Enlige mænd bliver indlagt oftere

Hvis du er mand og ikke har fundet kvinden i dit liv til at holde styr på den sunde madlavning, tøjvask og andre sysler i hverdagen, skal du forvente at se udsigten fra en ho

Hvis du er mand og ikke har fundet kvinden i dit liv til at holde styr på den sunde madlavning, tøjvask og andre sysler i hverdagen, skal du forvente at se udsigten fra en hospitalsseng oftere end mænd, der er gift.

Det kan være et barskt liv at være mand – og det er endnu hårdere at være single-mand. Nye tal fra Dansk Statistik viser nemlig, at enlige mænd er langt hyppigere gæster på landets hospitaler end mænd, der er gift.


»Det er et mønster, som vi har været bevidste om over en længere periode«, siger Kamilla Heurlén, specialkonsulent i Danmarks Statistik
 

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at enlige mænd er indlagt 22 pct. oftere end gennemsnittet af mænd. Det undrer ikke mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.
 

»Vi ved, at socialt marginaliserede mænd har sværere ved at komme sig efter sygdom. De passer ikke så godt på sig selv«, siger Kenneth Reinicke.
 

Kontanthjælpsmodtagere sakker bagud

Og det er netop de socialt dårligst stillede enlige mænd der fylder i statistikkerne. Kamilla Heurlén peger på, at mænd, der er på kontanthjælp, er hyppigere indlagt.
 

»De er 2 ½ gang oftere indlagt end gennemsnittet af mænd, der arbejder«, siger hun. 
 

Kenneth Reinicke mener, at mænd generelt har sværere ved at tage kost –og sundhedsråd til sig end kvinder.
 

»Mænd har en forestilling om, at de ved bedst selv og de følger ikke lægens forskrifter«, siger Kenneth Reinicke.
 

Danmarks Statistik har tabeller, som viser, at kvinder, der er enlige, også er indlagt oftere end gifte kvinder. Men tallet er ikke ligeså højt som hos mændene, for hvor enlige mænd er indlagt 22 pct. oftere end antallet af alle mænd, er enlige kvinder indlagt 14 pct. oftere end gennemsnittet af alle kvinder.

Læs også Regionerne vil sende speciallæger på arbejde om aftenen 
politiken.dk/indland/ECE1202341/regionerne-vil-sende-speciallaeger-paa-arbejde-om-aftenen/

Læs også Influenzasæsonen er foreløbig mild
politiken.dk/indland/ECE1158647/influenzasaesonen-er-foreloebig-mild/