Skraldespande i København får nu indbygget sensorchips, som udsender et signal ind til dem, som tømmer dem, når de er fyldte.
Sensorerne er en del af et større projekt, der handler om at optimere hovedstaden ved hjælp af teknologi.
Det fortæller Marius Sylvestersen, der er programleder i Teknik- og Miljøudvalget i København:
– Vi arbejder blandt andet med at få sat sensorchips på skraldespandene, så man kan se, hvornår de skal tømmes og dermed undgå forgæves at køre ud i en skraldebil og stikke næsen ned i hver og én, siger Marius Sylvestersen.
Mindre forurening
Allerede nu er der blevet sat sensorer på omkring 600 af skraldespandene i Indre by, men planen er, at der skal være sensorer på endnu flere københavnske skraldespande indenfor de næste par år.
Dette gøres både med et praktisk formål om at gøre byen mere ren, men også et bæredygtigt formål, hvor man vil undgå at forurene unødvendigt meget.
Københavns Kommune forklarer selv formålet med brugen af teknologi:
– København arbejder aktivt med intelligente datadrevne løsninger, der skal være med til at sikre, at byen er ren, sund og velfungerende på trods af et stigende indbyggertal og et øget pres på byens infrastruktur. Teknologien er et middel til at sikre livskvalitet, vækst, og at vi har en levende og ansvarlig by med kant, fremgår det af kommunens hjemmeside.
Læs også: Forskere: Beskyt din smartphone mod overvågning
Ekspert: ”Man skal tænke sig om”
Man skal imidlertid tænke sig om, når man bruger teknologi og data i forvaltningen, siger forsker Martin Brynskov ved Aarhus Universitet. Han påpeger samtidig, at København i lang tid har været det, man vil kalde en ”Smart City”.
– Når man har med teknologi og data at gøre, bliver det let en glidebane, hvor det er svært at gå den anden vej, forklarer han.
Samtidig forklarer han også, hvad sensorchipsne på skraldespandene kan have af betydning samt vigtigheden af gennemsigtighed fra kommunens side:
– Skraldespandseksemplet er jo blot et konkret eksempel på, at man skal være varsom. Kommunen kan jo eksempelvis ved hjælp af det her initiativ anslå, hvor mange der bor på en adresse. Derfor skal kommunen altså være transparent omkring brugen og begrænsningerne af disse oplysninger, fastslår Martin Brynskov.
I samme vending tilføjer forskeren også, at der er brug for nogle danske, men i høj grad også europæiske fællesregler på området.
Ingen fare for at skraldedata kan blive misbrugt
Marius Sylvestersen fra Københavns Teknik- og Miljøudvalg mener dog ikke, at der er grund til bekymring.
– Der er jo altid en risiko for at data bliver misbrugt, men jeg kan ikke se, at det om der er skrald i en skraldespand er noget, der kan misbruges, forklarer han.
Læs også: Danmark har fået et nyt dataetisk råd
Derefter tilføjer han, at det først er, når man begynder at sammenkøre en masse datakilder, der tilsammen kan sige noget, om hvor mennesker befinder sig, at det kan komme tæt på privatlivets fred.
– Men det er der jo masser af lovgivning omkring. Der bruges mange kræfter på at være helt sikre på, at når man arbejder med data, så er der ikke noget, der potentielt kan bringe folks personfølsomme oplysninger i fare, slår Marius Sylvestersen fast.
Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte Københavns Kommunes hjemmeside og fandt siden om ”Smart City”. Dernæst ringede journalisten op til eksperten og programlederen fra Københavns Teknik- og Miljøudvalg og foretog to telefoniske interview.