverne, er sikret beskyttede levesteder.
– I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 8 procent af landarealet – som Fyn med omliggende øer – og 18 procent af havarealet.
Kilde: Naturstyrelsen
Derudover er en del af pengene sat af til fokus på landmænd som naturforvaltere. Landmændene får derfor kompensation, hvis de vil bidrage med jord til Natura-2000 områderne.
Læs også: Nye undersøgelser af fjord-miljø giver grønt lys til bro
I landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer er viceformand Lone Andersen begejstret for de nye Natura-2000 planer, som hun mener kan hjælpe landmændene rigtig godt på vej til at blive dygtige naturplejere.
– Det er meget positivt, at miljø- og fødevareministeren fremhæver landbrugets vigtige rolle i de nye naturplaner. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at landmændene er dem, som oftest er tættest på de følsomme naturområder, som vi er forpligtet til at beskytte internationalt. Vi er også meget tilfredse med, at der nu kommer facilitering og rådgivning til de landmænd, som ønsker at pleje Natura-2000-områder, siger Lone Andersen.
Hun opfordrer samtidig til, at landmændene skal involveres på alle planer, når naturplanerne udføres:
– Lodsejerne ejer meget af jorden, og de har selvfølgelig ønsker til deres egne bedrifter. Og vi skal også huske, at naturplanerne kan have konsekvenser for en del landmænd, som ikke har mulighed for at udvide deres husdyrproduktion, fordi de har jord indenfor et Natur-2000 område, siger Lone Andersen.