Pensler og potjoints i en technotid

I festlokalerne på Prags Boulevard flyder det med glasskår og gamle øldåser, og dørene er ved at falde fra hinanden, imens råkulden hænger ud af væggene. Klokken er 16. Der er 5 timer til, at de første gæster gør deres entré.

Det meste af lokalets grå beton er dækket af graffiti, og en orange gulerod titter af og til frem – en grøntsag, der er blevet et gennemgående tema i Simon Ganshorns kunst.

– Guleroden symboliserer for mig menneskers jagt efter en statisk tilstand af egoistisk velbehag. En tilstand der er utopisk og urealistisk, forklarer han.

I stedet for at jagte den evige lykke mener Simon Ganshorn, at vi skal være bedre til at leve i nuet men samtidig være i stand til at nyde ”guleroden”, når tiden er til det.

– For mig er den ultimative gulerod at male og danse til techno, forklarer den 30-årige multikunstner, der jonglerer med både videoer, skulpturer, malerier, tegninger, tøjdesign og digte. Og nu også musik og technofester.

”Vi smadrer folk fuldstændig”
Det er anden gang Simon Ganshorn står bag en af festerne på Prags Boulevard.

– Den sidste fest var modbydelig god. Vi gjorde det sådan, at lyden var blød og venlig, så folk stadigvæk kunne kommunikere på dansegulvet. Sådan lidt anderledes end bare at smadre folk fuldstændig. Men i aften smadrer vi folk fuldstændig, forklarer han med sin jyske accent, imens han trasker rundt i et par blå overalls med en boremaskine i hånden.

På trods af det totale kaos er der ikke en stresset mine at spore hos den danseglade festarrangør.

”Techno er soundtracket til mit liv”
Simon Ganshorns bolig og atelier ligger kun et stenkast fra festlokalerne på Prags Boulevard. Her kan man ofte finde ham med en pensel i den ene hånd og en potjoint i den anden, imens techno brager ud gennem højtalerne.

– Når jeg maler, er techno benzin til at holde en god sindstilstand, hvor der er et godt flow. Techno er soundtracket til mit liv og en kæmpe inspirationskilde i alt mit arbejde, forklarer han.

I Simon Ganshorns kunst bevæger du dig i et eventyr af kompositioner og mærkelige væsener. Virvaret af farver gør, at du må holde tungen lige i munden, imens du som tilskuer konstant genkender nye historier og relationer i malerierne. Guleroden er den røde tråd og hovedrollen i det eventyr, der udspiller sig på lærredet.

Lasergulerødder på væggene
Festlokalerne på Prags Boulevard har 6 timer senere forvandlet sig til en technoklub med dæmpet belysning og festglade mennesker. I lokalet som udgør festens centrum, er gulvet helt ryddet for glasskår og øldåser. Der er imidlertid sket en ophobning af skidt og ragelse i nabolokalet.

Bassen fra højtalernes tunge techno gør det svært at kommunikere på dansegulvet.
Simon Ganshorn gør alligevel et forsøg på at overdøve musikken.

”Det er en kunstinstallation!”, råber han til en af de andre gæster, og peger på det lokale, der er blevet fyldt med skidt og ragelse, imens han fniser ironisk.

På væggene danser laserstråler af en hjørning og et par terninger rundt i takt til musikken. Simon Ganshorn går og bakser med at få omprogrammeret lasermaskinen, så den kan projektere orange gulerødder op på væggene til festerne på Prags Boulevard.

jegharlavetentidsmaskin
Simon Ganshorn har indtil videre lavet 12 musiknumre. Genren er med hans egne ord ”eksperimenterende elektronisk musik”.

– Det er super sjovt at lave musik. Det beskriver, nok ligesom resten af min kunst, en sindstilstand. Meget af det er nok lidt dystert, siger han.

Simon Ganshorn og hans kæreste igennem halvandet år er lige gået fra hinanden.
”Bruddet med min ekskæreste har gjort, at jeg har en masse ting, som jeg gerne vil ud med”.

I nummeret jegharlavetentidsmaskin synger en skinger autotunet Simon Ganshorn ”jeg har rejst tilbage i tiden, og så dræbte jeg mit ego, så vi kan være sammen. Jeg må sætte alle sejl ind for at få min kæreste tilbage”.

En funky melodi der danner rammen om en ulykkelig kærlighedshistorie.