Samler julepynt ind i Høje-Taastrup: ”De vil have hygge, glæde og fejring”

Maria Rubin Nicolajsen (th.) til ‘Indsamlingshjælpens’ støtteshow for Ukraine.
Foto: Maria Rubin Nicolajsen

På flere Facebook-sider kan man lige nu se, at der søges efter overskydende julepynt hos familier i og omkring Høje-Taastrup.

Dette skyldes, at foreningen ‘Indsamlingshjælpen’, i år ikke kun samler ind til gaver og mad, men også pynt til de udsatte familier.

Det hele startede, da en ukrainsk mor til tre, Valeriia Poliakova, efterspurgte julepynt, så hun kunne skabe julehyggen i sit hus til jul.

“Det er rigtigt dyrt”

Fakta om ukrainere i kommunen

  • 31.400 ukrainere kom til Danmark i 2022
  • Ca. 100 ukrainere i Høje-Taastrup
  • De bor privat eller bygninger tilknyttet Hedehusene skole

– Når vi går i butikkerne, ser pigerne al julepynten. Selvfølgelig vil børnene også have jul, glæde, hygge og fejring. De vil have mirakler. Derfor begyndte jeg at søge efter nogen, der kunne hjælpe mig,  siger Valeriia Poliakova

I søgen på hjælp stødte hun på Maria Rubin Nicolajsen, som tidligere også har været meget involveret med indsamlinger, både privat og igennem hendes forening Indsamlingsforeningen. Hun har siden de ukrainske flygtninge begynde at komme til Danmark i 2022 hjulpet med diverse arrangementer og indsamlinger til ukrainere og udsatte familier i kommunen. For hende var det klart, at hun også kunne hjælpe her.

– Det er rigtigt dyrt at købe julepynt, med de penge de får, så jeg har fået mange henvendelser på om jeg ikke kunne hjælpe dem, siger Maria Rubin Nicolajsen.

Stor opbakning

Med hendes indsats er der da også allerede kommet pynt.

– Jeg har været i gang med at søge i mit netværk, og det har allerede lykkedes mig, at få lovet rigtigt meget og derudover har jeg næsten fået to fyldte flyttekasser, som jeg kan dele ud, siger Maria Rubin Nicolajsen.

Noget af den allerede indsamlede julepynt.
Foto: Maria Rubin Nicolajsen

‘Indsamlingshjælpen’ startede Maria Rubin Nicolajsen tilbage i 2022, efter hun i flere år forinden havde stået for private indsamlinger. Maria Rubin Nicolajsen og hendes familie har samlet julegaver ind til udsatte siden 2020, arrangeret juletræsfester for udsatte og sidste år hjalp de også til efter ukrainerne ankom til Danmark.

Valeriia Poliakova er glad for at Maria Rubin Nicolajse kunne finde hjælp til de ukrainske familier og ikke mindst børn.

– Jeg er så taknemmelig for Maria Rubin Nicolajsen og hendes venlige hjerte. Med hendes initiativ vil mange ukrainske børn kunne få en jul ligesom de danske.

Sådan gjorde vi: Efter at have fundet flere Facebookoplsag der omtalte denne indsamling, kontaktede vi forfatteren af disse opslag og fik igennem hende kontakt til initiativtageren. Interviewet med Valeriia Poliakova er foregået på engelsk, og er derefter blevet oversat.