Husker du? Her ramte de mest voldsomme jordskælv i nyere tid

Jordskælv i Nepal 2015. Dette jordskælv havde en intensitet på 7.8, og der var 8832 mennesker der omkom.
Jordskælv i Nepal fra 2015. Dette jordskælv var målt til 7.8 på Richterskalaen, 8832 mennesker mistede livet.

Ødelagte huse, sammenfaldne broer og i visse tilfælde også mange omkomne.

Jordskælv kan være voldsomme – og senest har et skælv ramt Japan, nemlig i weekenden d. 15. april. Dette jordskælv blev målt til 7.4 på Richterskalaen. Mindst ni mennesker omkom og over 100 blev kvæstet.

Japan er et af de lande, som hyppigst bliver ramt af jordskælv, fordi landet ligger tæt på en af pladegrænserne. Det er typisk i lande tæt ved pladegrænser, hvor der sker de fleste jordskælv.

Jordskælvszoner

Langs jordens pladegrænser opstår jordskælvszoner. Der findes tre af disse zoner, og hver af disse jordskælvszoner har hver deres kendetegn. De tre forskellige jordskælvszoner er:

  • Spredningszoner, hvor de tektoniske plader glider fra hinanden, og der bliver dannet en ny skorpe. Når disse plader glider fra hinanden, vælter der en masse magma op. Island ligger midt på en spredningszone, og det er bl.a. derfor, at man også kender Island som Vulkanøen, da der er meget vulkansk aktivitet på Island grundet disse spredningszoner. Jordskælvene er meget overfladiske, og de har en dybde på kun 10 km.
  • Subduktionszoner, hvor en tektonisk plade skubbes ned under en anden og bliver omdannet. Disse jordskælv er til gengæld med dybe i modsætning til spredningszoner jordskælv, og kan nå ned til en dybde på 700 km dybde. Langs de fleste af Stillehavets kyster, kan disse subduktionszoner findes.
  • Bevarende pladegrænser, hvor pladerne glider horisontalt forbi hinanden. I disse zoner forekommer der typisk jordskælv på en dybde af 5-50 km. San Andreas, Californinen ligger der sådan en jordskælvszone.

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS)

Ingen jordskælv er værre end andre

GEUS

GEUS er en forkortelse for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. De beskæftiger sig med geovidenskabelige undersøgelser, forskning rådgivning og geologisk kortlægning. De er primært knyttet til Danmark og Grønland.

Jordskælv kan være rigtig slemme, men der er ikke en slags jordskælv, som er værre end den anden.

Det fortæller Trine Dahl Jensen, seniorforsker på GEUS, som dog siger, at især én af jordskælvszonerne typisk skaber de største jordskælv:

– Det er typisk subduktionszone-jordskælv, der er de rigtigt store. Alle de meget store jordskælv, som måler 9.0 på Richterskalaen eller derover. Vi kender 5 i målehistorisk tid, som er sket i subduktionszoner, og det er typisk dem, som skaber store tsunamier, og de er tit meget ødelæggende, fortæller hun.

Læs også: Her er dette årtis værste naturkatastrofer

Et eksempel på et af disse subduktionszone-jordskælv er jordskælvet, som den 26. december 2004 ramte udfra Nordsumatras kyst i Indonesien. Det målte 9.1 på Richterskalen og skabte en voldsom tsunami. Dødstallet endte på 227.898 mennesker.

Store jordskælv er ikke nødvendigvis de mest dødbringende

Man kan som udgangspunkt tro, at der er sammenhæng mellem størrelsen og intensiteten af jordskælvet med ødelæggelsen og dødstallene. Det er ikke altid tilfældet. Det viste et jordskælv i 2010 på Haiti:

– Jordskælvet på Haiti var ikke et særligt voldsomt stort jordskælv. Det målte kun omkring 7.0 på Richterskalaen. Det faldt bare på et meget uheldigt sted, så det er ikke nødvendigvis størrelsen på jordskælvet, der afgør, hvor dødbringende det er, siger hun.

Skælvet havde enorme konsekvenser, når man kigger på dødstallene. Hele 316.000 mennesker mistede livet under jordskælvet.

Mange uheldige omstændigheder

Haiti er det mest dødelige jordskælv, som har været i nyere tid. Det var der flere grund til, forklarer Trine Dahl Jensen:

– Det var flere 100 år siden, at Haiti havde haft så kraftigt et jordskælv i den ende af øen. Den Dominikanske Republik, som ligger på den østlige del af øen, har mange flere jordskælv. Men 7.0 på Richterskalaen er stadig højt, og der kan klart følge ødelæggelser med. Det skete samtidig i forstæderne til Port-au-Prince, som har meget dårlig bebyggelse. Det var midt om natten, hvor folk lå og sov. Så der var et sammenfald af mange uheldige omstændigheder.

Klik på prikkerne på det nedenstående kort og se de mest voldsomme jordskælv i nyere tid. Det er både set udfra intensiteten og antallet af omkomne.