I foråret 2016 igangsatte Forbrugerrådet Tænk kampagnen ”Det holder ikke”, hvis formål var, at sætte holdbarheden af elektroniske apparater i fokus.
Kampagnen var målrettet producenter af, for at få dem til at øge kvaliteten af deres produkter. Derudover havde kampagnen også et mål om, at den to-årige reklamationsret skulle ændres, så den svarede til produktets levetid.
Kampagnen sluttede i sommeren 2016, og siden da er det lykkedes Tænk, at komme i dialog med hvidevarefonden FEHA (Foreningen af Producenter og Importører af Elektroniske Husholdningsapparater). De to parter skal nu i samarbejde, sætte holdbarheden af hvidevarer i fokus. Dette fortæller Cheføkonom for Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.
– FEHA og Forbrugerrådet Tænk vil at skabe forandring, ved at informere forbrugerne om levetiden på produkterne. Ting skal kunne repareres inden de kasseres, og det er hvad vi ønsker at gøre forbrugerne opmærksomme på, inden de køber et apparat.
Læs også: Elektronik med kort levetid belaster miljøet
Fakta om FEHA
- FEHA er en forkortelse af Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater.
- Foreningen blev stiftet i 1960 som en fabrikantforening.
- De sælger omkring 60 mærker inden for husholdningsapparater til el og gas.
- FEHA er medlem af den Frivillige Aftale, som ønsker at informere befolkningen om miljøvenlig elektronik og elektronikaffald.
Svært at reparere produkterne
Nikoline Agger er Koordinator hos Forbrugerrådet Tænk. Hun fortæller at medlemsorganisationen stræber efter at der producereres apparater, som er holdbare, og som kan repareres.
– Det her med at understøtte en ”køb-nyt og smid-væk kultur” er ikke noget, som vi går ind for, siger hun.
Nikoline Agger fortæller, at når elektroniske apparater skal repareres, er det opbygningen af produktet som kan være udfordrende. Det er ikke alle apparater, som er lette at skille ad, og det betyder, at reparationen kan blive besværligere og dyrere, end den burde være. Forbrugerne vælger ofte at smide det defekte apparat ud og købe et nyt, da det bedre kan betale sig.
– Et af de store problemer med de elektroniske produkter som bliver produceret i dag, er, at de for eksempel er limet sammen. Et andet problem kan være, at elektronikken er opbygget i moduler, så man ikke kan udskifte én komponent uden at udskifte det hele. Det resulterer ofte i, at reparationen bliver alt for omkostningsfuld, fortæller Nikoline Agger.
Reklamationsretten er for kort
Ifølge loven har kunden krav på betalt reparation inden for de første to år. Denne to-årige periode er ifølge Forbrugerrådet Tænk, for kort, da de fleste apparater bliver defekte kort tid efter, at reklamationsretten er udløbet.
Knud Iversen er daglig leder på ”Før-du-kasserer” værkstedet i Miljø og Energicentret i Høje Taastrup. Reparationsværkstedet er et værksted, som forbrugere kan indsende deres defekte apparater til, inden de kasserer dem. Her istandsætter værkstedet den defekte fejl for få penge. Ifølge Knud Iversen, er det et forsøg på at tage kampen op med de dyre reparationer.
– Rigtig mange mennesker har vænnet sig til at kyle deres elektroniske apparater ud, hvis de finder den mindste fejl på dem. Men man er nødt til at tænke sig om. Det handler både om miljø og økonomi. Det kan simpelthen ikke passe, at man skal smide et dyrt elektronisk apparat ud efter kun to år.
Læs også: Når smarttelefonen ikke er smart
Forlængelse af reklamationsret
Martin Salamon fortæller, at Forbrugerrådet Tænk arbejder på at påvirke lovgivningen om reklamationsretten. De vil forsøge at udvide længden på reklamationsretten i håb om at komme problemet til undsætning.
– Vi synes, at to års reklamationsret er alt for lidt. Apparaterne når næsten altid at overskride tidshorisonten, før de bliver defekte. Hvis man havde en lovgivning som gjorde at reklamationsretten varede længere, tror vi, at færre ville kassere deres apparater.
Hvis du er en af de mange danskere, der har en smartphone i lommen kan de herunder se, hvordan du passer på den, så den forhåbentligt kan virke længere end to år.
Kilde: Samvirke.dk