Unge uden beskæftigelse eller uddannelse på Nørrebro bør tildeles en kontaktperson, der kan hjælpe dem med praktiske og sociale problemer.
Det foreslår en ny rapport, som Center for alternativ samfundsanalyse (CASA) har udarbejdet på bestilling af de kommunale indsatser Hotspot Indre Nørrebro og Hotspot Ydre Nørrebro.
– Københavns Sociale beslastningsindeks viser endvidere, at flere børn har dårligere vilkår for deres opvækst, og mange voksne er på overførselsindkomst
– De to hotspots i Indre og Ydre Nørrebro er et særligt kommunalt initiativ, der skal støtte lokale tryghedsskabende indsatser
– Hotspot Indre og Ydre Nørrebro blev startet i 2011 og løber til udgangen af 2014
Kilde: Københavns Kommune
Ifølge rapporten er lige knap halvdelen af de 21-24årige med etnisk minoritetsbaggrund i de to bydele uden indkomst, og projektleder og gadeplansmedarbejder Enver Valli Uzeiri bakker op om forslaget om en personlig kontaktperson tilknyttet den unge.
– Der er tilbud til de unge, men problemet er deres usikkerhed. De har ikke tillid til de voksne, der vil hjælpe dem, og derfor er der brug for en tværfaglig indsats. Vi skal skabe relationer til de unge både fra skolers, pædagogers og socialrådgiveres side, og der er brug for nogle, der kan holde dem i hånden og støtte dem.
De kan måske godt være alfahanner og snakke med kvinder, men når de så kommer på teknisk skole, hvor de ikke kender nogen, og der er en faglighed, bliver de nervøse.
Enver Uzeiri, gadeplansmedarbejder
Det er et socialt problem
Mange af de unge, som har været med i CASA’s undersøgelse, kommer fra socialt udsatte miljøer og chef for Hotspot Ydre Nørrebro, Henriette Nygaard Korf, er ikke i tvivl om, hvorfor det er så vigtigt at få fat i denne gruppe.
– Når unge mistrives, kan det nemlig ende ud i kriminalitet. Vi tror stadig på, at det har en præventiv effekt, når de unge er i beskæftigelse og har et godt fritidsliv.
Også Enver Uzeiri peger på, at det, der måske før i højere grad var et kulturelt problem, nu er blevet et socialt problem.
– Mange unge indvandrere er ikke voksne som 18-årige. De kan måske godt være alfahanner og snakke med kvinder, men når de så kommer på teknisk skole, hvor de ikke kender nogen, og der er en faglighed, bliver de nervøse. Så er det nemmere at hænge ud med sine venner.
På Københavns Rådhus er man klar over problemet, og beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), påpeger, at initiativer til at hjælpe de unge er sat i gang.
Læs også: Indvandrerkvinder cykler for jobs
– Jeg har for nylig kæmpet 3 mio. kr. hjem til en fremskudt beskæftigelsesindsats, som blandt andet skal bane vejen til det rigtige job eller den rigtige uddannelse. Vi fik også penge til flere praktikpladser og flere fritidsjobs, som skal hjælpe de unge på vej. Dermed ikke sagt, at vi er på vej til at løse hele det problem, som rapporten peger på, men det er vigtige skridt på vejen, skriver borgmesteren i en mail til NetAvisen.
Foruden forslaget om kontaktpersoner til de unge, har rapporten undersøgt overensstemmelsen mellem de unges behov og kommunens tilbud. Rapporten viser, at de unge ikke vejledes tilstrækkeligt i uddannelses- og beskæftigelsestilbud.