Socialt bedrageri og fejludbetalinger i kommunerne koster hvert år staten 2,5 milliarder kroner. Det viser en ny rapport fra Deloitte.
”Det er trist, at så mange mennesker kan finde på at snyde,” udtaler socialminister Karen Hækkerup (S) til BNB og opfordrer til, at kommunerne får ryddet op i deres udbetalinger i en fart.
”Man skal gå efter snyderne, og vi skal have pengene tilbage i statskassen” siger Mikkel Bo Madsen, der er forsker hos det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, men han advarer mod moraliseringen over for de sociale bedragere.
”Diskussionen om overudbetalinger og snyd er meget følsom. Pludselig opfattes store grupper af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og børneydelsesmodtagere alle som nogen, der snyder. Der sker en moralisering overfor alle modtagere af offentlige ydelser,” forklarer Mikkel Bo Madsen.
Under en procent af de samlede offentlige ydelser forsvinder til socialt bedrageri
Rapporten fra Deloitte har skabt debat i kommunerne, og socialministeren Karen Hækkerup vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at løse problemet.
Selvom 2,5 milliarder kroner er rigtig mange penge, understreger Mikkel Bo Madsen, at tallet skal ses i sammenhæng med de samlede udgifter til offentlige ydelser.
”Rapporten fra Deloitte viser, at der i 2011 i alt blev udbetalt 306 milliarder kroner i forskellige former for offentlige ydelser. Det er altså kun en lille procentdel af det samlede beløb, der forsvinder til overudbetalinger,” siger Mikkel Bo Madsen.
Moraliseringen er ikke det værd
Der er mange forskellige årsager til socialt bedrageri. Nogen øjner chancen for at skaffe flere penge, end de er berettigede til, imens andre mere eller mindre ufrivilligt er endt som sociale bedragere.
”Engelske undersøgelser peger på, at nogle folk ender som sociale bedragere, fordi de simpelthen ikke forstår de komplicerede regler, der er forbundet med den offentlige ydelse, de modtager,” siger Mikkel Bo Madsen. Storbritannien og Danmark kan sammenlignes, når det kommer til omfanget og karakteren af socialt bedrageri.
Lene Hansen, der er konsulent i Kommunernes Landsforening og arbejder med socialt bedrageri, bekræfter at reglerne for indberetning af oplysninger er meget besværlige at finde hoved og hale i – det gælder både for modtagerne, men også for de kommunale sagsbehandlere.
”Når det nu viser sig, at omfanget af overudbetalinger er begrænset, og andelen af bevidst snyd er endnu mindre, må man overveje måden, man omtaler problemet på og om moraliseringen er det værd,” siger Mikkel Bo Madsen: ”Ellers ender vi med at lade vores forargelse ramme store grupper af mennesker på offentlige ydelser, selvom omfanget af bevidst bedrageri er meget begrænset.”
Læs også: