Elever og lærere: ”Nej tak” til privatøkonomi på skoleskemaet

Både voksne og børn i folkeskolen skyder V-forslag om, at privatøkonomi skal på skoleskemaet i folkeskolen, ned.

Både voksne og børn i folkeskolen skyder V-forslag om, at privatøkonomi skal på skoleskemaet i folkeskolen, ned. Viden om skatteforhold og lån hører voksenlivet til, lyder det.

Privatøkonomi hører til efter, at klokken har ringet ud, og man har forladt klasselokalerne.

Hverken eleverne eller lærerne er interesseret i, at folkeskolen skal have faget privatøkonomi på skemaet. Formanden for Danske Skoleelever, den 14-årige Vera Rosenbeck, synes ikke om idéen om at blande privatlivet og skolen.

»Jeg synes, at det lyder som et ekstremt forslag, som ikke hører hjemme i skolen. Det virker meget underligt at skulle blive undervist i skolen om, hvordan man håndterer sin private økonomi,« siger Vera Rosenbeck.

Også Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Læreforening, vender tommelfingrene nedad. Skoleskemaet er nemlig allerede fyldt godt ud.

»Vi kan ikke blive ved med at overdænge folkeskolen med nye opgaver. Hver gang der opstår et nyt samfundsproblem, skal folkeskolerne lige klare det. Når der er drenge, der flyder ud på en luftmadras, så skal vi sørge for at have badereglerne på tapetet. Der er en grænse, vi skal i forvejen lære børnene meget,« siger Anders Bondo Christensen.

Elev: selvangivelser hører voksenlivet til
Venstres nye forslag, har mødt bred politisk opbakning, man Vera Rosenbeck, som til hver dag befinder sig i et klasselokale, kan slet ikke se, hvad viden om indlån, udlån, skat etc. skulle lave på skoleskemaet i folkeskolen. Hun synes, at det ville være at prøve at gøre eleverne voksne før, de er det.

»Jeg tror ikke, jeg vil få meget ud af det. Hvis jeg havde behov for det, kunne jeg bare snakke med mine forældre eller familiens bankrådgiver om det,« siger Vera Rosenbeck.

Anders Bondo Christensen er ovre i en lidt anden boldgade. Han synes, at dette forslag, ligesom så mange andre politiske forslag, er rigtig godt. Hvis der bliver sat ressourcer af til at udleve dem.

»Folkeskolen har været udsat for store besparelser. Vi har så mange eksempler på at man tilfører folkeskolen ekstra opgaver uden at man sikrer sig, at der er ressourcer til at løfte opgaven. Det kan vi ikke blive ved med. Vi bliver nødt til at vurdere det i forhold til alle de andre opgaver folkeskolen har,« siger Anders Bondo Christensen.

Læs også:
Privatøkonomien skal på skoleskemaet
Tusindvis af studerende står til smæk fra skattevæsnet