Af Mette Fredskilde og Sine Pam Jensen
På en mark uden for Roskilde ligger Højagergård Gårdbutik. Gårdbutikken lever af at opdrætte og sælge økologisk grisekød, samt frosne udskæringer af okse-, lammekød. Gårdejer Jørgen Holst er en af de mange producenter, som rammes af den nye fedtafgift og som mangler vejledning til, hvordan han nu skal prissætte sine varer i gårdbutikken.
»Jeg aner ikke noget om, hvordan den nye fedtafgift er skruet sammen. Og jeg har heller ikke fået nogen vejledning til, hvordan jeg skal bruge den. Der er faktisk ikke nogen, der officielt har meddelt mig, at jeg skal opkræve en fedtafgift,« siger Jørgen Holst.
Mens de større virksomheder i kraft af deres størrelse kan ansætte en medarbejder til at tage sig af de nye beregninger, så har gårdbutikker og andre mindre erhvervsdrivende udsigt til en kæmpe post på budgettet. Samtidig er de vanskeligere stillet, ganske enkelt fordi det er svært at få informationer om den nye afgift.
Må søge ekstern hjælp
Den nye fedtafgift betyder, at en lang række små erhvervsdrivende har måttet søge ekstern hjælp for at kunne gennemskue og indberette den nye lov. Jørgen Holst forudser også, at han får vanskeligt ved at indberette den nye afgift.
»Det er hamrende kompliceret. Der er mange detaljer, som du har stor risiko for at ramme ved siden af, medmindre du arbejder med det hver dag. Man har ikke en jordisk chance for selv at foretage den korrekte indberetning. Jeg er jo bare mig selv,« fortæller han.
Dansk Varefakta Nævn er en af de virksomheder, der udregner fedtprocenten i produkter. De oplever også, at der generelt er forvirring omkring lovgivningen.
»Virksomhederne, der har henvendt sig, har været meget famlende omkring den nye afgift«, siger Helga Møller, direktør i Dansk Varefakta Nævn.
Jørgen Holst har en årlig omsætning på omkring en halv million kroner. Han vurderer, at han som følge af afgiften årligt skal bruge mellem 7.000 til 8.000 kroner ekstra på eksterne konsulenter. Hertil skal han betale 16 kroner pr kilo mættet fedt i det kød, han fremstiller. Men hvor meget mættet fedt der er på et økologisk slagtesvin, ved Jørgen Holst ikke. I forsøget på at finansiere afgiften, har han sat prisen på sit kød op med 9 kroner pr kilo – en regning han frygter, forbrugerne ikke vil betale.
Skepsis hos Dansk Erhverv
Økologisk kød er i forvejen dyrere at producere end konventionelt kød, og den nye fedtafgift gør nu kødet endnu dyrere. Hos Dansk Erhverv er de kritiske over for den nye afgift, som de mener særligt vil gå ud over mindre erhvervsdrivende.
»Vi er imod fedtafgiften«, understreger Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv. »De små landbrugsvirksomheder kan have en ulempe i forhold til for eksempel store slagterier, som har teknisk analyse til at udregne afgiften pr. enkelt udskæringskød. Det har små virksomheder næppe kapacitet til, og dette skaber en konkurrenceulempe.«
Dansk Erhverv efterlyser en klar udmelding fra SKAT om, hvordan de vil kontrollere og håndhæve den nye lov. Det må de dog vente på lidt endnu. Hos SKAT forklarer presseansvarlig Finn Serup Jensen, at de i øjeblikket ikke kan forholde sig til sagen på grund af indsættelsen af den nye skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF).
Fakta om fedtafgiften:
1. oktober 2011 blev den nye fedtafgift indført. Afgiften omfatter fødevarer, der indeholder mere end 2,3 pct. mættet fedt. Producenten pålægges en afgift på 16 kr. pr kilo mættet fedt i produktet.
Fødevarer, der rammes af afgiften:
- Kød
- Mejeriprodukter
– Animalsk fedt
- Spiseolier og fedtstoffer
– Margarine
– Smørbare blandingsprodukter