Kun i skole tre dage om ugen: Nyt tilbud skal motivere skoletrætte elever

For nogle elever er de lange skoledage en konstant kamp mod koncentrationen og motivationen.

Tallene for elever, der afslutter skolen uden en bestået afgangseksamen, er steget de seneste år. Nu indføres der en ny ordning, hvor eleverne kan tilbringe to dage om ugen uden for klasseværelset.

Fra næste skoleår kan eleverne i 8. og 9. klasse vælge at droppe den traditionelle skolegang og i stedet starte i juniormesterlære. Det er en ny ordning, der forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse og giver dem mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

I Gentofte Kommune har man allerede afholdt informationsmøde for elever og forældre om det nye skoletilbud.

Det handler ikke om at lukke en dør, men om at prøve en anden vej. Man kan altid skifte mening, både undervejs og senere i livet. 
Henriette Øland, chefkonsulent – team skole og fællesskaber

I Gentofte Kommune bliver det Tranegårdskolen, der i samarbejde med Udskolingshuset kommer til at udbyde juniormesterlære.

Udskolingsleder på Tranegårdskolen, Jens Guldbrand Karstoft, håber, at den nye ordning vil skabe et alternativ for de elever, der er trætte af at gå i skole, eller som gerne vil have en mere dynamisk hverdag, hvor de lærer et nyt håndværk.

–  Vi kan se, at der er en elevgruppe, som bliver klemt, og som har brug for noget andet. Derfor giver det super god mening at lave et skoletilbud, hvor de kan gå i skole på en lidt anden måde, hvor de kan kombinere både hovedet og hænderne, siger Jens Guldbrand Karstoft.

I Gentofte Kommune skal eleverne i de resterende tre dage om ugen undervises i dansk, matematik og engelsk, ud over at der skal implementeres flere naturfaglige projekter. 

Jens Guldbrand Karstoft tror på, at det vil styrke eleverne fagligt i de tre hovedfag.

– Vi arbejder på et skoletilbud, hvor elever, som er lidt trætte af at gå i skole, bliver rigtig glade for det og måske i den sammenhæng også opnår et højere læringsudbytte i dansk, engelsk og matematik, som de jo fortsat skal have, siger udskolingsleder Jens Guldbrand Karstoft.

Fristen for tilmelding for skoleåret 2025/26 er i denne uge, nemlig den 1. april.

Uklart hvem tilbuddet henvender sig til

Spørger man ekspert Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, påpeger han en usikkerhed ved, hvem tilbuddet reelt henvender sig til.

– Det afhænger meget af, om man ser det som noget, der er målrettet specifikke grupper, og sådan kan man godt læse det, for så giver det ikke mening bare at byde det ud bredt, siger forskningschef på VIA, Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen bør man i stedet inddrage de tiltænkte elever under tæt vejledning fra lærerne.

Juniormesterlære er imidlertid åbent for alle folkeskoleelever. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fremhæver imidlertid i et indlæg på ministeriets hjemmeside, at ordningen især skal hjælpe unge, der risikerer at falde ud af uddannelsessystemet. 

– For de elever, hvor en fuld afgangseksamen ikke er realistisk i slutningen af folkeskolen, vil juniormesterlæren trods alt give mulighed for en reduceret afgangseksamen, skriver undervisningsministeren i indlægget.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2023 viser, at 11,5 % forlader folkeskolen uden en bestået afgangseksamen, en stigning fra 2016-2019, hvor tallet lå på 8,6%. 

Ekspert: Nogle kommuner vil stå på bar bund

Andreas Rasch-Christensen påpeger også på risikoen ved, at nogle kommuner har lange traditioner for samarbejde mellem skole og virksomhed, mens andre vil stå “på relativt bar bund.”

Kommunerne skal støtte op om projektet for at sikre dets succes:

– Afhængig af, hvor mange der nu vælger denne type forløb, skal man i hvert fald levere en vis støtte til, at der etableres et samarbejde mellem lokale virksomheder og skolen. Det er jo ikke noget, man bare gør, forklarer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College.

Skal kunne vælge erhvervsuddannelsen tidligere

Henriette Øland, som er chefkonsulent for Team Skole og Fællesskaber i Gentofte Kommune, mener, at elever, som allerede ved, at de vil tage en erhvervsuddannelse, skal have mulighed for at vælge den tidligere.

– Den kan give eleverne mulighed for at vælge at gå i retning af en erhvervsuddannelse tidligere, end de kan i dag, siger Henriette Øland. 

Hun understreger samtidig, at det handler om at skabe balance både i samfundet og i folks opfattelse af, hvad en god uddannelse er.

– At vælge en erhvervsuddannelse er lige så vigtigt og betydningsfuldt som at tage en lang universitetsuddannelse. Begge skal anerkendes ligeværdigt, siger Henriette Øland. 

Læs også: Færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Må gerne fortryde

Juniormesterlære giver adgang til alle erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale uddannelser.

Ønsker man at gå på gymnasiet, skal man op til en optagelsesprøve. Henriette Øland fremhæver, at valget ikke er permanent, men at vejen, hvis man ønsker at skifte undervejs, ikke er snorlige.

– Det handler ikke om at lukke en dør, men om at prøve en anden vej. Man kan altid skifte mening både undervejs og senere i livet, understreger Henriette Øland. 

Læs også: Flere penge skal forbedre folkeskolerne: »Fuldstændig uforståeligt, at man ikke har prioriteret børn og unge højere«

Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel udspringer fra en pressemeddelse fra Gentofte Kommune vedr. et nye skoletilbud som træder i kraft fra 1. august 2025. Vi har været i kontakt med alle kilder via telefon.

  børn og unge, folkeskole, juniormesterlære, RUC, skoleelever, uddannelse, Uddannelsesministeriet, ungdomsuddannelse, unge