Når konspirationer bliver virkelighed

foto (6)
Hold internettet frit og åbent. Det var budskabet til demonstrationen mod masseovervågning

– Skrid ud af vores mobiler, skrid ud af vores internet, skrid ud af vores liv!

Budskabet bliver brølet fra ladet af en kassevogn og lander i god jord hos de fremmødte til demonstrationen mod masseovervågning i vinterferien. Bag vognen ligger budskabets egentlige modtager omringet af et højt, sort hegn– den amerikanske ambassade på Østerbro i København. Der er ingen mennesker at se. Men at dømme efter tilråbene, ved de fremmødte godt, hvem der er med på en lytter. Det er derfor, de er her – for at tage internettet tilbage.

Edward Snowdens lækkede dokumenter vidner om omfattende overvågning af internet og telefonnet. Den amerikanske efterretningstjeneste NSA kan læse alle mails, aflytte alle telefoner og opsnappe hver en sms. En sandhed, der før var forbeholdt konspirationsteoretikere, har vist sig at være skinbarlig virkelighed. Det får nu journalister og organisationer til at se sig en ekstra gang over skulderen.

Kildebeskyttelse og selvcensur

– Det, at du ringer til mig nu, er registret.

Sætningen falder i en ganske overlytningsbar telefonsamtale. Før NSA var allemandseje, og før Snowden søgte asyl i Rusland, dækkede journalist Brigitte Alfter de anti-terrorlove, som EU vedtog i 00’erne. For hende har forventningen om at blive overvåget længe været et jobvilkår.

– Vi ved, at alle vores mails – ikke med indhold, men med stikord – alle vores sms’er, vores internetkontakter og så videre bliver lagret.

Denne viden er særlig vigtig for at beskytte kilder, forklarer Brigitte Alfter, som har mange års erfaringer med undersøgende journalistik. Hun håber, at den øgede opmærksomhed, som Snowden har givet masseovervågning, vil få flere journalister til at tænke over, hvem der lytter med, når de kommunikerer med kilder.

Læs også: »I sammenligning med NSA er Stasi en gruppe svampesamlere«

Men øget viden om overvågning har også fået journalister, forfattere og andre skribenter til at yde selvcensur. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 520 amerikanske skribenter for menneskerettighedsorganisationen PEN American Center, hvis internationale overbygning,  PEN, arbejder for ytringsfrihed over hele verden.

Af undersøgelsen fremgår det, at en sjettedel af de adspurgte har afholdt sig fra at tale eller skrive om emner, hvis de mente, at det kunne gøre dem til genstand for overvågning. Næsten en fjerdedel har bevidst undgået bestemte emner i telefonsamtaler eller e-mail-udvekslinger. En sjettedel har undladt at søge på nettet eller besøge hjemmesider om emner, der kan betragtes som kontroversielle.

Læs også: Rapporten Chilling Effect fra PEN American Center

Overvågning begrænser ytringsfrihed

Demonstrationen er rullet ind på Christiansborg Slotsplads. På talervognen står vicegeneralsekretæren i Amnesty International Danmark, Trine Christensen. Hun takker Snowden for hans mod som whistleblower. På et flag blafrer Snowdens ansigt – ansigtet på en eftersøgt landsforæder og en eksileret frihedskæmper. Afhængig af hvem man spørger.

– Vi tænker nu rigtig meget over, hvad vi skriver i mails, siger Trine Christensen fra kassevognen.

Dermed er overvågningen også en begrænsning af ytringsfriheden, forklarer vicegeneralsekretæren.

Amnesty International har i Storbritannien taget konsekvensen af overvågningen. De har lagt sag an mod staten for at opsnappe oplysninger fra organisationen og erklærer, at det er et brud på ret til privatliv såvel som ytringsfrihed. Michael Bochenek, Director of Law and Policy i Amnesty International, udtalte i en pressemeddelelse:

– Som en global organisation, der arbejder med mange følsomme sager, som har særlig interesse for sikkerhedstjenesterne i USA og Storbritannien, er vi dybt bekymrede over udsigten til, at kommunikationen fra vores personale er blevet opsnappet.

Tager ikke overvågning alvorligt

Hvem holder øje?

  • It-specialist Edward Snowden forlod i maj 2013 USA og satte gang i skandalen om den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Siden har læk af dokumenter bl.a. afsløret, at NSA har aflyttet den tyske kansler Angela Merkels telefon, samt at NSA spionerede mod Danmark forud for klimatopmødet i København 2009.
  • Det er ikke kun efterretningstjenester, der overvåger. Som følge af EU’s anti-terrorlov samt Danmarks egen såkaldte logningsbekendtgørelsen bliver alle kontakter per telefon, mail og internet lagret hos teleudbyderne.
  • Demonstrationen mod masseovervågning fandt sted d. 11/2.

I meddelelsen fremgår det også, at masseovervågning ikke bare påvirker organisationer som Amnesty international, men hver enkelt borger. Og netop det forhold har mange ikke forstået endnu, mener Birgitte Kofod Olsen, som er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

– Vi er stadig lidt forbavsede over, at danskerne ikke tager overvågning og masseovervågning alvorligt.

Rådet for Digital Sikkerhed er en organisation, hvis medlemmer tæller forskere, virksomheder og foreninger med særlig interesse i datasikkerhed. Organisationen har som et af sine mål at fremme it-sikkerhed og beskyttelse af persondata.

– Det er stadig let for de fleste at sige, at “de ikke har noget at skjule”, og at de derfor er ligeglade med overvågning og krav om sikkerhed. Men det er jo desværre ikke os selv, men andre som for eksempel NSA og andre efterretningstjenester, der vurderer, om vi har noget at skjule. Det, synes jeg, er overraskende, at Snowden-afsløringerne ikke har ændret på, fortæller Birgitte Kofod Olsen.

Læs også: Eksperter: Thorning kan aldrig vide sig sikker mod aflytning

Argumentet, om at overvågning kun går ud over de skyldige, gør dog ikke indtryk på demonstranterne på Christiansborg Slotsplads.

– Alle har noget at skjule, siger Martin Wittrock, der er ph.d.-studerende ved DTU. Han er mødt op til demonstrationen, fordi han ser retten til privatliv som en grundpille i demokratiet.

– Det principielle er, at man ikke har lyst til, at hvem som helst for eksempel ved, hvor ens børn går i skole, hvornår de får fri, og hvornår de kommer hjem.

Ved foden af magtens kobberbrune tinde er skilte og bannere begyndt at sænke sig mod jorden. Fra scenen mindes forsamlingen om, at dagens demonstration ikke er et højdepunkt, men et startskud. Kampen om internettet er blot lige begyndt.