Passerede man torsdag d. 9. april Julius Thomsens Plads midt i Forum Stations eftermiddags-myldretid, oplevede man afsløringen af et nyt monument, der skal hylde den daværende modstandsgruppe Holger Danske.
En stor gruppe af involverede såvel som interesserede borgere var mødt op i solskinsvejret.
Heriblandt stod borgmester Michael Vindfeldt og tidligere folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V) med forårsvarme kinder på den skyfri plads og bød deres medborgere velkommen.
Monumentet er en statuering af en modstandsmand, akkompagneret med den ølkasse, som satte en sabotageaktion i gang mod tyske soldater under Anden Verdenskrig.
Statuen minder os om dem, der i sin tid kæmpede for et frit Danmark, imens den ydermere kan skabe et rum til eftertanke om de urimeligheder, som opleves rundt omkring i verden i dag.
For Nikolaj Bøgh er det vigtigt at mindes Besættelsen netop i de her år, hvor vi igen står over for en mere usikker og truende verdenssituation, efter mange år præget af fred og amerikansk beskyttelse.
– Vi står igen med nogle af de samme dilemmaer og udfordringer, som man gjorde under Besættelsen, fortæller Nikolaj Bøgh, bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune for Det Konservative Folkeparti.
Her kan dette fortidslevn, monumentet og fortællingen om Holger Danske, fungere som et symbol og en påmindelse.
Det, som modstandsfolk under Anden Verdenskrig kæmpede for, kan drage paralleller til nutiden og skabe en fælles bevidsthed om, at vi har en fælles historie, en fælles kultur og et land, der er værd at forsvare, forklarer Nikolaj Bøgh.
– Jeg synes, det er dejligt, at der er kommet så mange. Det vidner om, at der er en interesse for besættelsestiden og for vores fælles historie. De seneste par år, siden 80-årsjubilæet [for Danmarks befrielse, red.], har der været et fokus på den på en anden måde, end der har været i mange år. Jeg tror, at der er mange, der godt kan spejle sig lidt i den. Selvom situationen er en anden i dag, så står vi alligevel i en tid med lidt større usikkerhed og trussel mod Danmark. Jeg tror, at det gør, at sådan en historisk begivenhed som den her og monumentet her får en større relevans for folk, siger han.
I 2020 fik Frederiksberg Kommune den idé at anerkende modstandsfolk der kæmper mod nazisterne samt Danmarks demokrati og medmenneskelighed. I den sammenhæng udformede Joakim Zacho Weylandt, indehaver af ByensDesign og formand for foreningen Stjerne Radio, idéen om Holger Danske-monumentet ved Forum.
Den danske og ukrainske modstandskamp
Stjerne Radio, som har et lille museum i Istedgade i København, viser udstillinger om Holger Danske og besættelsestiden, tager også del i projektet, og her er arkivar og seniorforsker ved Københavns Universitet Peter Birkelund næstformand.
Læs også: Borgerforslag: Lokal heltehund bør hædres med en statue
Han har i flere år forsket i og skrevet om Holger Danske og modstandsbevægelsen generelt.
– Vi forestiller os, at monumentet blandt andet kan blive et udstillingsmål for skoleklasser. Man kan bruge det som afsæt til at fortælle om, at frihed ikke er gratis, man er nødt til at gøre noget for det. Og af sammenligninger med Ukraine i dag, hvor Ukraine kæmper en eksistenskamp mod en meget stor overmagt, kan man godt drage paralleller til den danske modstandskamp – den eksistenskamp, som man havde dengang mod den tyske nazisme, fortæller Peter Birkelund.
Statuen er lavet i bronze og messing og forestiller Holger Danske-modstandsmanden Max Bæklund, der i 1943 gik ind i den gamle Forum-bygning med en ølkasse i hænderne, idet bygningen var beslaglagt af tyskerne, og 1500 tyske soldater snart skulle indkvarteres.
Køjesengene var netop opsat, men soldaterne nåede aldrig Forum, før ølkassens sprængstof havde forvandlet bygningen til et ruinlandskab.
Stine Poulsen har med sin post som stadsgartner i Frederiksberg Kommune haft en koordinerende rolle i projektet og været med til at bestemme placeringen af Max Bæklund, som med en løftet fod og kursen mod den nye Forum-bygning sætter ham i bevægelse og gør statuen levende.
Læs også: For 75 år siden blev Danmark igen et demokrati: »Folk var glade for at kunne stemme«
– Det er klart, at man kan drage nogle paralleller til den verdenssituation, vi er i. Jeg tror, det her med at huske fortiden kan minde os om, at der var andre før os, der har måttet kæmpe for frihed og retfærdighed. Så vi tænker jo også, at stedet her – en skulptur opstillet i et lille haverum – er et sted, hvor man kan have noget eftertanke. Man kan anvende den her placering i historieundervisning for klasser. Man kan tage på udflugt. Ned og læs, hvad der står omkring monumentet på tavlerne. På den måde kan det spille en rolle i den samtid, vi lever i, siger hun.
Sådan gjorde jeg: Jeg ringede til Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune og spurgte, om de havde nogle projekter i gang i forbindelse med deres plan om mere kunst i det offentlige rum. Jeg fik derefter en presseinvitation til afsløringen af Holger Danske-monumentet på Frederiksberg. Der tog jeg hen dagen efter og fik en god håndfuld interviews og billeder.