Kvinden der skilte vandene

Stor
Storbritanniens tidligere premierminister, Margaret Thatcher, er død.

En stor politisk personlighed er død. Den tidligere britiske premierminister, Margaret Thatcher, vil blive husket som en stor politisk personlighed, vurderer Ole Helmersen, lektor med speciale i britisk samfund og politik på CBS.

– Margaret Thatcher har været en af de mest afgørende britiske premierministre siden anden verdenskrig, siger Ole Helmersen.

Margaret Thatcher var britisk premierminister fra 1979 til 1990, og er Storbritanniens første og hidtil eneste kvindelige premierminister. Hun blev 87 år.

Deler vandene
– Hun var så overbevist om det, hun gerne ville, så hun gennemførte det, uanset prisen, og det har givet hende både venner og fjender, siger Ole Helmersen.

Derfor vil oplevelsen af hendes eftermæle være delt:

– Nogle vil huske hende som den der redde landet, som David Cameron sagde, og nogle vil huske hende som den der ødelagde velfærdsstaten og fagforeningerne. Men der er ingen der vil kunne skubbe hendes betydning til side, siger Ole Helmersen.

Har sat et stort aftryk
Ole Helmersen mener, at Jernladyen, som hun også er blevet kendt som, fordi hun stod stålfast på sine beslutninger, har sat et stort aftryk på mange områder.

– Hun satte gang i en reform af britisk økonomi, ændrede lovgivningen for fagforeninger og lavede omstilling til langt mere markedsorienteret økonomi end tidligere, siger Ole Helmersen.

– Hun satte militæret ind for at Falklandsøerne tilbage, hvilket var imod amerikanernes ønsker, og hun skærpede tonen overfor EU, og var med til at skabe den stærke EU-skepsis som i dag præger det konservative britiske parti, siger Ole Helmersen.