På sundhedsklinikken for papirløse migranter hjælper man i særlig høj grad gravide kvinder og patienter med kroniske sygdomme som gigt og sukkersyge. Det viser klinikkens første årsrapport, som i går blev udgivet af Dansk Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp, der også er organisationerne bag sundhedsklinikken. Og erfaringerne med de 600 papirløse, der har anvendt klinikken siden dens åbning for et år siden, kalder på en ændring af sundhedsloven, mener præsident for Røde Kors Susanne Larsen.
”Vi mener, sundhedsloven bør ændres, så gravide og folk med kroniske sygdomme har ret til at modtage behandling i det offentlige sundhedsvæsen, selv om de står uden papirer”, siger hun.
Som lovgivningen er nu, har mennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, kun ret til behandling i akutte, helbredstruende tilfælde. Men loven bør ændres, og så skal den være ”mindre uklar omkring, hvad akutte tilfælde er”, mener Susanne Larsen.
Vil gavne samfundet
Lægeforeningen støtter Røde Kors i, at lovgivningen om akutbehandling bør ændres og præciseres. Formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Poul Jaszczak, kalder nuværende lovgivning ”for snæver” og tilføjer:
”Den virker ikke i praksis. De bør sikres offentlig sundhedshjælp til kroniske sygdomme som diabetes og gigt og til graviditetsundersøgelser.”
Nuværende lovgivning er ifølge Poul Jaszczak ikke bare utilstrækkelig for papirløses helbred men generelt for sundhedstilstanden i Danmark.
”For eksempel har vi haft flere patienter med tuberkulose. Det er ikke en akut sygdom men en infektion. Hvis tuberkulose ikke behandles, kan det smitte andre, og det er meget beklageligt,” udtaler han.
Det bakkes op af lektor ved Aalborg Universitet Trine Lund Thomsen, der er tilknyttet center for migrationsstudier og har forsket i udokumenterede migranter. Hun mener først og fremmest, papirløse har ret til lægehjælp ”ud fra en generelt menneskeligt syn”, men påpeger at det desuden kan koste samfundet, hvis man ikke tilbyder hjælp:
”Det kan være rigtig dyrt for samfundet. Ud over at sygdomme kan smitte, så forbliver migranter jo ikke nødvendigvis irregulære. Hvis de får papirer og en sygdom er forværret, så koster det jo meget mere at behandle”
Forvirring omkring akutbehandling
Ifølge Susanne Larsen møder flere papirløse op på sundhedsklinikken for at få behandling i så akutte situationer, at de med sikkerhed kunne være blevet behandlet af det offentlige sundhedsvæsen. Men når læger har svært ved at skelne mellem akutte og ikke-akutte tilfælde har patienterne også.
Michala Clante Bendixen, forkvinde for Komiteen Flygtninge under Jorden, mener ikke definitionen af akutbehandling giver mening, når den eksempelvis ikke inkluderer fødsler, og hun problematiserer, hvordan man skelner mellem, hvad der er akut.
”Kroniske sygdomme, der ikke er akutte, skal jo også behandles, så de ikke går hen og bliver livsfarlige. Hvis man ikke behandler sygdomme som diabetes og HIV, kan det jo gå hen og blive akut," siger hun.
Forvirring omkring, hvad der defineres som akut, kan skræmme papirløse fra at gå til det offentlige, selvom de er i en sådan akut, helbredstruende tilstand.
”Nogen ved slet ikke, man kan gå til det offentlige med akutte problemer, nogen er bange for at skulle betale en kæmpe lægeregning, de ikke har råd til, og andre tør ikke på grund af frygt for politianmeldelse eller lignende,” konstaterer Susanne Larsen.
Snæver udsigt til lovændring
Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, vil have sundhedsloven udvidet, så det offentlige sundhedsvæsen i højere grad skal tage sig af papirløse migranter, og partiet fremsatte i går krav om, at regeringen skal undersøge dens internationale forpligtigelser på området.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) overvejer nu eventuelle ændringer i lovgivningen, mens Socialdemokratiets sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen i en mail til Politiken lyder afvisende overfor ideen:
”Vores udgangspunkt er, at folk må melde sig ind i samfundet for at få hjælp, så vi ikke udvikler parallelsamfund af mennesker, der lever uden for lov, rettigheder og pligter som at melde sig på et asylcenter.”
De Konservative og Dansk Folkeparti afviste i går lempelser på området.
Hvis loven ikke udvides, må sundhedsklinikken hverve flere frivillige, konstaterer Susanne Larsen:
”Så vil sundhedsklinikken bare vokse. Behovet bliver jo ikke mindre, kan vi se.”