Undervisningsministeriet vil mindske fraværet på de gymnasiale uddannelser og VUC. Der skriver det i en ny bekendtgørelse. I bekendtgørelsen står der, at der nu skal være en målrettet indsats mod fraværet, og at der skal være fælles regler for registreringen af fravær.
Desuden vil Undervisningsministeriet have, at sanktionen på for højt fravær skal være ens for eleverne. Derudover skal alle uddannelsesstederne, som er underlagt den nye bekendtgørelse, offentliggøre fraværsprocenten for den pågældende skole.
Den nye bekendtgørelse vil ifølge Undervisningsministeriet betyde, at skolerne vil sætte højere krav til eleverne, og at fraværet vil blive mindsket i de kommende år.
Det er skolens ansvar
Undervisningsministeriet mener, at det er skolens ansvar at få eleverne i skole og dermed få mindsket fraværet. Skolen har også ansvaret for, hvornår elever med for højt fravær skal betragtes som “ikke studieaktive”. Skolen skal altså bestemme, hvornår eleverne kan blive skåret i SU’en eller bortvist.
– Institutionerne bør foretage en individuel vurdering af en elevs studieaktivitet senest ved 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skriver Undervisningsministeriet i en mail.
Skolen har tilladelse til at gribe ind, før eleverne rammer de 15 procent, men det er ikke et krav. Det er derfor, at skolerne kan sætte individuelle krav for, hvor høj fraværsprocenten maksimum må være på de forskellige skoler.
Det er utroligt. Der er så meget mistro til eleverne, at man skal have en lægeerklæring, for ikke at komme i skole på grund af en forkølelse.
Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Mistænkeliggørelse
Malte Sauerland-Paulsen er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
– Vi synes, den her bekendtgørelse er et tegn på mistænkeliggørelse af eleven og et tegn på, at man bevæger sig i den forkerte retning, siger han.
– Jeg synes, det er rigtig kritisabelt, at man tager et standpunkt, hvor man siger, at man skal nedbringe fraværet så og så meget, fremfor at man kigger på, hvorfor eleverne ikke kommer i skole.
Malte Sauerland-Paulsen mener, at der er en holdning til, at meget af fraværet er på grund af pjæk og ikke på grund af sygdom. Han mener, det er underligt, at man skal have en lægeerklæring for at få lovligt fravær, hvis man er syg.
– Det er utroligt. Der er så meget mistro til eleverne, at man skal have en lægeerklæring, for ikke at komme i skole på grund af en forkølelse, siger han.
Uenighed blandt eleverne
Rasmus Hasel, som er 3.G’er i HTX på uddannelsesstedet NEXT-Sydkysten, tror ikke, at det vil have nogen videre påvirkning med den nye bekendtgørelse.
– Jeg tror ikke, det vil have nogen effekt hverken på skolens elever eller de kommende elever. De vil ikke vælge skolen fra på grund af, at der er højt fravær, det er en personlig sag, siger han.
I hans klasse har de snakket om fravær i starten af skoleåret. Eleverne har fået at vide, at de skal holde øje med hinanden og ringe til hinanden, hvis man er fraværende. Det har skabt sammenhold i klassen, og de støtter hinanden i at have lavt fravær. Selv har han et fravær på cirka fem procent, siger han.
Det vil skræmme folk væk, men det vil også give dem en ide om, at det er vigtigt med lavt fravær.
Sarah Knudsen, 3.G’er fra Køge Gymnasium.
Sarah Knudsen er 3.G’er på Køge Gymnasium og mener, at den nye fraværsbekendtgørelse vil give klare regler for, hvad skolen accepterer af fravær. Hun selv havde meget fravær i 2.G. Da fraværet først var blevet højt, blev hun mere ligeglad med om det steg.
– Det ændrede sig i 3.G. Der begynder man at indse, at det er seriøst, og at man skal rette op på sit tidligere fravær, siger hun.
Modsat Rasmus Hasel tror Sarah Knudsen, at de offentliggjorte tal for fravær på de enkelte skoler vil påvirke, hvor mange, der vil søge ind på skolerne, og at bekendtgørelsen vil få fraværet ned.
– Det vil skræmme folk væk, men det vil også give dem en ide om, at det er vigtigt med lavt fravær, siger hun.
– Det påvirker også ens faglighed, hvis man har meget fravær.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22 oktober 2018. Du kan læse den her.
Sådan gjorde vi: Artiklen er lavet ved at læse bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet, og derefter kontakte det for at få en udtalelse. Denne udtalelse kom over mail. Derudover kontaktede journalisten Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og fik en udtalelse fra dens formand. Journalisten kontaktede en “mellemmand” på NEXT-Sydkysten, og fik gennem ham et interview med Rasmus Hasel. Den anden interviewperson fik journalisten fat på gennem netværk.