Film skal gøre minoritetsfædre bedre

Familiefædre fra andre lande kan have svært ved at snakke med myndighederne, hvis deres børn har problemer. Det vil en ny film lave om på.

Familiefædre fra andre lande kan have svært ved at snakke med myndighederne, hvis deres børn har problemer. Det vil en ny film lave om på. Den er sat i søen af Hillerød Kommune.

Krig, tortur og traumer skal erstattes af dialog, åbenhed og støtte.

For rygsækken kan for mange flygtninge være fuld af forfærdelige oplevelser og minder. Hvis børn af de flygtninge mistrives, gør forældrenes fortid det svært at skabe en dialog om det. Det har Børnehuset Buen i Hillerød erfaret.

Børnehuset Buen er et tilbud for unge i alderen 4-14 år, der har det svært, og deres familie. De har med støtte fra Hillerød Kommune og Integrationsministeriet lavet en film, der skal hjælpe fædre fra eksempelvis Irak og Afghanistan med at snakke med kommunen om barnets problemer.

»Vi opdagede, at dialogen gled mindre godt med fædrene. Især dem der typisk kom fra en hel anden kulturel sammensætning end den danske. De kom typisk til landet, fordi de var nødt til at komme,« siger Gitte Jørgensen, der er leder af Børnehuset Buen i Hillerød.

Den Gode Far
Filmen hedder Den Gode Far og består af ti mindre film, hvor fædre, mødre og børn af anden etnisk baggrund fortæller om, hvad de synes, en god far er. Den er blevet til med støtte fra Integrationsministeriet, fordi der er tale om et generelt problem.

»Det er ikke kun i Hillerød, at fædre kan have svært ved rollen som far. Det er jo også en problemstilling, man ser andre steder i landet,« siger Ulrik Sørensen, der er chefkonsulent i Integrationsministeriet.

Filmen skal gøre op med tabuet og sætte de svære snakke i gang om, at børnene ikke har det godt. Dialogen skal derfor foregå både i familien og i samarbejdet med kommunen.

»Det er et dialog-redskab, vi har lavet. De mennesker, der er i filmen, som tager den første replik, er nogle, der ligner dem. De kan genkende det, som fædrene har med sig. Og så opdager fædrene, at de ikke er alene,« siger Gitte Jørgensen fra Børnehuset Buen.

God far på mange måder
Og at bruge en film kan være en rigtig god måde at bryde isen på, mener Gitte Sommer Harrits, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Det er ingen hemmelighed, at kommunikation med offentlige myndigheder kan være svære. På den måde er det god idé og strategi at bruge film som kommunikation,« siger hun.

Gitte Sommer Harrits peger dog på, at man skal bruge filmen til samtidig at kommunikere, at man kan være en god far på mange måder.

»Der skal være rum for forskellighed. Det må ikke fremstå for massivt, at ”sådan skal det være”,« siger hun.

Interessen er vakt
Samarbejdet mellem Hillerød Kommune og Integrationsministeriet har også fået opmærksomhed rundt om i landet. Blandt andet har Lyngby-Taarbæk Kommune vist interesse og Center Kongelunden, der huser asylansøgere, har allerede henvendt sig til Børnehuset Buen om filmen.

»Vi håber selvfølgelig, at andre kommuner vil tage det til sig. Hvis det virker for os, er der ingen grund til, at kun vi får de gode resultater,« siger Gitte Jørgensen.

Brian Dybro (A), der er viceborgmester i Odense, er positiv over for filmen.

»Det lyder spændende. Rigtig interessant,« siger han.

Ulrik Sørensen fra Integrationsministeriet har også ambitioner med filmen

»Det er noget, vi gerne vil sprede ud til flere kommuner,« siger han.
 

Læs også:
Erhvervsliv: Stop negativ udlændingedebat

Tag og bliv voksen, farmand