Sprogtest i 0. klasse kan ende med stigmatisering og social eksklusion. Regeringens nye ghettoudspil kan nemlig få sociale konsekvenser for barnet, at skulle gennemgå sprogtests i så tidlig en alder.
Sådan lyder kritikken fra Garbi Schmidt, professor på Kultur- og Sprogmødestudier, Roskilde Universitet.
Hun er bekymret over, at de børn, som ikke klarer testen godt, kan blive udsat for et stigma, som vil følge med dem senere i livet.
– Hvis man føler sig stigmatiseret helt fra lille, kan have en negativ effekt i forhold til, om man føler sig som en del af det her samfund, og om man har lyst til at bidrage til samfundet på længere sigt, siger hun.
Ghettoskoler skal især rammes
Regeringen ønsker, som en del af ghettoudspillet, at der bliver indført sprogtest for 0. klasser på de skoler, hvor over 30 procent af eleverne kommer fra et ghettoområde eller et område, som har været klassificeret som ghetto, indenfor de seneste tre år.
Der er tre prøver, som børnene potentielt skal gennem i løbet af 0. klasse. Hvis en prøve har et positivt udfald, skal barnet ikke tage flere prøver, men er udfaldet negativt på alle tre prøver, iværksættes et ‘intensivt sprogstimuleringskursus’. Det foregår på et sommerskoleforløb og ender ud i en sidste prøve. Består eleven ikke denne prøve, kan barnet ikke påbegynde 1. klasse og skal gå 0. klasse om én gang til. Barnet kan ikke gå 0. klasse om mere end én gang.
Læs også: Ghettoudspil vil ramme børn med angst
Sprogtesten kan stigmatisere børn, som er anderledes
Sprogtestudspillet bliver kritiseret for, at være stigmatiserende. Garbi Schmidt er specielt bekymret over, at nogle børn kan blive stigmatiseret fra helt små:
Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der er karakteriseret af mindst 3 af følgende 5 kriterier:
-
- Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
- Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for deseneste 2 år).
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Hun pointerer, at det specielt er børn af muslimsk baggrund, som oplever denne forskelsbehandling, og peger på, at forskning omkring gruppedynamikker og etniske minoritetsbørn viser, at der er forskel på, hvordan børn bliver behandlet.
– Denne forskelsbehandling kan skabe en form for mod-identitet. Barnet tænker: Hvis jeg bliver opfattet som et problem, skal jeg også nok sørge for, at jeg bliver et problem, siger hun.
Før musen hen over kortet og se hvilke områder, der er eller har været defineret som en ghetto. Artiklen fortsætter under kortet.
Sprogtesten er ugennemtænkt og har mange svagheder
Marit Clausen, cand.mag. i audiologopædi og ph.d., leder til dagligt projekter i kommuner og afholder specialiserede kurser for pædagoger, forældre og talepædagoger med fokus på børns sprog.
Med sin indsigt i børns sprogudvikling er hun også skeptisk overfor den måde, regeringen har tænkt sig at indføre testene i 0. klasse. Hun mener, at det er problematisk, at man fokuserer ressourcerne på at teste børnene:
– Man bør hellere give fagpersonale flere ressourcer til at arbejde med børnenes sprogfærdigheder i børnehaven og op til 0.klasse.
Hun peger også på, at test også kan betyde noget i skolegården.
– Det er vigtigt at huske, at sprogtest kun giver et meget isoleret øjebliksbillede og aldrig bør stå alene. Jeg kan være bekymret for, hvilke konsekvenser så hyppig sprogtestning i løbet af 0. klasse kan have for barnets øvrige udvikling, som f.eks. deres sociale udvikling, siger Marit Clausen.
Faktisk vil børnene, der klarer sig dårligt i sprogtestene, kunne opleve at blive stemplet allerede fra 0. klasse, hvor de kun er 5-6 år gamle, påpeger Garbi Schmidt fra RUC.
Med sin faglige indsigt påpeger Marit Clausen, at hun ville have anbefalet et pilotprojekt, hvor man afprøver det på en mindre gruppe børn. På den måde ville man kunne finde ud af, om tiltaget virker efter hensigten, inden man gør det obligatorisk for en stor gruppe børn.
Sådan gjorde vi: Artiklen er en opfølgning på ghettoudspillet fra regeringen. Garbi Schmidt er interviewet ansigt-til-ansigt, mens Marit Clausen er interviewet over telefon.