Foto: Julie Høgholm
Kommende studerende, der brænder for fremmedsprog, kulturstudier eller retorik, må nu se langt efter universitetspladser, som ligger inden for deres interesseområde. Det bliver en af konsekvenserne af regeringens nedskæringer på de – især humanistiske – kandidatuddannelser, hvor arbejdsløsheden for færdiguddannede er høj:
– Der er flere, der bliver nødt til at vælge et studie, hvor der er større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efterfølgende, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, evalueringskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har ekspertiseområde inden for videregående uddannelser.
De studerende vil altså i højere grad føle sig tvunget til at vælge et studie, som ellers ikke var deres umiddelbare førstevalg, lyder det fra Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Studerende, der har planer om at læse antropologi, ændrer jo ikke lige pludselig mening og vælger at blive ingeniører. På den måde er det jo lidt tåbeligt.
Reinhard Stelter, professor og sektionsleder på Humaniora og Samfundsvidenskab, Institut for Idræt og Ernæring.
På Københavns Universitet finder Reinhard Stelter, professor og sektionsleder på Humaniora og Samfundsvidenskabs Institut for Idræt og Ernæring, regeringens nedskæringer på studiepladser mærkeligt. Hans institut rammes også af nedskæringerne.
– Det går op og ned i forhold til, hvem der er brug for på arbejdsmarkedet. Studerende, der har planer om at læse antropologi, ændrer jo ikke lige pludselig mening og vælger at blive ingeniører. På den måde er det jo lidt tåbeligt, siger Reinhard Stelter.
Regeringens dimensioneringsmodel er baseret på data for arbejdsløsheden for ti årgange af færdiguddannede mellem 2002 og 2011.
Læs også: Studenterforening: Kamp om studiejob presser studerende
Som professor på 27. år er hans holdning, at de nye planer for universiteterne får den konsekvens, at de studerende fokuserer for meget på målet i stedet for at drives af nysgerrighed og interesse.
– Når man vælger et studie, bør man gøre det, fordi man som studerende har lyst til at beskæftige sig med lige præcis dét fagområde – ikke fordi det skal være nemt at komme i arbejde bagefter, siger Reinhard Stelter.
Økonomiske konsekvenser
Regeringens studieplan kan også få konsekvenser for uddannelsesinstitutionernes faglige miljøer, mener Bjarke Tarpgaard Hartkopf. De såkaldte taxameterpenge, som universiteterne får per studerende fra staten, udgør en relativt stor del af den samlede økonomi på især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
– Man kan i virkeligheden blive nødt til at lave de samme aktiviteter – bare med færre studerende og færre penge, forklarer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Regeringens dimensionering skal omfatte
- Studier med en arbejdsløshed på 2,5-5 procentpoint over gennemsnittet skal reducere antal studiepladser med 10 procent
- Studier med en arbejdsløshed på 5-7,5 procentpoint over gennemsnittet skal reducere antal studiepladser med 20 procent
- Studier med en arbejdsløshed på 7,5-10 procentpoint over gennemsnittet skal reducere antal studiepladser med 30 procent
Uddannelsesinstitutionerne må altså opretholde samme faglige niveau i undervisningen med færre midler. Derfor rammes især institutioner, der i høj grad er finansieret af den statslige støtte, mener Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Fastholdelse af retskravet
Debatten om dimensioneringen bliver særligt interessant, hvis regeringen fastholder retskravet, da konsekvenserne i så fald vil blive meget større. Sådan lyder det fra Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Som reglerne er nu, er de studerende sikret en plads på den førstkommende optagelse på kandidaten efter en bestået bachelor. Så hvis pladserne på kandidaten reduceres, skal bachelorpladserne ligeså.
Læs også: Universiteter tør ikke satse på brede uddannelser
– Det forventes, at institutioner fastsætter et optag på de tilhørende retskravsbacheloruddannelser, der modsvarer dimensioneringen, står der i et notat om beskrivelsen af modellen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Uddannelsesinstitutionerne skal inden den 20. november 2014 indmelde det antal studerende, som de planlægger at optage på kandidatuddannelserne inden for de ramte studier.
Regeringens logik
Med nedskæringerne på studiepladserne tror Sofie Carsten Nielsen (R), uddannelses- og forskningsminister, på, at universiteterne kan sikre studier af høj kvalitet, som kan give de studerende et job efterfølgende.
– Vi kan ikke være bekendt at uddanne til arbejdsløshed, skriver Sofie Carsten Nielsen på Facebook.