Foto: Matthias Ripp, Flickr
Danske børn og unge lader oftere breezerne, mokaien og øllene stå i deres forældres køleskab, når de skal til fest.
Det viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.
Siden 1984 har man spurgt danske børn og unge i alderen 11, 13 og 15 år, om de har drukket alkohol og ud fra de nyeste tal danner sig et klart mønster: Unge venter med at drikke alkohol.
Penille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed har forsket i danske unges alkoholvaner og mener, at en del af forklaringen kan være den strammere lovgivning:
– En del af årsagsforklaringen er, at vi har lavet nogle lovændringer i Danmark, der har gjort det sværere for unge at købe alkohol.
Undersøgelsen viser blandt andet, at det især er siden slutningen af 1990’erne, at der er sket et markant fald i andelen af 13-årige, der har drukket alkohol. Siden 1998, hvor kurven for alvor knækkede, er procentdelen faldet til under det halve, så den i dag ligger på 34 procent for piger 41 procent for drenge.
Læs også: Svensk promille-app vil ikke dæmme op for danske unges alkoholforbrug
Udviklingen i tal:
- I 1998 havde 74 procent af de 11-årige drenge drukket alkohol, mens det for piger var 58 procent. I 2014 var det tal faldet til 22 procent for drenge og 8 procent for piger.
- I 1998 havde 85 procent af de 13-årige piger drukket alkohol, mens 86 procent af drengene havde. I 2014 lå det tal på 34 og 41 procent for henholdsvis piger og drenge.
- 95 procent af de 15-årige piger og drenge havde drukket alkohol i 1998. I 2014 var tallet faldet til 76 procent af pigerne og 81 procent af drengene.
Forældrene spiller en stor rolle
Det er ikke kun de 13-årige danskere, der udskyder deres alkoholdebut. Også blandt de 15-årig viser undersøgelsen et fald.
Pernille Bendtsen er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun mener, at de mange forældre- og skoletiltag, der er taget i lokalmiljøet, har betydet, at unge har udskudt deres alkoholdebut. Desuden påpeger hun også, er der sket en ændrings holdning blandt forældrene.
Af mange unge opfattes det ikke som et spørgsmål om, hvorvidt man skal drikke, men mere om, hvornår man skal drikke
Pernille Bendtsen, forsker hos Statens Institut for Folkesundhed
– Op igennem 1990’erne og starten af 2000’erne havde forældrene en ide om, at det var farligt at sige til de unge, at de ikke måtte drikke, så ville de nok gøre det alligevel. I dag er det skubbet, så mange forældre er ikke så bange for at sætte nogle grænser, siger hun.
Læs også: Sundhedsstyrelsen anbefaler alkoholforbud på gymnasier
Stadigvæk lang vej
Selv om mange unge udskyder deres alkoholdebut, oplever Sussi Dec Jensen, formand for Natteravnene i København City, stadigvæk mange helt beruset unge i gaderne i København.
– Der er alt for mange, der er alt for unge, det er helt sikkert, siger hun.
Hun oplever, at det især er de unge, der mangler et eller andet derhjemme, både omsorg, kærlighed eller opmærksomhed fra forældrene.
– De unge, vi møder, er hverken hårde typer eller ødelagte personer, det er simpelthen bare unge, der får lov at gøre, hvad de vil.
I dag er det skubbet, så mange forældre er ikke så bange for at sætte nogle grænser
Pernille Bendtsen, forsker hos Statens Institut for Folkesundhed
Penille Bendtsen mener, at der skal ske en norm- og kulturændring i Danmark, hvis alkoholkulturen blandt danske unge skal ændres.
Hun mener derfor, at kampagner og oplysning ikke udelukkende kan ændre de unges alkoholforbrug, men at det i stedet skal blive legitimt for unge at sige fra.
– Af mange unge opfattes det ikke som et spørgsmål om, hvorvidt man skal drikke, men mere om, hvornår man skal drikke, fordi det er så legitimt i Danmark at drikke alkohol.