Ingen mad i tre dage, ar på maven og lammede muskler i dagevis. Det er menuen på de kliniske borde, når unge studerende melder sig som forsøgspersoner for at tjene en ekstra skilling ved siden af SU’en. Ifølge loven må det ikke være udsigten til ekstra lommepenge, som motiverer folk til at deltage i medicinske forsøg. Virkeligheden er dog en anden.
LÆS OGSÅ: Studerende sælger sig som forsøgskaniner:
Mange unge studerende udsætter sig selv for svie, smerte og potentielle risici for at tjene lidt ekstra. Men selvom det er problematisk, er alternativerne værre. Det mener Morten Scheibye-Knudsen, som er læge og stifter af Forsoegsperson.dk, der samler opslag fra forskere:
– I en ideel verden burde rekruttering af forsøgspersoner være uafhængig af penge, eftersom det vel principielt er forkert at betale for for at tage en risiko. Men på den anden side er det også etisk rigtigt for et samfund at ville forbedre behandlinger, sådan så befolkningen som helhed kan kureres for pinefulde sygdomme, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Og derfor kan det være nødvendigt med betaling, for at kunne rekruttere forsøgspersoner, mener Morten Scheiby-Knudsen. Det bakker lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, op om:
– Uden forsøg kommer vi ingen vegne. Forsøg med mennesker er en nødvendighed, hvis vi vil have ny medicin eller ny kirurgisk viden. Det kan vi ikke komme uden om, siger filosoffen.
Win-win-situation
Han påpeger dog, at der også er et etisk problem ved at lokke folk til forsøgsbordene med udsigten til et par ekstra mønster på kistebunden:
– Det kan lokke studerende til at deltage mere, end de måske ellers ville. Det er et etisk problem. Det kan være hvis de står i en situation hvor, hvis de ikke deltager i forsøget, så må de gå fra hus og hjem. Der kan godt være nogle situationer, hvor man føler, at man er tvunget til det, siger Thomas Søbirk Petersen.
Han mener dog, at pengene i det store har en positiv effekt for de folk, som ellers er nede at skrabe kistebunden sidst på måneden:
– Når folk har økonomiske problemer, er det jo også en ekstra mulighed for at tjene penge. Hvis du fjerner den mulighed, gør du dem endnu fattigere.
Fattige skævvrider videnskaben
Det kan dog også have en negativ effekt for videnskaben, hvis det primært er folk fra de fattigste grupper af befolkningen, der lader sig tiltrække af forsøgsbordene. Det påpeger Thomas Søbirk Petersen:
– Hvis folk kun deltager ud fra økonomiske overvejelser, kan det være en bestemt befolkningsgruppe, man får fat i, hvad angår socialklasse for eksempel. Eller det er nogle bestemte typer med bestemte problemer, man får fat i. Og det kan være et videnskabeligt problem, påpeger han.
Links:
Lov om forsøgspersoner klik her
Forsøgsperson.dk: www.forsoegsperson.dk