Den 9. april står som en skelsættende dag i danmarkshistorien – og i Værløse mærkes den stadig tydeligt.
To danske piloter mistede livet, da tyske fly angreb Værløse Flyvestation på dagen for besættelsen i 194. 86 år senere er Løjtnant Vilhelm Godtfredsen og sekondløjtnant Gustav F. Brodersen ikke glemt.
På årsdagen blev de mindet ved en ceremoni på den nu nedlagte flyvestation, arrangeret af Flyverhjemmeværnets Eskadrille 223.
En påmindelse, der ifølge arrangørerne er vigtigere end nogensinde i en tid præget af uro.
– Årsagen er, at verden ser lidt ud, som den gjorde dengang. Hvis man sammenligner med 1940, hvor der også var meget aggressivitet, kunne Danmark gøre en forskel? Nej. Var det så forgæves, at de ofrede deres liv? Nej, man skal forsvare sit land og de værdier, vi tror på i Danmark, fortæller Martin Phillippsen, der er chef for kompagniet og initiativtager til mindeceremonien, der afholdes for fjerde år i træk.
Hvad skete der på Værløse Flyvestation?
- Tidligt om morgenen 9. april 1940 overskred tyskerne den danske grænse
- Der stod 45 danske fly klar med våben, ammunition og bomber – kun ét fly nåede i luften kl. 05.45
- Flyet med G.F. Brodersen og V. Gotfredsen nåede ca. 50 meters højde, før det blev skudt ned – begge piloter omkom
- 11 fly blev totalt ødelagt, 14 stærkt medtaget, og resten blev beskadiget
- Kl. 08.00 kom meldingen om, at Danmark havde overgivet sig
Kilde: Furesø Museer og Naturstyrelsen
Anledning til refleksion
I en urolig tid, hvor Europa igen er under pres, mener han, at 9. april er en oplagt anledning til refleksion. Selvom de færreste danskere i dag selv oplevede besættelsen, står erfaringerne fra dengang stadig som en påmindelse om, hvad der kan være på spil.
– Du er nødt til at gøre op med dig selv og sige: vil jeg kæmpe for mit land og det, jeg tror på, eller vil jeg sidde tilbage og sige, det var så nogle nye magthavere, der kom til. Jeg vil have den enkelte til at reflektere. Vi er nødt til at tænke nogle tanker.
Behovet for at mindes datidens faldne eksisterer ikke kun på den gamle flyvestation. Overalt i Danmark markeres besættelsesdagen.
“Vi lever i en førkrigstid”
Ifølge historiker Claus Bundgård Christensen skyldes markeringerne, at netop den 9. april er blevet et afgørende referencepunkt i den danske bevidsthed, der i stigende grad kan trække tråde til landets sikkerhedssituation anno 2026.
– I 1990’erne virkede krig som noget fjernt og ikke-nærværende. Nu forholder vi os til det. Jeg plejer at sige, at vi lever i en førkrigstid – ikke fordi der nødvendigvis kommer krig, men det kan der komme. Jeg tror i høj grad, at den stigende interesse for Anden Verdenskrig kommer af, at vi lever i en tid, hvor krig er mere nærværende. Det afspejler sig i ønsket om at mindes og erindre, fortæller han.
Politisk værktøj
Ifølge Claus Bundgård Christensen er det ikke kun, når der afholdes mindeceremonier som den på Værløse Flyvestation, og der flages på halv, at erindringen står på. Den 9. april er med tiden også blevet et politisk værktøj.
– Besættelsen er stadig en slagmark, hvor vi bruger historien aktivt. Vi bruger den til at få vores egne synspunkter igennem.
– Man siger ‘aldrig mere den 9. april’, fordi Danmark havde en meget svag hær. Det her er, hvad der sker, hvis man nedruster og ikke har en hær, der kan slå fra sig. Det er også aktuelt i øjeblikket, hvor vi opruster på grund af truslen fra Rusland, afslutter Claus Bundgård Christensen.
I Værløse regner Martin Phillippsen med igen at mindes de to piloter næste år. For han vil ikke lade den 9. april gå i glemmebogen.
– Hvis vi ikke aktivt gør noget for at huske den, så vil den gå i glemslen. Hvis vi ikke husker hinanden på, hvorfor der er noget, der hedder den 9. april, så bliver det glemt.
Sådan gjorde jeg: I en lokal Facebook-gruppe for borgere i Værløse stødte jeg på en invitation til mindeceremonien. Jeg kontaktede arrangøren af mindeceremonien for at høre om overvejelserne bag begivenheden. Dertil kontaktede jeg Claus Bundgård Christensen, der er en af landets førende eksperter i Anden Verdenskrig, for at høre om den 9. aprils rolle i vores samtid.