Efterkritikken skrives på skift af underviserne på Journalistik på RUC. Efterkritikken behandler aktuelle emner og ser på en eller flere af den forgangne periodes historier i medierne. Efterkritikken kan både være faktuel og forskningsbaseret eller meningsorienteret ud fra den enkelte undervisers faglige holdning
I en efterkritik skrev en redaktør til sin journalist, at journalisten ikke måtte bruge ordet ‘nemlig’ i sin artikel. Mere præcist skrev redaktøren således,
“Skær ned på brugen af ordet “nemlig”. Det er et snakkeord, som oftest er overflødigt – eller også har du brugt en forkert formulering. Jeg plejer at erstatte med ordet “således”, men det er selvfølgelig en smagssag om man er til den slags oldskool-heder”
Redaktørens kritik relaterede sig til de to første afsnit, journalisten havde skrevet i sin artikel.
“Dansk fertilitetsekspert og Etisk Råd er meget skeptisk over for at tillade børn med tre forældre, som snart kan blive tilladt i England, skriver BBC.
Det varer nemlig formentlig ikke længe, før spædbørn kan blive født med DNA-materiale fra to forældre og en lille mængde fra et tredje menneske. Engelske forskere fra HFEA (Human Fertilisation and Embryology Authority) arbejder nemlig på at få grønt lys fra den britiske regering til at måtte udskifte en syg celledel af en kvindes ægcelle med en andens kvindes raske DNA-materiale.”
Men sprogligt mener jeg, der er grund til at rose journalisten. For ‘nemlig’ er nemlig er et meget godt og anvendeligt ord. Af tre grunde:
1. Stilistisk: ’Nemlig’ tilhører vores talenære og helt almindelige dagligsprog, hvorimod ’således’ er en udpræget skriftsprogskliche som man typisk ville bruge i rapporter.
2. Betydning: Men nok så vigtigt er der en afgørende forskel i betydning, og derfor kan man ikke bare erstatte det ene med det andet. ’Nemlig’ betyder nemlig ’fordi’, mens ’således’ oftest betyder ’derfor’. Altså den stik modsatte betydning.
3. Årsagsforbinder: Det er ikke ”overflødigt”, men vigtigt for at etablere logisk sammenhæng mellem årsag og virkning i teksten.
Der er derfor afgørende forskel i den logiske forbindelse mellem årsag og virkning man skaber mellem artiklens to første afsnit – alt efter hvilket ord man bruger:
Med ’nemlig’: Etisk Råd er er skeptisk, FORDI det ikke varer længe før spædbørn kan …
Med ’således’: Etisk Råd er skeptisk, og DERFOR varer det ikke længe før spædbørn kan …
Det er jo den første mening der er pointen, så derfor skal journalisten have ros for at have etableret en logisk årsagskæde lige efter nyhedstrekanten:
Etisk råd er skeptisk …
… fordi det ikke varer længe …
… fordi forskere arbejder på …
En vigtig pointe her er, at journalister, redaktører og andre, der arbejder med sproget til hverdag, ofte kan være uenige om sproget. Så journalisten skal altid bruge sin egen sunde fornuft og argumentere for sit sproglige valg.