De store virksomheder ved, hvad du spiser, hvad din hund spiser og hvad din mormor fejler. Eller med Big Data kan de i hvert fald hurtigt få adgang til de informationer. Mange danske virksomheder er dog i tvivl om, hvornår de må indsamle, bruge og videresælge dine data. Derfor opsøger virksomhederne i stigende grad advokathjælp.
Det oplever advokatfirmaet Bech-Bruun som blandt andet har specialiseret sig i juridiske spørgsmål om persondataloven og markedsføringsloven.
– Der er i den grad sket en stigning i antallet af virksomheder, som kontakter os med spørgsmål om indhentning af persondata, siger Thomas Munk Rasmussen, som er partner i firmaet.
-Det er meget oppe i tiden, at virksomheder stiller sig selv det spørgsmål: Hvad må vi egentligt indhente og bruge af oplysninger om personer, siger jurist Thomas Munk Rasmussen
Hvad er Big Data?
- Big data dækker over en stor mængde data som virksomheder eller forskere kan benytte sig af
- Big Data kan bruges til at målrette reklamer til bestemte segmenter, men det blev også brugt til at lave statistik over omfanget af ebola i Afrika
- Big Data er ikke i sig selv ulovligt, men når virksomheder indhenter identificerbare data kan det stride med persondataloven
- Det er uvist, hvor mange danske virksomheder der benytter sig af Big data.
EU sætter grænser for Big Data
Advokatfirmaet får for tiden 10-15 henvendelser om ugen fra større virksomheder, der er i tvivl, om, hvornår de må bruge oplysninger om personer, og hvornår de overtræder persondataloven. Flere virksomheder er begyndt at samle mere data end de gjorde tidligere, og netop derfor har flere brug for viden om, hvornår persondataloven sætter grænser for dataeventyret.
– Langt de fleste vil gerne vide, hvad de kan og må, før de går i gang med at indsamle data. Vi har dog nogle enkelte virksomheder som henvender sig efter de er gået i gang, og som er i tvivl om, hvorvidt de har gjort noget ulovligt, fortæller Thomas Munk Rasmussen fra Bech-Bruun.
Derudover mener han også, at mange virksomheder i løbet af de sidste par år er blevet mere bevidste om deres etiske profil som virksomhed.
– Det er meget oppe i tiden, at virksomheder stiller sig selv det spørgsmål: Hvad må vi egentligt indhente og bruge af oplysninger om personer, siger juristen.
Læs også:kritik informatik bør gøres obligatorisk i ny gymnasiereform
Hvad betyder den nye persondatalov?
- Den nye persondatalov træder i kraft i maj 2018
- Den nye lov er en udvidelse af den danske persondatalov
- Den kommer til at give højere straffe med bøder på op til 4 procent af virksomheders globale omsætning
- Borgere skal i højere grad give samtykke, til at virksomheder må indhente deres personlige oplysninger
- Virksomhederne skal have en dataansvarlig, som følger op på at virksomheden følger persondataloven
Ny EU-lovgivning
I år 2018 træder en ny EU-lovgivning i kraft. Den nye lovgivning kommer til at betyde strammere regler og højere straffe, når virksomheder bryder persondataloven. Det fungerer som en videreudvidelse på den allerede eksisterende danske persondatalov, som beskytter personer mod at eksempelvis virksomheder kan skaffe sig adgang til og bruge private personlige oplysninger.
Ekspert i dataetik Pernille Tranberg mener, at den stigende interesse for advokathjælp netop skyldes denne nye lovgivning. Mange virksomheder kommer nemlig til at blive ramt ekstra hårdt ramt på pengepungen, hvis de i fremtiden ikke overholder reglerne om Big Data.
– Det er helt klart fordi de kommer under en ny lov i 2018. EU har vedtaget en lovgivning som betyder, at de her virksomheder kommer til at få meget højere bøder, hvis de overtræder persondataloven, det giver virksomheder incitament til at søge ekstern juridisk bistand, fortæller Pernille Tranberg og understreger, at langt de fleste danske virksomheder har arbejdet aktivt med Big Data i årevis.
Den nye EU-lovgivning, som træder i kraft i år 2018 kommer til at stille store krav for virksomhederne, vurderer Pernille Tranberg.
– I bund og grund kommer den til at betyde, at vi som borgere har adgang til de data virksomhederne opbevarer. Det giver mulighed, for at vi kan bede virksomheder om at flytte deres data over til konkurrenten eller bede virksomhederne om at slette data, siger dataeksperten.
Virksomheder kan se frem til bøde på helt op til 4 procent af virksomhedens globale omsætning. Derudover kommer lovgivningen til at stille større krav til samtykke fra de personer. Det er en god udvikling, vurderer Pernille Tranberg.
– Den nye lovgivning understreger, at vi som individer har ret til vores egne data. Det kommer til at ændre en masse i fremtiden, det er der ikke tvivl om, siger Pernille Tranberg.