I Furesø Kommune skal ingen børn nu frygte at modtage en biblioteksbøde for at aflevere materialer for sent.
Harry Potter og Mira-bøgerne forventes stadig afleveret til tiden, men gebyrer skal ikke være årsagen til, at nogle helt holder sig fra at benytte biblioteket.
Biblioteksbøder for børn fjernes nemlig og adgangen til E-Reolen udvides til det såkaldte E-Reolen Go, så skolebørn med deres uni-login kan tilgå bøger til lystlæsning, uanset hvor de er og uafhængigt af deres forældre.
Tiltagene er sket i forbindelse med kommunes budgetforlig 2025 og det øgede fokus på børns faldende interesse for læsning.
Læs også: Folkeskoleelever i Furesø hiver færre bøger ned fra hylderne
Fra januar til april 2025 viser nye tal fra E-Reolen Go’s egen statistik, at der er blevet foretaget lidt over 1.000 lån på platformen fordelt ud på 9 af kommunens 14 skoler og knap 5.800 skolebørn.
Disse lån indbefatter e-bøger, lydbøger og podcast. Specifikt er der blevet udlånt 673 e-bøger, 503 lydbøger og 13 podcast.
I grafikken nedenfor kan du se, hvilke og hvor mange digitale materialer, eleverne på de forskellige skoler i Furesø Kommune, har lånt på E-Reolen Go i første kvartal af 2025. Artiklen fortsætter under grafikken.
Egil Hulgaard (K) medlem af kommunes udvalg for Kultur, Fritid og Idræt synes, at det er en god start for E-Reolen GO og understreger, at det har været en økonomisk prioritering at lukke adgang til Filmstriben, hvor man kan se film, der koster kommunen 280.000 kroner om året.
– 1000 udlån på tre måneder synes jeg umiddelbart lyder godt. Filmstriben stimulerer ikke nødvendigvis læselyst, men den giver adgang til nogle smallere film, end dem man normalt ville se på mainstream og på Netflix. Men bibliotekets raison d’être er jo give børnene adgang til det skrevneord. Og det gør E-Reolen GO i højere grad end Filmstriben, siger han.
Han påpeger samtidigt, at skolernes økonomi er hårdt presset og typisk ikke har midler til at købe for eksempel klassesæt af bøger til alle klasser.
– Skolebibliotekerne er derfor noget af det sidste, man investerer i. At give børnene adgang til folkebibliotekerne er derfor en måde at give dem adgang til mere materiale, forklarer Egil Hulgaard.
Ekspert: Vejledning er det vigtigste
Simon Skov Fought, lektor ved Aarhus Universitet og forskningsleder på den internationale læseundersøgelse PIRLS, som undersøger elevers læsning i 4.klasse, mener imidlertid, at 1000 udlån er et lavt tal og E-Reolen Go en dårlig prioritering, hvis ikke også børnene kan snakke med en uddannet bibliotekar.
– Vi skal passe på med denne her ‘teknologifetichisme’ og i stedet investere i vores skolebiblioteker. Det nytter ikke noget at have en digital platform, hvis ikke børnene har nogen, der kan vejlede dem i forbindelse med lån af bøger, forklarer han.
Statistik giver ikke det fulde billede
Anna Karlskov Skyggebjerg, ph.d. og seniorforsker i børne- og ungdomslitteratur ved Aarhus Universitet, mener dog, at det er svært at vurdere noget bestemt ud fra statistik om børns lån af biblioteksmaterialer.
– Vi kan ikke helt sige, at det antal bøger, som børn låner, er lig med det antal bøger, som de har adgang til. Det er altså ikke sikkert, at tallet er en 1-1-afspejling af, hvad der faktisk bliver lånt, og slet ikke en afspejling af, hvad der faktisk bliver læst, siger hun til NetAvisen.
Umiddelbart vil hun dog mene, at 1.000 lån lyder som et lavt tal, men pointerer, at børn og unge ofte låner via andre kilder, såsom deres forældre.
– Vi ved, at mange børn og unge faktisk låner på deres forældres bibliotekslogin, og vi ved, at især børn går på biblioteket med deres forældre, herunder også på det elektroniske, forklarer hun.
Sådan gjorde vi: Journalisten opdagede gennem et læserbrev tilbage fra februar til Furesø Netavis, at kommunen i forbindelse med deres nye budgetforhandling har valgt at lukke for adgangen til Filmstriben. Blandt andet for at udvide adgangen til E-Reolen for skolebørn. Derfra ledte journalisten efter noget statistik, der kunne sige noget om denne nye platform. Tallene så ikke ud af meget, eftersom der er over 5000 skolebørn i kommunen, hvilket blev kilden til undren og videreudvikling på historien. Kilderne blev kontaktet for at forklare årsagen til prioriteringen og for at vurdere tallene.