Ghettoudspil vil ramme børn med angst

Fratagelse af børnechecken hos børn med højt fravær, vil ramme børn med angst. Foto: Torsten Cordes

Fravær hos børn i folkeskolen på over 15 procent skal føre til reduktion eller bortfald af børnechecken hos forældrene. Sådan lyder et af regeringens forslag i det nye ghettoudspil, der skal bekæmpe parallelsamfund. Det kan ramme børn, der lider af angst, mener Pia Konstantin Berg, medstifter af Foreningen for børn med angst.

– Børn med angst får tit registeret ‘ulovligt fravær’ og truet med at blive smidt ud af skolen. Der er mange skoler, der simpelthen ikke anerkender, hvad angst har af betydning – det har vi virkelig set nogle skrækeksempler på

Fakta om børn med angst

  • Fra Foreningen for børn med angst fremgår det at der i gennemsnit er to børn i hver klasse der lider af angst.
  • Hverken Danmarks Statistik, eller Undervisningsministeret, ligger inde med officielle tal på, hvor mange børn der har fravær som følge af angst.
  • Ifølge børnetelefonens undersøgelse fremgår det dog at 10,1 procent af deres henvendelser fra børn, drejer sig om angstrelaterede rådgivninger. Det er i alt 46.465 rådgivninger givet over telefon, chat og på sms.

Hun frygter, at de økonomiske sanktioner vil ramme de i forvejen pressede forældre til angstramte børn, da der kan gå lang tid, før man får børnene udredt, og før de får en ‘lovlig’ grund til at blive hjemme fra skole.

– Vi har nogle forældre, der nu er ved at ryste i bukserne over det nye forslag. De er så pressede i forvejen, fordi de har et barn der er så sygt, også bliver de tilmed truet med at blive trukket i ydelser.

Angstdiagnoser kan være et år undervejs

Pia Konstantin Berg frygter, at det vil have store negative konsekvenser for familierne, der er ramt af angst. Blandt andet fordi barnet vil få skyldfølelse over at forældrene mister penge.

Hun forklarer, at det ofte er de enkelte skoler, der skal vurdere, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, og der er ofte stor forskel på, hvordan skolerne registrere de her ting.

– Tit er det et spørgsmål om, at man skal have en diagnose, men mange af de børn med angst får først en diagnose efter halve og hele år. Men det ændrer ikke på, at de har det frygteligt svært og har ligeså meget angst, i den tid der går, før de bliver udredt. De har bare ikke noget mærkat på det, og derfor kan de ende med at blive overset, forklarer Pia Konstantin Berg.

Nogle børn går rundt med angst i årevis, før man finder ud af, hvad det er, forklarer professor ved Institut for Psykologi på KU, Barbara Hoff Esbjørn. Hun mener, at der kan være mange grunde til, at børnene ikke kommer i skole.

– Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor børnene ikke kommer i skole, og der ved vi, at der ikke kun er én forklaring på, hvorfor børn ikke kommer i skole, men at det er en meget kompleks problemstilling.

Børnene bekymrer sig om forældrenes økonomi

Børn med angst bekymrer sig rigtig meget, forklarer Barbara Hoff Esbjørn. Og de økonomiske sanktioner til deres forældre vil være et ekstra problem, de nu skal bekymre sig om, forudser hun.

“Vi har nogle forældre, der nu er ved at ryste i bukserne over det nye forslag. De er så pressede i forvejen, fordi de har et barn der er så sygt, også bliver de tilmed truet med at blive trukket i ydelser”. Pia Konstantin Berg, Foreningen for børn med angst.

– Børnene bekymrer sig om økonomi, bekymrer sig om, hvorvidt forældrene nu får den hjælp de skal have, om de gør deres forældre kede af det, og om hvorvidt det er deres skyld at familien har problemer.

Barbara Hoff Esbjørn forklarer, at hvis forældrene rent faktisk gerne vil have deres barn sendt i skole, men barnet har det så dårligt, at det ikke kan komme i skole, så hjælper det ikke at straffe. De skal istedet have behandlet deres sygdom, og et behandlingstilbud er ofte ikke let tilgængelig, til børn i kommunerne, der er ramt af angst.

Dog mener hun, at det nye forslag muligvis kan have en effekt på dem, der ikke har angst eller andre vanskeligheder.

– Problemet er bare, at vi har en relativt stor gruppe af børn og unge, som har psykiske udfordringer, og hvis ikke vi har et behandlingstilbud til dem, så rammer det skævt – det er lidt ligesom, at vi alle skal klemme os ned i en størrelse 36, det kommer bare ikke til at fungere.

Sådan gjorde vi: ideen til artiklen udspringer af journalistens undren over hvordan den nye lov om ’styrket forældreansvar’, fra regeringens ghettoudspil, vil ramme svage børn. Interviewet med både Pia Konstantin Berg og Barbara Hoff Esbjørn blev foretaget over telefonen.