Tre unge start-20’erne piger fra forskellige steder i landet har trods forskellig baggrund én ting til fælles. De er bange. Bange for at tage piller, de frygter vil ødelægge deres krop. Netavisen har talt med Sarah, Amalie og Camilla, som alle aktivt og frivilligt har valgt at stoppe på p-piller. Årsagen er frygten for en mekanisk krop, hormoners påvirkning og blodpropper.
Og det er de ikke ene om. Fra 2007-2012 har mere end 19.000 piger på landsplan smidt pillerne i toilettet, viser tal fra Statens Seruminstitut. Næsten 13.000 af dem er stoppet på ét år fra 2011-12. Det er ikke påvist, at pigernes beslutning er drevet af frygt, men det mener eksperterne: – Det er det, der sker, når der kommer mediestorm omkring p-piller, siger gynækologisk overlæge og leder af Sex og Samfunds præventionsklinik, Charlotte Wilken-Jensen. Hun kalder udviklingen sørgelig og maner alle bekymringer til jorden.
Frygten for at beskytte sig
Den lillebitte overtrukne pille, der i 60’erne revolutionerede kvindens muligheder for at bestemme over sit eget sexliv, er blevet berygtet langt ud over sin størrelse. Selvom der dagligt er 400.000 kvinder, der sluger en p-pille, falder antallet.
I stedet for p-piller bruger jeg kondom. Det er pisse besværligt, men da jeg er i et fast forhold og min kæreste ikke vil risikere, at jeg får blodpropper, så er det sådan det er
Amalie Randrup, 23 år
Ordene kommer fra 23-årige Amalie Randrup fra København. Hun troede på et tidspunkt, at hun var ved at få en blodprop i hjernen, og derfor lagde hun sine p-piller på hylden. Hun havde taget p-piller i 7 år, da hun stoppede. At begynde igen er utænkeligt, siger hun, selvom de hjalp på hendes store menstruationssmerter.
24-årige Sarah Thorup fra Aarhus ventede helt til sit 22’ende år, før hun begyndte på p-piller. Hun mente, at ’de dér hormoner var noget, man skulle holde sig fra’. Hun stoppede med pillerne efter få år, fordi hun hørte skræmmehistorier fra veninder om blodpropper hos helt unge piger.
Sarah sammenligner p-piller med kemikalier.
De upopulære hormoner
De infamøse hormoner går igen i alle pigernes bekymringer. De er bange for at pumpe kroppen fuld.
Københavnskfødte Camilla Nørholm Edens på 23 år tog p-piller i 5 år, inden hun en dag for bestandigt lagde dem fra sig. Hvad gør pillerne ved min krop, var hendes bekymring.
– Jeg begyndte at tænke over, hvorfor det egentlig var, at jeg tog dem.
Overlæge og leder af Sex og Samfunds præventionsrådgivningsklinik, Charlotte Wilken-Jensen, kender godt til den frygt.
Der er mange myter omkring p-piller. Det ene, og det man hører pigerne sige gang på gang, er, ’jeg vil ikke fylde min krop med hormoner’. Det kommer af manglende information
Charlotte Wilken-Jensen, overlæge og leder af Sex og Samfunds præventionsklinik
Når du tager p-piller sætter du dit eget system på pause, så du får ikke flere hormoner, fordi du tager p-piller. Du får nogle andre, der ligner de kvindelige kønshormoner, fortæller hun.
– Så du får ikke flere hormoner, fordi du tager p-piller.
Den sunde pille
Hvis alle tog p-piller, ville jeg som gynækolog være arbejdsløs, fortæller Charlotte Wilken-Jensen og understreger, hvor mange fordele p-piller giver.
Læs også: Den sunde p-pillepause er en myte
P-pillebrugere bliver ikke udsatte for mange af de sygdomme, som kvinder ellers har. De får ikke cyster på æggestokkene, de bliver ikke gravide uden for livmoderen, de får ikke muskelknuder på livmoderen, de får ikke voldsomme blødninger som de får blodmangel af, og på sigt får de ikke kræft i æggestokkene og i tarmen. Det er de sygdomme, kvinder ellers dør af.
Det preller dog af på de pillebenægtende piger.
– Jeg har hørt om tilpas mange ulemper, så det opvejer i høj grad fordelene, siger Sarah.
P-piller og blodpropper?
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om p-piller og risikoen for blodpropper fra 2012 har mere end 1 million kvinder taget p-piller i løbet af årene 1997-2010.
Fra pillen kom i 1966 og til 2011, er der indberettet 839 blodpropper til Lægemiddelstyrelsen. 66 af dem har ført til dødsfald.
Læs også: »Jeg var bange for at få en blodprop mere – og bange for at dø«
Én af de blodpropramte er Jeanette Kirch fra Brovst. Som 15-årig fik hun en blodprop i venstre lunge efter 4 måneder på p-piller. Hun har livet i behold den dag i dag, men var igennem et langt sygdomsforløb, der ødelagde hendes efterskoleophold. Det kulminerede med et fysisk kollaps og en lang indlæggelse, der kastede hende ud i en psykisk nedtur:
– Jeg havde det efterfølgende meget hårdt – især psykisk. Jeg var bange for at få en blodprop mere og bange for at dø.
Faktaboks:
- P-piller er et af de mest effektive svangerskabsforebyggende midler, der findes
- P-pillen blev opfundet af den amerikanske forsker Gregory Pincus i 60’erne. Det er fra ham, at p’et i p-piller kommer
- Risikoen for blodpropper er størst de første 12 måneder efter den første pille er taget
En mediestorm i et glas vand
Og det er naturligvis ufatteligt sørgeligt, hvis en ung kvinde rammes af blodpropper:
– Det er alvorligt, hvis en ung kvinde dør, fordi hun skal beskytte sig mod at blive gravid. Det er p-pillernes hurdle, at der er den her lille, men helt reelle risiko. Det er ikke løgn, at man kan få en blodprop. Men risikoen er bare så lille, udtaler Charlotte Wilken-Jensen, der især fokuserer på de utallige fordele, de små piller giver kvinden:
Der er rigtig mange sundhedsgavnlige virkninger ved p-piller, som man går glip af, hvis man bruger noget andet
Charlotte Wilken-Jensen, overlæge og leder af Sex og Samfunds præventionsklinik
Frygten for den lille pille er opstået af mediernes fokus på de blodpropper, der har været, siger hun, og det er en udvikling, der er dybt negativ:
– Når man begynder at tale om blodpropper, så sker der noget i brugen af p-piller, hvilket efter min mening er forfærdelig sørgeligt. Det er det, der har gjort at man f.eks. i Sverige har et kæmpehøjt aborttal, fordi man er så bange for de her blodpropper, som jo er en sjælden, sjælden bivirkning.
Læs også: P-piller giver et dårligere sexliv
Tilbage står Jeanette som en af de piger, der ikke var disponibel for blodpropper. Hendes familie har ingen historik, hun var ikke storryger, overvægtig eller diabetiker. Hendes er et tilfælde, der ikke kunne være undgået, og hun hører således til den mindste procentdel i statistikken.
I midten af det hele har den lille, overtrukne pille siden den i 1966 blev sat i handel i Danmark ligget som et fortsat symbol på kvindens frigørelse.
Sådan var det i hvert fald engang.