Af Silje Vikær Andersen og Sofia Risvang Holm
Ude foran Tinderhøj skole møder vi 19-årige Ludvig Glifberg. Selvom det at stemme, for ham er en grundlæggende del af at deltage i demokratiet, så har han flere venner som ikke stemmer.
– Jeg tror folk er for dovne. De føler ikke at det kommer til at have den store effekt på dem alligevel, så de gider ikke gå de 500 meter op for at sætte et kryds, siger Ludvig Glifberg.
Ludvig mener, at mange unge ikke har sat sig ordentligt ind i politik. Selv får han sin viden fra Youtube, dagblade og Tiktok.
Siden han var helt lille, har han fulgt med sine forældre til valgstedet.
– Der var gratis bolsjer jo, siger Ludvig med et smil.
“Når man flytter hjemmefra, falder stemmeprocenten”
Fakta: Unge og valgdeltagelse
– Hver tredje ung føler ikke, at de kan påvirke politiske beslutninger
– 6 ud af 10 unge får nyheder fra sociale medier
– 87 % af unge forventer at stemme, men færre ender med faktisk at gøre det
– 73 % stemmer, fordi de ser det som en borgerpligt
Valgdeltagelsen falder med alderen:
– 85 % af 18-årige stemmer
– 77 % af 19-21-årige
– 75 % af 22-29-årige
De største barrierer for at stemme er:
– Manglende viden om politik (29 %)
– Manglende tillid til politikere (26 %)
Kilde: DUF, Unge vælgere, marts 2026
Professor i politik ved Roskilde Universitet Jacob Torfing fortæller at forældre spiller en afgørende rolle for, om unge mennesker stemmer i dag.
– Der er faktisk rigtig mange unge, der stemmer blandt de 18-19 årige, og så sker der et lille dyk, når man flytter hjemmefra, forklarer Jacob Torfing.
Stemmeprocenten i 20-25 års alderen er lavere end i 18-19 års alderen og her fremhæver Jacob Torfing, at familien har en afgørende betydning.
– Der er tolkningen i forskningen, at det er fordi når man bor hjemme, så bliver det en familieting, man gør sammen. Når man flytter hjemmefra, så er der ikke længere det sociale netværk omkring at skulle stemme. Så der forfalder stemmeprocenten blandt de unge på 20-25 år, siger han.
I 20-årige Annabell Forsling vennekreds er der også flere der ikke stemmer. Hun har en oplevelse af, at opvæksten spiller en rolle for, om folk har lyst til at stemme.
– Hvis deres forældre heller ikke går så meget op i, at man skal ned og stemme, så bliver man ligesom påvirket af det, fortæller hun.
Hun fortæller, at interessen for at stemme ofte hænger sammen med, om man er vokset op i et hjem, hvor politik fylder.
En tradition, der gives videre
På vej ud fra valgstedet, møder vi også Micki Leander og hans mor, Majbritt Leander. For Micki Leander og hans mor, er valgdagen noget, man gør sammen. Majbritt Leander fortæller, at hun altid har taget sine børn med ned til valgstedet, når hun skulle stemme.
– Så er man sikker på, at det bliver gjort, ik, siger Majbritt Leander grinende.
For hende handler det om at give vanen videre. Valgdagen skal ikke bare være en pligt, men også en “hyggedag”. Majbritt Leander fortæller, at efter de har stemt, skal de ud og kigge på en bil til sønnen og senere skal de spise valgflæsk “ligesom alle andre år”. Derfor er det særlig vigtigt for Micki Leander at være en del af demokratiet.
– Nu har man jo sin stemmeret, skal man også bruge den. Man skal bare sætte et kryds, det er ikke så svært igen, siger Micki Leander.
Unge henter viden på sociale medier
Men selvom vanen bliver givet videre hjemmefra, er det ikke nødvendigvis her, de unge henter deres viden om politik i dag.
Flere af de unge fortæller, at de primært følger med i valgkampen gennem sociale medier, hvor informationen er let tilgængelig, men også mere overfladisk.
Ludvig Glifberg fortæller, at han især får sin viden fra YouTube.
– Det er nok ikke den mest pålidelige kilde, men det er det, der er nemmest, siger han.
Også Annabell fortæller, at hun får sin information om partierne på sociale medier.
Sådan gjorde vi: I forbindelse med folketingsvalget tog journalisterne til forskellige valgsteder i Rødovre Kommune og interviewede forskellige kilder. Journalisterne kontaktede efterfølgende en ekspertkilde, som kunne forklare dem, hvorfor mange unge vælgere ikke stemmer.