Med regeringens indførelse af en nye særlov skal kommunerne nu stå klar til at tage imod flygtninge.
Egedal Byråd meldte sidste onsdag ud, at de er villige til at modtage 174 ukrainske flygtninge. Kommunen forventer at cirka 80 af dem vil være børn i skolealderen.
Onsdag i denne uge bliver der derfor afholdt et lokaludvalgsmøde på Egedal Rådhus, hvor ét af hovedpunkterne på dagsordenen er modtagelsen af de ukrainske børn og unge i folkeskolen.
– Vi skal tage mod de ukrainere på bedste måde, siger byrådsmedlem Jens Skov (F), som er formand for Skole- og Uddannelsesudvalget.
Han ser fordelingen af de ukrainske flygtninge, som en af mødets største prioriteter.
– Vi skal fordele dem fornuftigt. Det skal ikke være sådan, at vi ender med en hel klasse kun med ukrainere. Det er ikke godt for en integration. Det er her modtageklasserne får en god effekt, så de (ukrainske børn, red.) kan lære et vist niveau af dansk, inden de skal ud i skoleklasserne.
Hvad er en modtageklasse?
En modtageklasse er en skoleklasse hvor nytilkomne fremmedsprogede elever anbringes indtil de har lært tilstrækkeligt dansk til at kunne følge med i en almindelig skoleklasse
Kilde:Den Danske Ordbog
I Egedal planægger de ud fra følgende model:
- Elever fra Ukraine vil blive indsluset i modtageklasser fra 0.-7-klasse i hhv. distrikt Stenløse og Smørum.
- Elever fra 8.–10. kl. vil blive indsluset i en udskolingsenhed i samarbejde med Ung Egedal.
Flygtningebørn i førskolealderen vil blive tilbudt plads i en af kommunens kommunale daginstitutioner. Så vidt det er muligt, vil der ved indmeldelse i dagtilbud blive taget hensyn til de særlige behov børnene har samt beliggenhed ift. den flygtningebolig der tildeles familien.
De børn der kommer vil have ret til både sundhedspleje og tandpleje samt pædagogisk psykologisk rådgivning på lige fod med andre børn.
Kilde:Egedal Kommune
Egedal kommune har allerede én modtageklasse, men er i gang med at oprette yderligere to modtageklasser, som Marlene Skov Jørgensen, afdelingsleder i Team Udvikling & Læring i Egedal Kommune, mener er den bedste måde.
– Nu hvor vi skal stå over for at imod 80 ukrainske flygtningebørn, har vi oprettet to modtageenheder mere. I modtageklasserne skal børnene undervises i dansk og andre almene skolefag, som faciliteres af lærere og pædagoger. Det vigtigste er, at de lærere og pædagoger har de ekstra kompetencer til at kunne undervise børn, som ikke taler dansk.
Læs også: Ukrainere får tiltrængt mødested i Hvidovre
Sprogbarrieren kan blive en udfordring
Jens Skov påpeger, at sprogbarrieren i de mindre skoleklasser kan blive en udfordring.
– Der er gode muligheder for integrationen. I de ældre klasser kan de jo tale engelsk med deres jævnaldrende, men selvfølgelig skal de også lære noget dansk. Det er værre i de mindre klasser, hvor de mindre børn ikke har det samme engelske ordforråd som de ældre. Derfor kan der være et større behov for ukrainske tolke, påpeger Jens Skov.
Denne udfordring mener Bente Christophersen, mor til Erik på 10 år og Esther på 8 år, ikke bliver noget problem.
– Selvfølgelig skal vi tage imod dem, ligesom vi tog imod dem fra Eritrea. Det var ikke noget problem.
Bente er født og opvokset i Ølstykke og bor der i dag med sin mand og sine to børn. Hun fortæller om, hvordan en flygtningepige fra Eritrea blev integreret i hendes søns klasse to år tilbage.
– Alle forældrene og lærerne gjorde alt for at få hende inkluderet, selvom der var en massiv sprogbarriere. Men siden har hun lært perfekt dansk.
Marlene Skov Jørgensen udtaler, at modtagelsen af de ukrainske flygtninge dog er anderledes.
– Det er noget, vi har håndteret tidligere, men det er klart, at det har ikke været en massiv opgave, som det kan blive lige nu. Det er ikke fordi, vi har lærere og lokaler stående ledige til bare at kunne bruges. Men sådan, som det er lige nu, kan vi godt håndtere den opgave, vi står over for.
Bente håber på, at mødet vil føre en god plan med sig:
– Jeg vil håbe, at de finder en god løsning på, hvordan vi får de her børn inkluderet i klasserne, og at de får en god oplevelse, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark.
Sådan gjorde vi: Idéen stammer fra et byrådsreferat d. 30/3. Interviewene er foretaget over telefon, hvor erfaringskilden blev fundet på Facebook og partskilderne gennem kommunens hjemmeside.