De fleste filmoplevelser bliver bedre, hvis man kan forstå, hvad der bliver sagt.
Derfor vælger Nordisk Film Biografer, som er Danmarks største biografkæde, nu at lægge undertekster på alle danske film ved alle forestillinger.
– Vi vil gerne fokusere på at give vores gæster den absolut bedste biografoplevelse – også dem, der har svært ved at høre, hvad der bliver sagt, eller forstå konteksten, siger Casper Bonavent, der er direktør for Nordisk Film Biografer i Danmark.
Tidligere har biografgæster haft mulighed for at vælge, om de ville se filmen med eller uden tekster, men det laves der om på nu. Nordisk Film Biografer har gennem flere forsøg testet, hvilken betydning det har for gæsterne, at alle film vises med tekster.
– Vi er kommet frem til, at hvis man tillader muligheden for at vælge tekster til eller fra, så er der mange, der vælger det fra. Men vi kan også se, at hvis undertekster bare er en naturlig del, så er det altså meget, meget få, der synes, at det er et problem, siger Casper Bonavent.
Døv: Jeg kan ikke satse på mundaflæsning
For Julie Morville gør det virkelig en forskel, at man kan se danske film med undertekster. Den 22-årige kvinde fra Roskilde er døv på begge ører, og hører ved hjælp af et såkaldt cochlear implant (et avanceret elektronisk høreapparat, red.) på det ene øre.
– Jeg er meget afhængig af at kunne mundaflæse, så hvis kameraet filmer skævt på den, der taler, så går jeg glip af et eller andet, siger Julie Morville.
At kunne se de danske film med undertekster betyder meget for det sociale. For døve og hørehæmmede er det svært at se film med sine normalt hørende venner, fordi man ikke kan høre alt, der bliver sagt i filmen. Det har Julie Morville selv oplevet:
– Nu kan man også snakke med sine venner om filmen bagefter, hvor man før i tiden virkelig følte, at man havde misset noget. Man bliver inddraget i fællesskabet.
Høreforeningen glæder sig
Hos Høreforeningen ser man med glæde på Nordisk Film Biografers beslutning. Leon Carlsen, der er næstformand i foreningen, lægger også vægt på, at beslutningen fra biografkæden har meget stor social værdi for hørehæmmede i Danmark.
Hørehæmmede i Danmark:
- Der bor cirka 800.000 mennesker med høretab i Danmark
- 325.000 har fået høreapparatbehandling
- 4000 er helt døve
- Cirka 400.000 går med ubehandlet og muligvis behandlingskrævende høretab
- Mindst 300-400.000 er afhængige af undertekster
– Når der er tekster på dansksprogede film, så opstår der mulighed for, at hørehæmmede kan gå i biografen sammen med hørende venner og familiemedlemmer allerede fra første premieredag i stedet for at vente flere uger, siger Leon Carlsen.
Læs også: FN: Danmark svigter mange døve børn
Især erhvervsaktive hørehæmmede får glæde af, at alle danske filmforestillinger får undertekster.
– Mange erhvervsaktive hørehæmmede har hidtil været henvist til enten at vente på at filmen udkom på DVD eller at affinde sig med, at de tekstede film blev vist på ”skæve” tidspunkter i døgnet, siger Leon Carlsen og hentyder til, at tekstede film oftest blev vist om formiddagen eller eftermiddagen.
Kun voksenfilm får undertekster
Beslutningen om at tekste alle danske film gælder kun voksenfilm, og på trods af den positive nyhed er det noget, som ærgrer Leon Carlsen. Ligesom der findes forældre med høretab, findes der også børn og unge, der har svært ved at høre, og de har også brug for undertekster i biograferne.
Hos Nordisk Film afviser man ikke at gå videre med tiltaget om tekster på danske film.
– Vi er startet med voksenfilm, men vi udelukker selvfølgelig ikke, at vi fortsætter videre på børne- og ungdomsfilm, siger Casper Bonavent.
Læs også: Tre partier tilslutter sig kampen for Døvefilm
Men Nordisk Film har ganske enkelt ikke mulighed for at tekste alle børnefilm, forklarer Casper Bonavent. Nogle af de animationsfilm, som biograferne modtager fra USA, er dubbet med dansk tale, og de kommer ikke alle med undertekster. Der har biograferne ikke mulighed for at sætte tekster på.
– Men de film, hvor vi kan få tekster på, der vil vi også teste dét, siger Casper Bonavent.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer af en pressemeddelelse på Høreforeningens hjemmeside. Citaterne fra Casper Bonavent er hentet ind over telefon, mens citaterne fra Leon Carlsen stammer fra en videosamtale over Skype. Journalisten har mødtes med Julie Morville i Roskilde, hvor citaterne blev hentet ind over en kop kaffe.