Foto: Tania Lundberg Lykkegaard
– Er du sindssyg et hjerte, hvisker en stemme.
Blodet drypper stille fra det slimede, mørkerøde organ og ned i græsset. Det er omtrent på størrelse med et menneskehoved. Der lyder en mumlen blandt publikum, der alle har øjnene rettet mod Abdi Hedayat. Han holder hjertet op i strakte arme med sine hvide gummihandsker.
Den hvidnæsede delfin, der blev fundet død ved Snekkersten sidst i januar, skal på sit dødsleje dissekeres foran omtrent 400 tilskuere.
Øresundsakvariet i Helsingør er sidst i vinterferien vært ved arrangementet, der skal give de fremmødte et unikt indblik i delfinens liv og indsigt i dens indre og ydre udseende.
– I kan se hjerte, lunger og tarmsystemer, fortæller Abdi Hedayat.
Han er konservator fra Zoologisk Museum, og han står for dissekeringen. Abdi Hedayat står iført sin hvide kittel bag delfinen, der er tæt omringet af børn og voksne. For femte gang bliver de bedt om at holde mere afstand til hvalen.
Læs også: Et hjerte i bytte for viden
Hvalen skæres i bøffer
En skærende lyd kaster sig ud over publikum, når Abdi Hedayat svinger sin kniv langs strygestålet. Han bukker sig forover og må stikke kniven dybt for at skære gennem det tykke lag af spæk. Kniven glider op og ned, så der indimellem kun er knivens skæfte at se.
Delfinen bliver skåret i aflange stykker, som var den enhver anden laks, der skulle skæres i bøffer og tilberedes i ovnen. Men en enkelt bøf ville være nok til at brødføde flere familier.
Når vi finder ud af en masse spændende ting om dyret, så får vi mange oplysninger, der kan bruges senere hen, så vi bedre kan passe på de dejlige delfiner
Carl Kinze, hvalforsker
Den hvidnæsede delfin har længde, som en mand er høj. Og på Øresundsakvariet ved man ikke præcist, hvor tung den er, fordi vægten ikke har kapacitet til så mange kilo. Men den skulle angiveligt veje over 300 kilo, og den lader sig næsten ikke rokke, selvom fire mand presser fødderne mod jorden og skubber med armene mod siden af den.
Hvalen havde en unge
– Vi har lige skåret igennem mælkekirtlerne. Det er Carl Kinze, en mangeårig hvalforsker, der står med ryggen til publikum og kikker ned i det mørkerøde kød, imens han taler.
– Der er faktisk mælk i kirtlerne, og det betyder, at det er endnu mere trist. For der har været en unge, som sandsynligvis også er død nu, da den har brug for at være hos moderen i lang tid. Den kan kun klare sig, hvis den er stor, fortæller Carl Kinze næsten uden af flytte blikket fra den sorte delfin.
Et barn holder sig for næsen, og en ung kvinde trækker sit lyserøde halstørklæde op foran ansigtet.
– Kan I lugte, vi nærmer os organerne?, spørger Abdi Hedayat.
Han fortsætter ubesværet, selvom en rådden lugt spreder sig. Tarmene vælter ud af delfinen. De bliver lagt i en stor balje.
– Der er omkring 30 meter tarm i sådan en delfin, fortæller Carl Kinze.
Læs også: Nu angribes hvalen med traktor og knive
Hvalen har været røgfri
Carl Kinze kikker afventende gennem brilleglasset, og der er stille et øjeblik.
– Så kom den ene lunge, konstaterer Carl Kinze og kikker over på Abdi Hedayat. Lungen er godt en halv meter lang og bliver lagt i en stor hvid bakke.
– Abdi har konstateret, at den ikke har røget, siger Carl Kinze og får nogle af de voksne til at grine.
Rundt om ham kravler fotografer og skyder med blitzlys. Menneskemængden, der omslutter delfinen, Abdi Hedayat og Carl Kinze, rykker hele tiden tættere på og får afspærringsbåndene til at strække sig. Carl Kinze kikker dog kun på delfinen.
– Når vi finder ud af en masse spændende ting om dyret, så får vi mange oplysninger, der kan bruges senere hen, så vi bedre kan passe på de dejlige delfiner, siger Carl Kinze.
Bag ham er spande og bakker blevet fyldt med pattedyrets indre organer og store mængder spæk. Der bliver mindre og mindre tilbage af den hvidnæsede delfin foran tilskuerne.