Det futuristiske Tietgen Kollegium, som blandt andet vandt arkitektprisen Årets Arne i 2011, samt kollegiet Regensen i indre København, der har huset koryfæer som Kaj Munk, Jens Otto Krag og Simon Spies, har særlige krav til deres ansøgere. Hvis de studerende skal gøre sig forhåbninger om at komme igennem det eftertragtede nåleøje til disse kollegier, skal karaktergennemsnittet være over 7.
På andre kollegier, som eksempelvis det festglade Egmont, er det udbredt, om end en uskreven regel, at sende yderst kreative ansøgninger afsted i kampen om en kollegieplads.
Forsker på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Jens Peter Thomsen ville ikke bryde sig om, hvis denne tendens spredte sig.
”Hvis det er reglen mere end undtagelsen, at kollegier kræver en eller anden form for kreativ ansøgning eller et bestemt karaktersnit, er det en uskik”, udtaler han.
Jurastuderende Jonas Sekyere Thomsen, som bor på Regensen i indre København, er principielt imod at kravene er formulerede på forhånd. Samtidig understreger han, at en demokratisk udvælgelsesproces er fair.
”Alle der bor et sted, har ret til at bestemme, hvilket sted det skal være, fordi de bor der sammen”, siger han.
Besynderlig udvælgelse
Jens Peter Thomsen mener, at det er ”besynderligt”, at et optagelsesudvalg selv bestemmer boligsammensætningen, som trods alt ville være lettere at forholde sig til, hvis kravene til den var direkte formulerede.
”Det er noget med at tydeliggøre de rammer og kriterier for, hvornår man kan gøre sig håb om at komme i betragtning”, siger han.
Regensianeren Jonas Sekyere Thomsen fortæller, at Regensen har et optagelsespanel bestående af beboerne, som prøver at finde regensielle typer.
”Det, at folk der bor der, prøver at finde ud af, hvem ville både få meget ud af at være her, og hvem ville kunne give noget ekstra til stedet, som ikke er her, er en proces jeg godt kan lide”, udtaler han.
Regensianeren synes dog, er det er rigidt at have et optageseskriterium på 7 i gennemsnit for alle beståede eksaminer indtil ansøgningstidspunktet.
”Det ville være nemmere, hvis man fra optagelsespanelets side sagde, at vi vil gerne have folk, der går meget op i deres studier”, siger han.
Privatejede kollegier skal også have almennyttig karakter
Ifølge Jens Peter Thomsen, burde man arbejde ud fra nogle andre relevanskriterier end karaktersnit og kreative ansøgninger, som fx de studerendes økonomiske situation eller deres afstand til studiet.
De privatstøttede kollegier burde ifølge Jens Peter Thomsen ikke have specifikke optagelseskriterier, da kollegier generelt har et ”kvasi-offentligt, almennyttigt formål”.
”Studenterkollegier har en eller anden form for almennyttig formål i forhold til at hjælpe studerende, der har svært ved at finde en bolig”, udtaler han.
Han anerkender, at det ikke er let opgave, da man bare installerer nye kriterier, men det er for nemt at bruge fx karaktersnit som udvælgelsesparameter. Han så helst, at man droppede de eksklusive kriterier på kollegierne.
”Man kan jo ikke tvinge dem til det, men jeg synes, at det ville klæde dem”, siger han.
Regensianere er hårdtarbejdende folk
Jonas Sekyere Thomsens baggrund er ikke akademisk, så for ham var kollegielivet i sig selv elitært, fortæller han. På Regensen er den elitære gruppe dog strammet lidt til.
”Det var allerede en eksklusiv gruppe, og det er så bare et lille udsnit af denne i forvejen eksklusive gruppe, der bor herinde”, udtaler han.
Regensianeren synes ikke, at det specifikke optagelseskrav om et gennemsnit på 7 nødvendigvis er et vidnesbyrd om, at folk er mere intellektuelle.
”Jeg synes mere, at jeg møder hårdtarbejdende folk”, siger han og medgiver, at det det påkrævede gennemsnit mere er et udtryk for interessefællesskab end prestige.
Den unge jurastuderende har boet på en lang række kollegier i København, så personligt savner han ikke nogle bestemte typer i bosammensætningen. Det er dog vigtigt for ham, at han har prøvet noget andet end Regensen.
”Jeg ville være ked af, hvis jeg ikke også havde prøvet at bo på Egmont”.
Jonas Sekyere Thomsen beskriver, at Regensen er et sted, hvor det er en forudsætning, at folk går op i deres studier, lige så vel som det er en forudsætning at være social på Egmont.
”På Egmont var der torsdagscafé, og her er der oplæg fra forskellige professorer eller andre interessegrupper”, siger han og pointerer en afgørende forskel.