Terrorlister er politiske redskaber, som er blevet til ud fra politiske beslutninger. Det forklarer Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Institut for Internationale Studier (DIIS), ved tirsdagens retsmøde i danmarkshistoriens største sag om terrorstøtte.
– Man kan ikke bruge terrorlister som en opskrift på, hvem der er terrorister, og hvem der skal bekæmpes. Terrorlister bygger i bund og grund på politiske beslutninger, lyder det fra seniorforskeren.
Tirsdag blev der afholdt retsmøde i PKK-sagen, hvor 11 kurdiske mænd er sigtet for at have indsamlet og videreformidlet 130 millioner kroner til den kurdiske oprørsgruppe PKK. Gruppen er noteret på både EU’s og den amerikanske terrorliste.
Subjektive terrorlister
Men der findes ingen objektivitet i udpegelsen af terrorgrupperne, lyder et fra seniorforskeren. For eksempel er EU og FN’s terrorlister meget forskellige, og den nu afdøde apartheid-modstander og tidligere præsident i Sydafrika, Nelson Mandela, blev først fjernet fra den amerikanske terrorliste i år 2012.
– Listerne afspejler regionale konflikter og interesser, påpeger Lars Erslev Andersen.
Ifølge seniorforskeren bliver terrorlisterne udpeget med vestlige briller på. Det betyder, at der er en hårdfin grænse mellem grupper, som opfattes som frihedsbevægelser, og grupper som ses som terrorister.
Læs også: Da danskere blev en del af Syrien-krigen
– Grupper som laver vold imod demokratiske stater falder ind under terrorismen, men de grupper, som laver vold i diktaturstater opfattes ikke nødvendigvis som terrorister, lyder det fra Lars Erslev Andersen.
De, som kæmpede for afsættelsen af Saddam Hussein i Irak blev for eksempel ikke set som terrorister, men kunne meget vel være blevet det.
– Der er en lang række grupperinger, som ikke er på terrorlister, men som sagtens kunne være det, siger seniorforskeren.
En gruppe, mange mennesker
Og selv hvis de 11 kurdiske mænd har indsamlet penge til PKK, er det ifølge seniorforskeren vigtigt at huske på, at grupper består af mange mennesker, og at der kan være forskellige afdelinger af indenfor grupperne.
– Det, at en gruppe er på en EU liste, og at man har et forhold til den gruppe, betyder ikke nødvendigvis, at man så er i forbindelse til terrorister, siger Lars Erslev Andersen.
I modsætning til Danmark har Norge valgt ikke at anerkende EU, NATO og den amerikanske terrorliste.
Danmarkshistoriens største sag
Dagens rettergang er blot en af ikke mindre end 65 retsmøder, der er afsat i danmarkshistoriens største sag om terrorstøtte. De 11 kurdiske mænd er tiltalt efter terrorlovens § 114b stk. 2 for at have indsamlet og videreformidlet omkring 130 millioner kroner til den kurdiske oprørsgruppe PKK.
PKK-sagen kort:
- Den 18. september 2012 anholdes otte af de 11 kurdiske mænd for millionstøtte til PKK.
- Efter to dages grundlovsforhør varetægtsfængsles syv af mændene.
- I december 2012 løslades mændene fra varetægtsfængsling.
- Den 27. juni 2013 sigtes 11 mænd for terrorstøtte for 130 millioner kroner.
- Mændene er tiltalt efter straffelovens paragraf 114 b, stk. 2.
- Den 19. september 2013 starter sagen i Københavns Byret.
- En mand udebliver fra retten, og det vides ikke, hvor han befinder sig.
- Sagen forventes at blive afgjort i maj 2014.
De 11 mænd er sigtet for at have indsamlet millionbeløbet i en årrække fra 2009 og frem til sigtelserne i år 2012. I perioden har mændene indsat pengene på ROJ Tv’s støttekonto i en døgnboks i Danske Bank, som angiveligt skulle være et dække for PKK.
Læs også: Allahs danske krigere
Fire af mændene er yderligere sigtet for at have videreformidlet penge fra indsamlinger i andre europæiske lande, mens en mand er sigtet for også at have indsamlet penge til PKK i perioden 2006 til 2007. Ud af de 11 mænd er en mand forsvundet, og ingen ved, hvor han er.
Sagen startede i Københavns byret i september 2013, og forventes afgjort til maj i år. Strafferammen for de 11 mænd er ti års fængsel, men ingen af mændene kender sig skyldige.