Snart går vi påsken i møde og mindes Jesu død og opstandelse fra de døde. Men måske vil den kristne myte om genfødsel i fremtiden være mere end bare en myte. En række amerikanske virksomheder tilbyder nemlig en sådan genfødsel ved hjælp af en særlig teknik. Kryopræservering kaldes den, og den går kort fortalt ud på at nedfryse det afdøde menneske i flydende nitrogen så hurtigt som muligt, efter at døden er indtruffet. Efterfølgende er det meningen, at den døde skal tøs op igen og leve videre, når det en dag er muligt at helbrede personen for den sygdom, der slog vedkommende ihjel.
Kryo-hvad for noget?
Selve processen med nedfrysning af mennesker foregår ved, at den afdøde krop tømmes for blod og i stedet fyldes med en såkaldt organbevarende opløsning. Kroppen holdes efterfølgende nedkølet, mens den transporteres til den destination, hvor den endelige nedfrysning skal foregå.
Når kroppen er nået frem til slutdestinationen vil den igen blive renset for blod med en kold væske af kemikalier for til slut over to uger at blive kølet ned til en temperatur på -196 grader. Den nedkølede krop holdes kold i flydende nitrogen og plejes ugentligt.
Flere amerikanske selskaber tilbyder kryopræservering, heriblandt Alcor Life Extension Foundation i Arizona og Cryonics Institute i Michigan
Prisen for den moderne genfødsel afhænger af, hvordan og hvornår du betaler. Men du skal regne med at skulle af med et beløb i omegnen af 1,2 millioner danske kroner og et ekstragebyr på cirka 60.000 danske kroner, hvis du bor uden for USA.
Kilde: Alcor Life Extension Foundation
Ønsket om udødelighed
Vi lever længere end nogensinde før. Derfor kan det undre, at vi ikke bare kan være tilfredse med det ene liv, vi har. Ifølge professor i sociolog fra Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen har mennesket dog altid tilstræbt udødeligheden. Det er nemlig en del af vores forhold til livet og døden.
– Det er et meget håndgribeligt udtryk for, at mennesket har svært ved at acceptere en verden, hvor de skal dø til sidst, så derfor ønsker de at forlænge livet eller få mulighed for at genopstå senere, når lægevidenskaben måske kan kurere den sygdom, der tog livet fra dem, fortæller han.
Selvom frygten for døden måske er noget universelt, som blot har eksisteret i andre former førhen, er der alligevel noget, der har ændret sig siden dengang, hvor vi håbede på at komme i himlen:
– Det nye er ikke ønsket om udødelighed, men derimod at vi nu ønsker at leve udødelige liv, der aldrig ender. Førhen var udødeligheden noget, der ventede efter det jordiske liv – nu ønsker vi slet ikke at dø, forklarer han.
Måske er livet i dag nemlig så godt, at det ligefrem kan konkurrere med de forestillinger, vi førhen har haft om livet efter døden i paradis. Årsagen til, at vi ikke længere ønsker at give afkald på tilværelsen på jorden, er nemlig ifølge Michael Hviid Jacobsen, at livet for mange mennesker aldrig har været bedre, end det er i dag:
– Vi har svært ved at forestille os en tilværelse uden os selv – og måske også svært ved at anerkende, at livet nødvendigvis skal afsluttes, fordi vi i nutidens samfund – i det mindste i vores egen del af verden – lever liv i materiel overflod. Det er derfor svært at give slip, når livet nu har så meget at byde på, forklarer han.
Ikke realistisk på nuværende tidspunkt
Men selvom man allerede nu kan købe en billet til efterlivet hos flere amerikanske virksomheder, er der ingen garanti for, at teknologien kan lade sig gøre. Ifølge professor med speciale i kryobiologi fra Roskilde Universitet Hans Ramløv er det nemlig ikke en teknologi, der er mulig på nuværende tidspunkt:
– Jeg tror ikke på, at en nedfrysning, hvor der dannes is, kommer til at kunne lade sig gøre, før vi eventuelt laver nogle menneskelige kloner, som har nogle gener fra dyr, der kan tåle nedfrysning, siger han.
Men selv hvis menneskelige kloner kunne tilegne sig egenskaberne fra de dyr, der tåler at blive frosset ned, er der andre faktorer, som gør det vanskeligt for mennesker at tåle nedfrysningen:
– Selv det er et stort problem, fordi vores kroppe er ensvarme. Det vil sige, at vi har en konstant temperatur på 37 grader, mens at de dyr, som kan tåle at blive frosset ned, er vekselvarme. Det vil sige, at deres temperatur følger omgivelserne, forklarer han
Hvis du havde spurgt folk i slutningen af 1800-tallet, om man kunne flyve til månen, var det kun Jules Verne, der antog, at det en dag ville kunne lade sig gøre. Men det lod sig jo rent faktisk gøre små 100 år efter. Så man skal aldrig sige aldrig.
Hans Ramløv, professor med speciale i kryobiologi
Der er flere problemer forbundet med processen, som dels skyldes isdannelsen i kroppen og dels skyldes kulden i sig selv. Kroppens surhedsgrad er en af de ting, der ifølge Hans Ramløv vil ændre sig, når temperaturen falder, og alene det vil være et problem for mange af menneskets molekyler. Temperaturfaldet vil desuden betyde, at cellernes membraner falder fra hinanden.
Læs også: Snart kan du chatte med afdøde familiemedlemmer
Fremtidens håb for det evige liv
Men selv om det ser sort ud, er der håb for, at teknologien i fremtiden vil være så udviklet, at kryopræserveringen bliver mulig.
– Måske kommer der lige pludselig et gennembrud, som jeg slet ikke havde forudset, og så kan det være, at det kan lade sig gøre. Men jeg tror, at der i hvert fald er tale om mere end 20 år. Men man ved det jo aldrig, siger Hans Ramløv og tilføjer:
– Hvis du havde spurgt folk i slutningen af 1800-tallet, om man kunne flyve til månen, var det kun Jules Verne, der antog, at det en dag ville kunne lade sig gøre. Men det lod sig jo rent faktisk gøre små 100 år efter. Så man skal aldrig sige aldrig.
Sådan gjorde jeg: Idéen bag artiklen stammer den omtale, fænomenet kryopræsevering for nyligt har fået i flere danske medier samt en undren over, hvad årsagen til fænomenets udbredelse verden over kan være. Jeg har været i kontakt med professor fra Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen på mail. Professor fra Roskilde Universitet Hans Ramløv er interviewet telefonisk.