Sundhedsministeriet har investeret otte millioner kroner i etableringen af et nyt nationalt sorgcenter, som direktør for børn, unge og sorg, Preben Engelbrekt, forventer står klart i løbet af 2016.
Det nye nationale sorgcenter skal fungere som et videncenter, hvor forskere og eksperter kan sparre med hinanden, og i samarbejde forbedre behandlingen af folk, der lider af kompliceret sorg. 220.000 danskere bliver hvert år ramt af sorg, og af dem anslås det, at 10 procent udvikler såkaldt kompliceret sorg – sorg som kræver behandling.
Kompliceret sorg bliver med al sandsynlighed accepteret som diagnose af verdenssundhedsorganisationen WHO inden 2018. Det er ikke uvæsentligt, for der er stor forskel på almindelig sorg og kompliceret sorg. Almindelig sorg er noget vi alle oplever, når vi mister, men ”kompliceret sorg” er mere alvorligt og kræver behandling. Behandling som vi i Danmark endnu ikke er dygtige nok til at udøve, mener Preben Engelbrekt.
I dag er der risiko for at folk, der lider af kompliceret sorg bliver behandlet forkert, fordi vi endnu ikke har den tilstrækkelige faglige viden på feltet, i forhold til at skelne i mellem sorg og depression. Du risikerer at få medicin mod depression, når du lider af kompliceret sorg, hvor du egentlig ikke skal have medicin, men skal have specialiseret sorg behandling, siger Preben Engelbrekt.
Læs også: Twitter i sorg
– I dag er der risiko for at folk, der lider af kompliceret sorg bliver behandlet forkert, fordi vi endnu ikke har den tilstrækkelige faglige viden på feltet, i forhold til at skelne i mellem sorg og depression. Du risikerer at få medicin mod depression, når du lider af kompliceret sorg, hvor du egentlig ikke skal have medicin, men skal have specialiseret sorg behandling, siger Preben Engelbrekt.
Sorg er ikke en sygdom. Det er en ganske almindelig menneskelig reaktion på tab, siger Bente Petersen.
Centeret har til opgave at samle viden og ekspertise indenfor området. Målsætningen er, at der skal være en mere klar og samlet metode, i forhold til behandling af folk, der lider af kompliceret sorg.
– I dag er der fra sted til sted meget stor forskel på, hvordan man behandler kompliceret sorg, siger Preben Engelbrekt, der håber på, at der med det nye center kan blive gjort op med forskellen i behandlingen.
Psykolog: ”Sorg er ikke en sygdom”
Men det er ikke problemfrit at gøre kompliceret sorg til en diagnose, mener psykolog og psykoanalytiker Bente Petersen.
– Efterhånden kommer der diagnoser på alting, selv på de mest almindelig ting, er der en tendens til at diagnosticere. Det er vigtigt, at vi ikke behandler alle patienter ens. Alle, der lider af sorg har forskellige symptomer og problemer. De skal derfor også behandles forskelligt, siger psykolog Bente Petersen.
Læs også:Glæd dig over, at du har let til tårer
Bente Petersen er skeptisk over for at gøre sorg til en sygdom.
– Sorg er ikke en sygdom. Det er en ganske almindelig menneskelig reaktion på tab som alle oplever, når de mister, siger Bente Petersen.
Hun mener dog, at et nationalt sorgcenter kan være en god idé, hvis det bliver brugt rigtigt. Det er er vigtigt, at alle patienter forsat bliver behandlet unikt og med hensyn til deres unikke situation:
– Jeg tror, at centeret kan være en meget god idé, hvis ikke grundlæggerne tror, at alle skal behandles ens, for det skal de ikke, slår Bente Petersen fast.
Der mangler stadig midler
Selv om det er besluttet, at centret bliver en realitet, understreger direktøren Preben Engelbrekt, at alle midlerne til etableringen af centeret endnu ikke er anskaffet.
– Vi arbejder lige nu på at lave aftaler med regioner og fonde, så der bliver andre end sundhedsministeriet, der er med til finansiere det. Vi skønner, at det vil koste omkring 35 millioner kroner over de næste fire år at finansiere. Der er altså et stykke vej endnu, understreger Preben Engelbrekt.
Preben Engelbrekt er dog ikke i tvivl om, at sorgcenteret står klart i 2016.