Foto: Charlotte Holm Pedersen
”Unik bygning med højt til loftet og kreative lokaler,” annoncerer et salgsopslag.
Der er omtrent ti meter fra gulv til loft og knap 1000 kvadratmeter at boltre sig på. Det lyse trægulv knirker let. I enden af lokalet kaster solen kaskader af lys ind af tre høje mosaikvinduer, der er dannet af blå, gul, orange, lilla og grøn. Under vinduerne kigger Jesus ned på rækker af tomme træbænke fra sin plads på et gyldent kors.
Blågårds Kirke på Nørrebro i København er en af de seks kirker, der skal lukkes og sælges i København. Kirkelukningerne er blandt andet en konsekvens af, at folkekirken har færre midler at rykke rundt på end tidligere, da medlemstallet daler. Kirkehistoriker mener, at lukningerne kun er et Københavns-fænomen.
– Mange af dem, der bor i København er ikke medlem af folkekirken. Den situation har man ikke i andre byer i Danmark. Alle andre steder i landet har man en langt højere medlemsprocent, siger kirkehistoriker Kurt Larsen.
– Man har heller ikke den situation, at kirkerne er unge, man kan jo vanskeligt tage for eksempel en middelalderkirke ud af brug, forklarer han.
Læs også: Menighedsråd styrkes af strid om kirkelukninger
- I 2012 blev 14 københavnske sognekirker indstillet til lukning
- Seks modsatte sig indstillingen. Kulturminister Marianne Jelved (R) har nu besluttet, at kirkerne ikke skal lukke
- To kirker tages ud af almindelig sognekirkelig brug
- Seks kirker nedlægges
Kilde: b.dk
Det er vores kirke
Et stort, hvidt banner er blevet spændt ud foran Blågårds Kirke. Med snorlige penselstrøg og rød maling har nogen skrevet sætningen ”Det er vores kirke!”
En kirke er jo ikke et musikprogram, hvor man sidder og sms’er om den
Arne Hjort Nielsen, menighedsrådsmedlem hos Vesterbro Bykirkes Sogn
– Jeg tror, der har været lidt utilfredshed blandt borgerne. Nogen kan godt undre sig over, at når andre kirker gør modstand, hvorfor skulle vi så spille med? Det tror jeg, der er nogen, der har svært ved at forstå ud fra den opfattelsen, at hvis vi bare havde sagt nej, så ville kirken ikke have lukket, siger menighedsrådsformand for Blågårdens Sogn, Mikkel Gabriel Christoffersen.
I alt blev 14 sognekirker i København indstillet til lukning af stiftsrådet, men seks modsatte sig lukningsplanerne. Derfor besluttede kulturminister Marianne Jelved (R), at de seks kirker skal fortsætte som hidtil, to bliver taget ud af sognekirkeligt brug, og de resterende seks skal lukke.
Ifølge Mikkel Gabriel Christoffersen skyldes kirkelukningerne ikke kun økonomiske forhold, men også en mere strategisk indsats for at få flere til at møde op i de hellige rum.
– Eftersom folk er flyttet væk fra det her sogn, hvor vi har tre kirker, så giver det mening at forsøge at omlægge, så der i stedet bliver bygget kirker, der hvor folk befinder sig, siger han.
Ikke X Factor
Ifølge Danmarks Statistik er den danske folkekirkes medlemstal faldet med cirka 150.000 på fem år, hvilket medfører et strammere budget. Men hverken økonomiske eller strategiske forhold retfærdiggør kirkelukninger, hvis man spørger menighedsrådsmedlem hos Vesterbro Bykirkes Sogn, Arne Hjort Nielsen.
– Hvis en kirke skal lukkes, så må det være en sag mellem biskoppen, kirkeministeriet og borgerne. Borgerne i sognet burde få en stemmeseddel. Der burde ikke sidde fem eller syv i et menighedsråd og tage beslutningen, siger han.
Hvis en kirke er faldet lidt i søvn, vil den blive overflødig
Kurt Larsen, kirkehistoriker
Arne Hjort Nielsen stillede sidste år op til menighedsrådet med den ene formål at stoppe kirkelukningen i hans sogn. Det lykkedes dog ikke.
Selvom han gerne ser, at borgerne havde mere at skulle have sagt i beslutningerne, så burde kirkelukninger slet ikke være på tale.
– Folk går måske ikke ofte i kirke, men trods det så holder man jo af den alligevel, fastslår han.
– En kirke er jo ikke et musikprogram, hvor man sidder og sms’er om den. Vil du din kirke, så kom, uddyber han.
Læs også: Det gør ondt, når kirker lukkes
Til salg
Kirkehistoriker Kurt Larsen mener ikke, at fænomenet med kirkelukninger vil sprede sig til resten af landet.
– Kirker er dyre at vedligeholde, men det er til gengæld også vanskeligt at nedlægge dem, da de er en del af kulturarven, forklarer Kurt Larsen.
I København går man dog mere op i besøgstallet:
– Hvis en kirke lidt er faldet i søvn, vil den lidt blive overflødig, siger han.
Fremtiden for kirken på Blågårds Plads er endnu ukendt.
– Der er mange brancher, som har vist interesse. Lige fra NGO’er, kirkelige trossamfund og kommercielle formål, fortæller Helle Andersen, PR- og kommunikationsmedarbejder hos ejendomsselskabet Colliers International.
De potentielle købere skal være forberedt på at hive et tocifret millionbeløb i den lave ende op af pungen.
Foran Blågårds Kirke er der intet ”Til salg”-skilt. I stedet er der klistret en seddel op på væggen, hvor nogle af kirkens nuværende lejere med fed skrift opfordrer forbipasserende til at købe en andel af kirken.