Foto: Privat
Fortæller du en telefonmedarbejder fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty, at du ikke vil tale med dem igen, ringer de heller ikke tilbage. Det fortæller Mariya Alfa Staugaard, tidligere phoner for Amnesty.
– Man er aldrig rigtig i tvivl om det, når folk ikke vil ringes op igen. Uanset om de ved, at man har knappen eller ej, har det altid været min erfaring, at de er meget klare i spyttet omkring det, siger Mariya Alfa Staugaard.
Et alternativ til Robinsonlisten
Mange firmaer og organisationer henviser til den såkaldte Robinson-liste, hvis de ringer til folk, der ikke ønsker at blive kontaktet igen. Når man skriver sig på Robinsonlisten, bliver man automatisk slettet fra alle virksomheders lister over personer, de må kontakte uopfordret. Ønsker man at blive skrevet på Robinson-listen, skal man selv aktivt gå ind på www.borger.dk og tilmelde sig. Hos Amnesty giver de folk muligheden for at komme ud af deres telefonsystem uden aktivt at gøre noget.
Læs også: »Der ikke er nogen, der skal behandles uretfærdigt«
Det har været rigtig vigtigt for os, at det er muligt at sige ’nej’. Ingen skal føle sig skyldige eller som dårlige mennesker.
Trine Christensen, vicegeneralsekretær hos Amnesty
– Det kan jo være fint nok med et centralt sted, hvor man kan frabede sig alle slags opkald, hvis det er dét, man ønsker. Men det har været rigtig vigtigt for os, at de, der ikke ønsker at blive ringet op af os, har mulighed for at sige det direkte til os, og at vi ikke behøver at henvise til andre mekanismer, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær hos Amnesty.
Læs også: Forsker: Demokrati på jobbet giver godt arbejdsmiljø
– Derudover har vi et ret teknisk sofistikeret system, der gør det muligt. Det er ikke et fejlfrit system, vi har, men det kan dog rigtig meget. Det synes vi er vigtigt at kunne tilbyde.
Mulighed for at sige ‘nej’
Amnesty er én af mange organisationer, der hører under Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO. ISOBRO danner grundlaget for medlemsorganisationernes overordnede etiske retningslinjer, men det er ikke ISOBRO, der bestemmer, om organisationerne eksempelvis skal have ”ring-aldrig-tilbage”-knapper.
– Vi fortæller dem de etiske retningslinjer. Hvordan de håndterer de etiske retningslinjer, det er op til de enkelte organisationer, siger Mette Grovermann, sekretariatschef for ISOBRO.
Læs også: Etik skal styrkes på nettet
– Det har været rigtig vigtigt for os, at det er muligt at sige ’nej’. Ingen skal føle sig skyldige eller som dårlige mennesker. Vi har jo et enormt ansvar, når vi kontakter folk i deres egen sfære. Man bliver også nødt til at respektere et nej og registrere, hvis folk ikke ønsker at blive kontaktet igen. Derfor har det været et rigtig vigtigt element i vores etiske proces, siger Trine Christensen.
Fokus på etikken
Mariya Alfa Staugaard fortæller, at der i hendes tid hos Amnesty altid var et enormt fokus på etik.
– Hver tredje måned havde vi et etik-forløb omkring, hvordan vi skulle behandle folk i telefonen, så vi netop undgår sager, hvor folk føler sig ’forfulgte’.