Chaufførelever skal reddes fra McDonald’s-fælden

Mange lastbilchauffører lader sig friste af det gyldne M eller andre fastfoodrestauranter.  Foto: MorgueFile.com
Mange lastbilchauffører lader sig friste af det gyldne M eller andre fastfoodrestauranter.
Foto: MorgueFile.com

Hotdogs, cheeseburgere og pølsemix står ofte på menuen hos de danske lastbilchauffører. I stedet for at have madpakke med hjemmefra svinger en stor del af chaufførerne forbi fastfoodkæder og motorvejscafeteriaer.

Chaufførerne har jo lidt en McDonald’s- og Burger King-kultur, som vi skal forsøge at ændre på.
Hugo Nielsen, uddannelseschef på EUC Lillebælt

Det forsøger landets erhvervsskoler at ændre på som i del af undervisningen i arbejdsmiljø. Fagforbund, brancheorganisationer og arbejdsgivere sætter i denne uge fokus på arbejdsmiljø på landets erhvervsskoler i anledningen af, at det officielt er Den Europæiske Arbejdsmiljøuge. Og sund kost er en del af et godt arbejdsmiljø.

Læs også: Rap om sikkerhedssko og afskårne fingre

Når de unge elever på transport- og logistikuddannelsen går på grundforløbet, bliver de undervist i blandt andet sunde madpakker, proteiner og BMI. Men uddannelseschefen på EUC Lillebælt i Fredericia, Hugo Nielsen, ved godt, at de sunde madpakker konkurrerer med hurtige og tilgængelige alternativer, som cowboytoast, pølser og pizzaslices.

Kost og sundhed på skoleskemaet:

  • Erhvervsskolerne har undervist i sund kost i mere end ti år
  • Det varierer fra skole til skole, hvor mange timers undervisning eleverne modtager
  • På EUC i Thisted har de 3 timers undervisning
  • På EUC i Esbjerg er tre hele dage sat af til sund mad
  • Undervisning i sund mad er den del af erhvervsskolernes bekendtgørelse

Kilde: EUC Vest og EUC Nordvest

– Chaufførerne har jo lidt en McDonald’s- og Burger King-kultur, som vi skal forsøge at ændre på, forklarer Hugo Nielsen.

Når Helle Märcher Andersen, faglærer på EUC Vest i Esbjerg, underviser de unge chaufførspirer, forsøger hun at give nogle simple vaner videre.

– Jeg forslår, at de har en pose gulerødder med. Det er  ikke så bøvlet endda. En madpakke-bolle med pålæg er også en god løsning. Så skal vi bare have konverteret dem væk fra det hvide brød, griner hun.

Som ung mærker man ikke altid, at man har potentiale for at udvikle en livsstilssygdom.
Marianne Uhre Jakobsen, forsker i folkesundhed fra Aarhus Universitet

Det er nødvendig for skolerne at oplyse de unge elever om sund kost. Det påpeger Mogens Dahl, faglærer på transport og logistik EUC Nordvest i Thisted. Han har selv været lastbilchauffør i 12 år.

Livsstilssygdomme

– Vi kan se på alle statistikker, at chauffører, når de kommer op i årerne, er pænt repræsenteret, når det drejer sig om hjertekarsygdomme, diabetes og for dårlig kost. Det er en arbejdsskade, og det er det, vi gerne skal prøve at rette lidt op på, forklarer Mogens Dahl.

Læs også: Løbeture i frokostpauserne gør medarbejderne stressede

Ifølge lektor fra Institut for Folkesundhed fra Aarhus Universitet Marianne Uhre Jakobsen bliver grundlaget for flere af livsstilssygdommene, som sukkersyge, fedme og hjertekarsygdomme, lagt allerede i barn- og ungdommen.

– Derfor er forebyggelse tidligt i livet vigtig, forklarer hun.

I forhold til at oplyse de unge elever på erhvervsuddannelserne, mener Marianne Uhre Jakobsen, at oplysning altid er vigtig, så man har en viden at tage stilling ud fra.

– Det, at de unge bliver bevidste om betydningen af kost, gør, at de måske med tiden ændrer på deres kostvaner  og livsstil i en mere hensigtsmæssig retning. Når flere unge bliver påvirket via oplysning, opstår der måske også et eller andet form for fællesskab om at leve sundere, kunne man forestille sig, forklarer hun.